Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: s

Mente du: s.| sc| su| sb | se flere forslag | se| sf| sg| si| sm| sn| so| sr| sy| | | bs| hs| ms| ps| as| cs| ds| es| is| os| ås

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. S sb., S’et, S’er, S’erne (et bogstav)
2. S (fork. for syd)
1. s sb., s’et, s’er, s’erne (et bogstav)
2. s (el. sek.) (fork. for sekund)
s. (fork. for side)

Den Danske Ordbog

s. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = side i en bog el.lign. • foran sidetal ved henvisning og efter sidetal ved angivelse af fx en bogs omfang p. S1 eller s1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈεs] det 19. bogstav i den danske version af det latinske alfabet S2 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) forkortelse af latin sulfur 'svovl' 1 kemisk tegn for grundstoffet svovl s3 symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = sekund (måleenhed) S4 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 = small (størrelse af tøj) 2 = syd

Dansk Synonymordbog


  • barsel(s): fødsels-, puerperal, toko-
  • dugge(s): løbe i vand, fyldes med tårer
  • fornuft(s)bestemt: fornuft(s)mæssig, rationel, rationalistisk
  • fornuft(s)stridig: urimelig, unaturlig, alogisk, contra rationem, inkonsekvent, absurd, ulogisk, naturstridig
  • glos(s)ar(ium): ordbog, ordliste, ordsamling, vokabular
  • glæde(s)løs: grå, trist, tom
  • loft(s)maleri: plafondmaleri
  • modne(s): vokse, udvikle sig; jf. fuldbyrde
  • nytte(s)løs: forgæves, unyttig, ingen nytte til, et slag i luften
  • nåde(s)løs: skånselsløs, uskånsom, ubarmhjertig, hensynsløs
  • opsigt(s)vækkende: bemærkelsesværdig, eklatant, celeber, frapperende, slående, iøjnefaldende, sensationel
  • overstat(s)lig: supranational
  • sejr(s)sikker: (selv)tillidsfuld
  • tillid(s)vækkende: se overbevisende
  • udslag(s)givende: afgørende, bestemmende, som besegier ens skæbne, som er tungen på vægtskålen, som slår hovedet på sømmet, dråben, der får bægeret til at flyde over, prikken over i'et
  • uheld(s)svanger: ulykkesvanger, ildevarslende, skæbnesvanger; ulyksalig, ulykkelig-

Nye ord i dansk

  • chip(s)kort sb. (1983) (førsteleddet med tilnærmet engelsk udtale) plastickort som betalingsmiddel, fx Dankort
  • barsel(s)orlov sb. (1966)
  • S/M sb. (1981) sadomasochisme
  • aktivering(s-) (1988) (produktivt førsteled m.h.t. personer)
  • s-sele sb. (1963) sikkerhedssele
  • undergrund(s-) sb. (1968) (ny billedlig brug)

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
S,1 I. S, et. Høysg.AG.2. (ofte (især tidligere) skrevet Es. se ndf.). flt. -'er. (ænyd. d. s. (DaViser.VI.377)) 1) navn paa sproglyd. den Danske Genitivus formeres ved et s. Holb.Orthogr.97. i Fransken udtrykkes Passiv ofte med se foran, såsom: le mot, dont vient un autre mot s'appelle primitif . . De Franske sætte her Esset foran, som vi sætte bag ved.
s,2 II. s, interj. se st.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser
De gældende retskrivningsregler om substantivers (navneords) fremmede endelser i pluralis (flertal)
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
4. Dobbeltformer
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Det man ofte glemmer
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

genitiv af com og dk, coms, dk's, com's
Hvordan skriver man genitiv af en internetadresse der ender på com hhv. dk?
genitiv-s i Frelser-s
Skal Frelser skrives med eller uden genitiv-s i denne tekst: Præst: "Ja, frels os, beder vi dig, Herre, fra alt, hvad der er ondt, og giv os fred i vore dage. ...
McDonald's i genitiv
Hvordan håndterer man genitiv for ord der allerede ender på 's? Det konkrete eksempel drejer sig om McDonald's, som jo allerede har et engelsk genitiv-s. ...
med el. uden s (fuge-s)
Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?
versaler + genitiv; Renault CLIOs verden eller Renault CLIO's verden
Vi har brug for at skrive en genitivform af nogle bilmodeller og er i tvivl om om det skrives med eller uden apostrof: Træd ind i Renault TWIZYs verden (eller ...
stakeholder, stakeholders, stakeholdere
Hvordan bøjer man ordet stakeholder på dansk? Er det med eller uden -s i flertal? Og hvad med bestemt form flertal?
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
vidensbank el. videnbank
Mine kolleger og jeg er usikre på eller uenige om om der skal/må være -s- i sammensætninger som viden(s)baseret, viden(s)center. Vi ved heller ikke hvorfor det ...
10.-klasseprøve
Vi skal ændre 10.-klasses-prøve til at overholde Retskrivningsordbogen 2012 uden den anden bindestreg, kan vi stryge s'et?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Pemmican
Hvor gammelt er ordet "pemmican"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

S'er
af Erik Hansen, maj 1989
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
S eller blive?
af Erik Hansen, maj 1986
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Job eller jobs?
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Udtale
af Jørn Lund, januar 1987
Sig navnet
af Jørn Lund, januar 1989
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Ejefald
af Jørn Lund, december 1989

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Autobahns?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

faerge-s.mp3
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Ungdomssprogets fremskudte s'er
Forskning viser at fremskudte s'er opfattes forskelligt alt efter social sammenhæng.
DR's Sprogpris går til Jón Kaldan
Journalist Jón Kaldan får fredag den 9. november overrakt DR's Sprogpris af DR's radiodirektør Leif Lønsmann.
EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...
Sportsjournalist får DR's Sprogpris 2009
Ved DR's Sprogsymposium "Sprog på Spring" 5. okt. blev DR's Sprogpris givet til Andreas Kraul.
EU's Sprogpris 2009 uddelt
Den 12. november blev EU's Sprogpris på 15.000 kr. givet til to modtagere i Danmark.
NYT på sproget.dk – JP’s sprogklumme "Sproget"
Når man slår op i sproget.dk’s søgefelt, kan man nu også få resultater fra Jyllands-Postens sprogklumme "Sproget".
Har du set Sproget.dk's omfattende linksamling?
På Sproget.dk's linksamling kan du finde links til alt fra sjove sprogblogs til nyttige tyskordbøger.
Let's dansk! - kampagne om parallelsproglighed på universitetet
Kampagne skal ruste internationale medarbejdere på Københavns Universitet til den dansksproglige dagligdag på universitetet.
Sprogminuttet på P1 om Lis Jacobsen, DSL's grundlægger
Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Lis Jacobsen i Sprogminuttet på P1 onsdag d. 1. december 2010.
DR's sprogpris gik til Jette Beckmann og Rytteriet
DR uddelte for nylig sin sprogpris.