Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: såre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. re vb., -r, -de, -t; såret af skud; sårede følelser
2. re adv. (særdeles); såre enkelt; så såre (så snart)

Den Danske Ordbog

såre1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈsɒːɒ] 1 skade ved at tilføje et eller flere alvorlige sår kvæste 2 gøre nogen ked af det ved at svigte vedkommende eller ved at opføre sig taktløst, afvisende el.lign. krænke | fornærme 2.a forulempe nogens værdighed eller selvsikkerhed ved (uforvarende) at opføre sig på en måde som ikke støtter eller behager vedkommende såre2 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈsɒːɒ] egentlig 'med smerte', afledt af et ældre adjektiv sår 'ømfindtlig, smertelig', jævnfør udtryk som længes såre 'længes meget, længes med smerte' særdeles; meget – gammeldags eller højtideligt så såre så snart

Dansk Synonymordbog


  • såre: se meget; snart, tidligt
  • såre: volde mén, gøre fortræd, krænke, støde, jf. skade

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
saare,1 I. saare, v. -ede. vbs. -else (s. d.). (ænyd. d. s.; omdannelse (efter I. Saar, II. saar) af glda., æda. særæ, oldn. særa; afl. af II. saar (ell. I. Saar); jf. saargøre) 1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) tilføje saar.    1.1) i egl. bet. (part. saaret (maaske dog egl. en afl. af I. Saar) ogs.: fuld af saar ell. (nu ikke i rigsspr.) udslæt olgn.).
saare,2 II. saare, adv. (og adj.). (glda. sore, saræ, æda. sara (Mariakl.), fsv. sara, oht., osax. sero (nht. sehr); egl. adv. til II. saar; grundbet.: smerteligt; m. h. t. bet.-udviklingen sml. gyselig, forfærdelig, forskrækkelig olgn. samt Sandfeld.S.294) 1) egl.: smerteligt; bittert; haardt; nu kun som alm. grads-adv.:

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Støt eller stødt stigning?
Hedder det "stige støt" eller "stige stødt"?

SprogbrevetDR

Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Hvad I dog siger!
af Erik Hansen, marts 1989
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016

Temaer

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog