Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: søbe

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

be vb., -r, -de, -t; søbe noget i sig; søbe i noget

Den Danske Ordbog

søbe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsøːbə] norrønt súpa 'drikke, indtage føde', oldengelsk supan 1 spise noget flydende ved at suge det ind i munden fra en tallerken, en ske eller en kop labbe i sig 1.a indtage noget i store mængder, især noget flydende 2 flyde eller bevæge sig rundt i rigelige mængder væske – sjældent soppe 2.a overført overdrevent eller uhæmmet være optaget af eller beskæftige sig med noget – sjældent svælge | boltre sig søbe den kål man selv har spyttet i overført (være nødt til at) acceptere noget man tidligere har forkastet søbe ind smøre ind i rigelige mængder af noget flydende

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Søbe,1 I. Søbe, en ell. (bornh.) et (Esp.348). flt. (især om forsk. slags; l. br.) -r. (ænyd. d. s. og sube (i ssg. vinsube) og (maaske sammenblandet med I. Suppe) subbe (i ssg. æggesubbe), jf. sv. supa (i ölsupa, ølsøbe), isl. supa, suppe, mnt. supe, mht. sufe, d. s., oeng. supe, slurk, sml. (m. andre aflydstrin) fsv.
søbe,2 II. søbe, v. (skrevet søve. Heib. Poet.I.472 ( Danner rim med øve)). præs. -er sǿber. Høysg.AG.95 (jf. Bertels.H.204); præt. -ede ell. (nu kun dial.) -te (Krist.Ordspr. 444. jf. Moth.S1021. vAph.(1764). Feilb. LollO.) ell. (nu kun dial.) søb (søv) (Høysg. AG.95. Krist.Ordspr.458. Thorsen.92. Fr Grundtv.LK.80. KulsvierB.87. jf. vAph. (1764). Feilb.); part.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...