Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rusk

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

rusk sb., -et, rusk, -ene; regn og rusk

Den Danske Ordbog

rusk1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈʁusg] svensk rusk; dannet af ruske 'blæse kraftigt' hårdt vejr med blæst (og nedbør) rusk2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁusg] dannet til ruske 'rykke kraftigt' hårdt ryk ruske1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁusgə] norrønt ryskja 'rykke i, rive'; afledt af samme rod som ros 'pak' ryste eller rykke kraftigt i noget eller nogen gentagne gange ruske i tremmerne eller ruske tremmer være i fængsel – uformelt ruske op 1 overført gøre opmærksom på og skabe debat om; tilføre nye ideer og (voldsomme) ændringer 2 overført (forsøge at) bibringe ny energi, nyt livsmod, nye meninger eller nyt syn på tilværelsen ruske2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁusgə] vist samme etymologi som ruske 'rykke kraftigt' blæse kraftigt (og regne)

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rusk,1 I. Rusk, en (JBaden.OrtO. VSO. MO. AndNx.DM.IV.29. Rosenkrantz.MV.8. jf. S&B. Larsen.) ell. (nu almindeligere) et (Oehl.SvartilBaggesen.(1807).3. JHSmidth. Ords.129. Fønss.A.73. Rørd.H.107). flt. (sj.) -e (Nyerup.EtandetBrev.. 12). (ænyd., no., sv. (dial.) d. s.; maaske til sa. rod som IV. ruse (jf. østfris.
Rusk,2 II. Rusk, et. flt. d. s. (til I. ruske; jf. III. Rusk, IV. rusk)  1) vbs. til I. ruske; især til I. ruske 1: stærkt ryk ell. træk; ogs. m. biforestilling om den lyd, der fremkommer ved, at noget rives over, flænges, sprænges, ell. i videre anv., om lyd ved pludselig, stærk bevægelse. I det samme hørtes et fælt og skummelt Rusk i Buskene, af hvilke der kom fremspringende de forskrekkeligste Skov-Trolde.
Rusk,3 III. Rusk, et. (oprindelse usikker; maaske (delvis) sa. ord som II. Rusk; jf. IV. rusk; sml. bet.-udviklingen i ord som Ryk, Svip) 1)  i forb. i et rusk, i en fart (jf. u. I. Rutsch 2). *i et rusk | Strax har (de ham) til fange taget. Cit.beg.18.aarh.(Thott8°469. 312). 2) (jf. Aftenrusk,  ruskning,
rusk,4 IV. rusk, interj. (vel dels til I. ruske (jf. III. Rusk), dels lydord, jf. nt. rusch-rasch som efterligning af en savs lyd samt ty. dial. (prøjsisk) rusch, snart; sml. ratsch, ritsch, rutsch; l. br. i alm. spr.) som opfordring til at rykke, trække olgn.: Riv! Rav! Rusk! STvermoseThyregod.Danmarks Sanglege.(1931).357.
Ruskomsnusk Ruskomsnusk, et ell. (nu sjældnere) en (JBaden.LatL.II.370. Frank.SM.1805. 659. VSO. Brandes.Hellas.(1925).36). (ogs. skrevet Ruskumsnusk. Rahb.Tilsk.1796.619. Oehl.PSkr.I.315. Kierk.XIV.199. CMøll.PF. 460. Buchh.FDK.126. – tidligere ogs. skrevet i tre ord: Rusk om Snusk olgn. VSO. IV.O73. Rusk um Snusk.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, september 1985

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...