Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: sætte af

Mente du: sætte| sætter

Ordbøger

Den Danske Ordbog

sætte af 1 lade en passager stige ud af et køretøj 2 reservere resurser til et særligt formål afsætte | sætte til side | sjældent sætte fra hensætte 3 bringe sig i en kraftfuld fremadrettet bevægelse ved at støde fra en overflade ved hjælp af en hånd eller en fod sætte fra afsæt 4 fjerne ved operation amputere 5 markere hvor noget befinder sig eller skal befinde sig, fx hvor en bygning skal opføres på en grund 6 = afsætte tage i besiddelse eller sætte sig i besiddelse af gøre til sin ejendom; skaffe sig rådighed over tilegne sig | besætte sætte ud af kraft få til at ophøre med at gælde eller virke • fx regel, lov eller ordning sætte i kraft sætte ud af spillet overført forhindre i at deltage eller gøre sig gældende tage/sætte ud af drift standse en maskine, et anlæg eller en arbejdsaktivitet

Dansk Synonymordbog


  • sætte af: amputere; springe, sætte i løb

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det modsatte af tørstig
Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?
genitiv af com og dk, coms, dk's, com's
Hvordan skriver man genitiv af en internetadresse der ender på com hhv. dk?
ligge el. lægge
Er der stadig en forskel på ligge og lægge, eller har man nu lov til at skrive jeg ligger mig på sofaen? Vi har også problemer med ordet hænge. Hedder det ...
er du, eller én, du kender, digital junkie
Hvordan sættes der komma i sætningen: Er du eller én du kender, digital junkie?
e-sport
Mit spørgsmål drejer sig om ordet eller navnet E-Sport, eSport, som er betegnelsen for elektronisk sport i min branche. Jeg vil enormt gerne have ordet ...
genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...
sten-saks-papir
Hvordan skriver man spillet sten-saks-papir? Med bindestreger eller med kommaer, eller skal man lave mellemrum mellem ordene ligesom hip hip hurra?
hvad nu hvis
Skal der være komma foran hvis i udtrykket "Hvad nu hvis ..."?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?

SprogbrevetDR

Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Pausesignaler
af Erik Hansen, januar 1986
Trykfejl
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, oktober 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Udtale
af Erik Hansen, april 1990
Klicheer
af Jørn Lund, december 1990
Kort
af Erik Hansen, juni 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Sammensætningernes sprog
Denne tekst er skrevet af informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen og blev bragt som en del af artiklen "Hvor mange ord er der i ...
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Huller i sproget
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 30. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Bøjning af substantiver (navneord)
Retskrivning
Ordforråd
Ordforråd
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Kom med til uddelingen af Teksterprisen 2019
Den 11. oktober 2019 kan du være med når Teksterprisen uddeles. Prisen med sloganet "Danmarks bedste undertekster" gives til en enkelt person eller et helt ...
Er modtageren af Modersmål-Prisen 50+, etnisk dansk, rigsmålstalende og mand?
Sprogforsker Pia Quist sætter i et indlæg på Sprogmuseet.dk spørgsmålstegn ved de normer og værdier der knytter sig til Modermål-Selskabets årlige uddeling af ...
Sæt ikke dit lys under en skæppe, skil fårene fra bukkene, og håb på at slippe gennem nåleøjet!
Oxana Sten forsvarer d. 11. feb. 2011 sin Ph.d.-afhandling om idiomer af bibelsk oprindelse i moderne russisk og dansk avissprog.
Parallelsproglighed på Københavns Universitet
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed skal være nyt resursecenter på Københavns Universitet.
"Red børnene - befri sproget" - dansk retskrivning til debat i Sproglaboratoriet
Sproglaboratoriet på P1 satte fokus på den danske retskrivning, normer og sproget som magtfaktor 10. feb. 2011 i programmet med overskriften "Red børnene - ...
Invitation: Lost in translation? Danmark i Tyskland
Studieskolen sætter fokus på tysk sprog, erhverv og kultur d. 12. oktober 2011 til et arrangement i Dansk Designcenter.
Julekalenderapp fra Dansk Sprognævn
Fra 1. til 24. december kan du – ganske gratis – få juleord og julestemning på din telefon så snart du åbner din digitale julekalenderlåge.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Kryds og bolle-regler er meningsløse
De skiftende kommaregler har skabt forvirring for de mange danske folkeskoleelever der har svært ved at sætte komma. Der mangler simpelt hen en funktionel ...
Gratis kommakursus til alle
Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia lancerer nu et gratis kommakursus til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma efter de danske kommaregler.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Startkomma
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Værd at vide
Om nogle af de redaktionelle valg
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?