Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rumpet

Mente du: rumpe| tumpet| sumpet

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rumpet substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne [ʁɔmˈbεd] dannet til substantivet rumpe menneskets bagdel – spøgende

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rumpet, en. (til I.Rumpe 2.2; spøg.)
ende; bagdel. (han) har faaet rumpetten paa komedie. AalborgStiftstidende.30/1 1955.20.sp.2. PolSlangordb.(1982).137.
-rumpet -rumpet, adj. (afl. af I. Rumpe 2-3; jf. -røvet) i ssgr. m. adj. som 1. led: som har en rumpe (bagdel ell. hale) af en vis art, fx. høj- (s. d.), kort- (VSO. Aarestr. SS.II.186), lang- (s. d.), stumprumpet (s. d.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...