Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rum

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rum sb., -met, rum, -mene
2. rum ubøj. adj.; i rum sø (på åbent hav); en rum tid (forholdsvis lang tid)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rum1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -met, -, -mene [ˈʁɔmˀ] • i sammensætning: [ˈʁɔm-] norrønt rúm, oldengelsk rum; substantivering af adjektivet rum 1 del af en bygning, som regel afgrænset af fire lodrette sideflader (vægge), en vandret bundflade (gulv) og en vandret eller skrå flade foroven (loft) • fx en stue, et værelse eller en sal lokale 1.a overført udendørs område der er afgrænset af fx bygninger eller træer 1.b overført område af tilværelsen eller samfundslivet, bestemt af dets særlige vilkår, begrænsninger og muligheder 2 sted inde i noget, afgrænset både opad, nedad og til siderne og fyldt med fx luft eller væske • fx det indre af munden, af et skab eller af en grotte hulrum 2.a mindre, afgrænset del af en beholder, et møbel, en bygning el.lign., beregnet til at opbevare (eller skjule) noget i 3 grundlæggende størrelse der angiver udstrækning i tre dimensioner, som ofte kaldes længde, bredde og højde 4 området uden for Jordens atmosfære, dvs. der hvor bl.a. de øvrige planeter, Solen og stjernerne er verdensrum det tomme rum område uden faste grænser eller holdepunkter; intetheden det ydre rum den del af verdensrummet der er uden for Jordens atmosfære elefanten i rummet overført stort problem eller vanskeligt emne som alle kender til og er opmærksomme på, men som ingen vil tale om – kendt fra 2004 tabu offentligt rum 1 lokale eller sted hvor alle kan opholde sig eller færdes 1.a overført den del af den sociale eller kulturelle virkelighed der er tilgængelig for alle som aktive eller passive deltagere – kendt fra ca. 1985 rum2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈʁɔmˀ] norrønt rúmr, gotisk rums; af en rod med betydningen 'åben' en rum tid et forholdsvis langt stykke tid; ret længe i rum sø langt ude på havet på åbent hav rumme verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɔmə] dannet til adjektivet rum under påvirkning af substantivet rum 1 indeholde; omfatte 1.a have et bestemt, nærmere angivet rumfang 1.b overført begribe; fatte; forstå 2 søfart nærme sig en retning bagfra på et skib • om vind skralle

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rum: plads; mellemrum; hulhed, åbning; dybde, perspektiv; celle, kabine, kahyt, kammer, værelse; aflukke, gemme; rubrik

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • offentligt rum offentligt rum sbforb. (o. 1985)
  • rum rum
  • x-rum x-rum sb. (1971)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rum,1 I. Rum, et. (nu kun dial. Rom. Holb.UHH.IV.10. Høysg.AG.35. Clitau.PT. 85. Kort.45. jf. Bredsdorff.Afh.14). flt. d. s. ell. (nu kun dial.) -me (1Mos.6.14(Chr.VI). LTid.1728.452 (Huusrumme). Feilb.)   gl. dat. ent. rumme vistnok bevaret i visse forb. efter præp., se u. bet. 4. (æda. rum, oldn. rúm,
Rum,2 II. Rum, en. se I. Rom.
rum,3 III. rum, adj. (nu ikke i rigsspr. rom. Holb.Metam.37. Klevenf.RJ.90. Clitau. PT.81). (glda. rum, rom, oldn. rúmr, mnt. rum, ruem, holl. ruim, oldfris., oeng. rum, got. rums; jf. I. Rum, rumme, rømme) 1) hvor der er udstrakt ell. rigelig plads; som kan indeholde, rumme meget; omfangsrig; vid; rummelig.    
Rom,1 I. Rom, en. (ogs. (især tidligere) skrevet Rum (Rhum). Robinson.I.77. VareL. (1807).II.410. Winth.XI.143( Danner rim med tom). VSO. MO. Lauesen.S.218. jf. den jy. udtale m. (Feilb.) samt ordspil paa I. Rum som: “Giver ikke Djævelen rum,” sagde præsten i prækenen. – “Nej, brændevin er mere end godt nok for den slubbert,” føjede smeden til.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ren(t)rum
Et laboratorium eller andet rum som holdes rent efter særlige standarder, kaldes på engelsk clean room. Skal det være renrum eller rentrum på dansk?
LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet
Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?
naturum, naturrum, natura
Danmark er tilsluttet det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt NATURA 2000. Herhjemme er der en række habitatområder der har fået betegnelsen Natura ...
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
god kritik
Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således ikke være god. Man ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
snabelfløjte
Hvad kalder man de papirsfløjter som man fx køber til nytår og blæser i så de folder sig ud som en snabel og giver en fløjtende lyd?
undskyld
Kan Vi undskylder forsinkelsen have betydningen 'vi beklager at vi er blevet forsinket'?
åbne op
Kan man bruge udtrykket åbne op? Er det open up fra engelsk der er tillempet det danske sprog?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?

SprogbrevetDR

Ved sprogets grænser
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Årstal og klokkeslæt
af Erik Hansen, februar 1990
Ord til tiden
af Erik Hansen, marts 1992
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Klicheer
af Jørn Lund, oktober 1994
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Erik Hansen, maj 1987
A. Jensen, jernbanepassager
af Jørn Lund, november 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Være i kridthuset
af Kjeld Kristensen, Politiken, 14. oktober 2006
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Børneuniversitetet afholder foredrag: Sproget i det sociale rum
Mandag d. 21. marts 2011 afholder Børneuniversitetet foredrag om sproget i det sociale rum.
Symposium om holdninger til bandeord i det offentlige rum
Det nordiske bandeordsnetværk SwiSca (Swearing in Scandinavia) arrangerer symposium om bandeord i Norden.
Sprog i tid og rum — sociolingvistiske møder
Sociolingvistisk Studiekreds, der holder til på Københavns Universitet Amager (KUA), lægger op til et spændende efterår, der starter tirsdag den 23. september.
Konference om sproglig kodning af rum og landskab
Lingvistkredsen og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet inviterer til konference.
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Bog fra Dansklærerforeningens sprogkonference
”Det rum[me]lige sprog” indeholder oplæg fra Dansklærerforeningens konference af samme navn der blev afholdt den 26. februar 2009.
Ph.d.-forsvar på Københavns Universitet om tekstforståelse
Hvordan bærer vi os ad med at forstå en tekst? Charlotte Conrad forsvarer sin ph.d.-afhandling om tekstforståelse d. 18. november 2011 på KUA.
Kønsretorik i Grundtvigs "Gaadespejl"
Postdoc Synnøve Sakura Heggem fra Grundtvig Centret, Aarhus universitet, holder foredrag i Selskab for Nordisk Filologi.
Ph.d.-forsvar på Roskilde Universitet
Mandag d. 21. januar 2013 forsvarer Spencer Hazel sin ph.d.-afhandling.
Møde i den sociolingvistiske studiekreds
Tirsdag d. 12. februar holder Tommaso M. Milani foredrag om køn, seksualitet og subjektivitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?