Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rund

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rund adj., -t, -e (jf. rundt)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rund adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, (-est) [ˈʁɔnˀ] • i sammensætning: [ˈʁɔn-] via middelnedertysk runt fra latin rotundus, af rota 'hjul' 1 hvis flade eller omkreds har form som en cirkel (eller som en del af en cirkel) cirkelformet firkantet | kantet 1.a hvis kontur har form som en bue; som danner en krum linje buet | bueformet | krum lige | ret 1.b som har form som en cylinder firkantet | kasseformet 1.c overført med mange smagsnuancer der samtidig er afbalanceret i forhold til hinanden • om smagsindtryk skarp | kras 1.d overført behagelig; harmonisk; smidig • om persons væremåde eller væsen firkantet 1.e overført som foregår glidende og i et sving; som udføres i en bue • om bevægelse el.lign. 2 som har form som en kugle (eller en del af en kugle) flad 2.a overført lidt tyk buttet | trind 3 som ender på nul eller, ved større tal, flere nuller • om tal 3.a om det at fylde et antal år hvor antallet ender på nul eller, ved højere alder, på nul eller fem • især om at fylde 30, 40, 50, 60, 65, 70, 75 år osv. er du rigtig rund overført bruges som udråb for at understrege fx forargelse, begejstring eller overraskelse er du rigtig klog | er du skør med rund hånd overført på en måde der viser at man ikke er nærig, men under andre noget i rigelig mængde gavmildt | rundhåndet rundt regnet skønsmæssigt anslået; angivet med et rundt, omtrentligt tal omtrent | cirka rundt tal tal der skrives med ét eller flere nuller til sidst; omtrentlig talangivelse runde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɔnə] dannet til adjektivet rund 1 passere rundt om 1.a aflægge en kort visit eller udføre et mindre ærinde et sted som man passerer på sin vej; gå omkring eller inden om et sted 1.b overført passere et vist tal på en skala; komme over et vist antal eller en vis værdi 1.c overført fylde et (forholdsvis højt) antal år 1.d overført behandle (grundigt) komme rundt om 2 forme noget så det bliver rundt 2.a danne en rund form, en bue, en kreds el.lign. 2.b give en kantet genstand en (mere) rund form afrunde runde af 1 afslutte (og fuldende) en aktivitet, et forløb eller en indsats (fx en tale, en udsendelse, en sportskamp, et måltid) på en passende måde afrunde 2 mad afbalancere og dermed fuldende en smag ved at tilsætte en sidste ingrediens afrundet 3 give en kantet genstand en (mere) rund form afrunde 4 = afrunde runde ned afrunde en talværdi til en mindre talværdi nedrunde runde op afrunde en talværdi til en højere talværdi

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rund: cirkulær, cirkelformet, ringdannet, ringformet, kredsformig, orbikular, elliptisk; kugledannet, sfærisk; ægformet, oval; cylindrisk, trind

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • rund rund

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rund,1 I. Rund, en ell. (sjældnere) et (Bagges. V.9. Gravl.J.X. jf. u. Agterrund). (  Rond, et. i bet. 3.1 slutn.: Moth.R177. – nu dial. Runde. Pflug.DP.1008. LTid.1739.711. Stub.46. OrdbS.(bornh.). jf. Feilb. u. 1. runde). uden flt. (ænyd. runde, runding, kreds, samt i forb. udi runden; jf. eng. round, ty.
Rund,2 II. Rund, en. se I. Runde.
rund,3 III. rund, adj. Høysg.AG.13. jf. sa.Anh.22. intk. og adv. -t ell. (nu ikke i rigsspr.) d. s. (jf.: et stort rund Taarn. Thurah.B.269. sml. Feilb. som adv., i forb. rund om: Pflug.DP.356. Thurah.B.23.24; ogs. (maaske ved omdannelse af I. Runde 1.3) i bet. 4.2, se sp. 140652ff.). (glda. rund i bet. 1.1 (thet runne bort.
Runde,1 I. Runde, en ell. (sj.) et (jf. u. Taf(f)elrunde). (ogs. m. fr. form (og (nu sj.) udtale, jf. Primon.Lexicon.(1807).238. Meyer.8): Ronde. LTid.1738.30. JJPaludan.Er.130. Chievitz. FG.102. ORung.SS.11. – nu næppe br. Rund. Moth.R136. LTid.1761.114. Politivennen.1801.2450. VSO. flt. -e: SøkrigsA. (1752).§721).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon

Typiske problemer

Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
rundbunden buket
Skal man skrive en rundbunden buket eller en rundbundet buket?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
marokkopude el. rokokopude
Vi har en lille sag vi gerne vil have afgjort: Den runde læderpude mange har stående i deres stuer, hedder den en marokkopude eller en rokokopude? Vi er delt i ...
russisk roulet
Hvor gammelt er udtrykket russisk roulet, og hvad kommer det af?
tjek ind og tjek ud
Jeg har undret mig over teksten på standerne til rejsekortregistrering rundt omkring på stationerne. Der står check ind og check ud. Jeg har derfor spurgt ...
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?

SprogbrevetDR

En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
Devaluering
af Jørn Lund, oktober 1990
Encyklopædien
af Erik Hansen, maj 1991
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, november 1985
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
I fire minutter
af Erik Hansen, september 1986
Spørgsmål og svar
af Erik Hansen, april 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Hamburger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Være i kridthuset
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk

Nyheder

Nyheder

En fagordbog med mælkeflor, allunskind, bolle og eolienne
Slå navne på materialer, tekstiler, dragter, fremstillingsteknikker og meget andet op på textilnet.dk.
Alt for mange folkeskoleelever roder rundt i sproget
De beskikkede censorer i dansk er frustrerede over sprogfejl, stavning og tegnsætning i 9.-klassers afgangsstile. Det skriver folkeskolen.dk.
10 år med luderkoldt vand og krisebær — sproget.dk fylder rundt
Hvorfor er "fanden" et bandeord og "bitch" et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive "resurse" eller "ressource"? Og hvor er det nu lige kommaet skal ...
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Lingvistkredsens årsmøde med foredrag om dansk i udlandet
Den 13. november holder Lingvistkredsen årsmøde, og her vil Karoline Kühl holde foredrag om dansk i et kontaktlingvistisk perspektiv.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Noam Chomskys teori om sprogets udvikling holder ikke
Ny forskning viser at sproget har udviklet sig til at passe til hjernen og ikke den anden vej rundt.
Findes ordblindhed på kinesisk?
Carsten Elbro, der er professor ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet, forklarer at man godt kan træffe ordblindhed i andre skriftsystemer som ...
Mette Walsted Vestergaard fra TV-A er vild med sproget.dk
På dr.dk kan man læse Mette Walsted Vestergaards artikel med overskriften "Jeg elsker opslagsværker".

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.