Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rus sb., -sen, -ser, -serne (ny studerende), i sms. rus-, fx rustur
2. rus sb., -en, -e, -ene (beruselse)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rus1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈʁuˀs] afledt af det ældre verbum ruse 'fare, styrte, suse' 1 tilstand hvor man er påvirket af alkohol eller narkotika beruselse | uformelt brandert | kæfert 1.a tilstand hvor man er stærkt opstemt af en særlig lyst eller følelse (og derfor er uden sin normale dømmekraft) beruselse eufori sove rusen (branderten, ..) ud eller sove den ud sove indtil beruselsen i alkohol er forsvundet rus2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -sen, -ser, -serne [ˈʁus] måske af sidste stavelse af latin depositurus (af deponere 'aflægge, sætte fra sig'), om én der skal aflægge dårlige vaner, eller af latin rus 'bondeland', om ny studerendes herkomst og manerer førsteårsstuderende ved en højere læreanstalt jargon blandt studerende russer ru adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈʁuˀ] fra middelnedertysk ru(w), ruch, ruge; beslægtet med rya, måske også med første led i ragsok og med substantivet rokke 1 med en ujævn eller grovkornet overflade eller struktur • ofte om noget som kradser eller virker generende ved berøring glat 1.a ikke færdigbehandlet, poleret, slebet el.lign. • især om træ 1.b ujævn, rynket; sprukken • om hud eller legemsdel blød | glat 1.c tæt besat med små hår; lodden glat 2 som lyder tør, hæs eller skrattende • om stemme eller klang rusten

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rus: henrykkelse, betagethed, døs, ekstase, begejstring; beruselse, kæfert, brandstorm, brandert, perial, blæser, dunder, fjer, blis, bjørn, streg, streg på, blyhat, blus på lampen, svips, stjert, dille, bimmelim; ebrietet, inebriation; fuldskab, jf. drukkenskab

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rus,1 I. Rus, en ell.  et (Holb.Paars.244. sa. GW.I.1 (men: en. smst.IV.6). Prahl.ST. III.12. Reiser.IV.346. Storm.SD.82). flt. (sj.; jf.: “Uden pl.” VSO. MO.) -e (Sort. Poet.39. Grundtv.Dansk.I.362. FJHans.Novel.II.190. D&H.) ell. (nu næppe br.) d. s. (Holb.Skiemt.D7v. sa.MTkr.462. Zetlitz.Poes. 219) ell. (nu næppe br.)
Rus,2  II. Rus, en. (i bet. 2 sj. Ros. Heib. DM.12). flt. -ser. (vist forkortet af lat. depositurus (fx. Holb.Er.III.1. Werl.Holb.168. flt.: -ser. CLStrøm.U.26), egl. futurum part. af lat. deponere, opr.: som skal aflægge (nemlig: hornene), se nærmere u. deponere 2 samt VilhBang.LS.136ff.)  1) egl. om person, som skal optages ved universitetet,
Rus,3 III.   Rus, en. (vel lydord, jf. kælenavne som Mus (sml. II. Mus 1), Pjus (II), Pus (III.2); sml. ogs. jy. former af Rose (Feilb. III.79), tidligere som kælenavn for kvinder, samt  Rut som kælenavn (Moth.R145); jf. Rusunge) betegnelse for (kælenavn til) en
Rus,4 IV. Rus, en. se Russer.
Rus,5 V. Rus, en. se Røs(e).
Rus,6 VI. Rus, et ell. en (VSO.V.R204). (sml. dial. rusning, mørkning (OrdbS.(Turø)); oprindelse uvis; maaske til VII. Rus (1) ell. til (roden i) III. Rusk (2); jf.(?) nt. ruus, stund, sml. Kalk.III.630a44; dial.) kortere tidsrum; stund. VSO.V.R204 (fynsk). kom et Rus herind. OrdbS.(Turø).   spec. (jf. Aftenrus
Rus,7 VII. Rus, et. (ogs. Rys, Røs. OrdbS.(Fyn). jf. Levin.). (ænyd. russ, rys, røs olgn., jf. mnt. rusch, nht. rausch; til IV. ruse; sml. VI. Rus samt Rovs; dial.) 1) egl. om en af lyd (susen, let raslen) ledsaget hurtig bevægelse; i videre anv. om hast, fart: det gik i et Røs. OrdbS.(Fyn). ogs. om kortvarig arbejdsindsats,
rus,8 VIII. rus, interj. se II. rutsch.
rutsch,2 II. rutsch, interj. (dial. ogs. ruts (se ndf.) ell. (jf. II. russe) rus Krist.BRL.173. STvermose Thyregod. Danmarks Sanglege.(1931).357). (ty. rutsch; sml. ratsch, ritsch samt IV. rusk; egl. lydord; jf. rutsche samt I. Rutsch; talespr.) gengivelse af lyd, der fremkommer ved hurtig, voldsombevægelse hen over et underlag;
Russer Russer, en. (tidligere ogs. udtalt med o-lyd, jf. SBloch.Sprogl.281). (tidligere ogs. Rus (NvHaven.Orth.146. vAph. (1764). JBaden.OrtO.291. jf. MO.) ell. Russe (LTid.1726.123.1745.537. NMPet.(Rask.I. Fort.39)); nu kun brugt i best. f. ent. russen (se sp. 147510). – nu ikke i rigsspr. Rys (Moth.R158. JJuel.118.157. Esp.277) ell.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ny el. nye
Hedder det den ny lov eller den nye lov?

SprogbrevetDR

Russere
af Erik Hansen, maj 1986
Russere
af Jørn Lund, september 1990
Amerikanere, russere og andet godtfolk
af Jørn Lund, november 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1988
Endelser
af Erik Hansen, februar 1991
Geografi
af Erik Hansen, februar 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Temaer

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Sprogenes dag
Den 23. august 2009 afholder Studieskolen ”Sprogenes dag”.