Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rug

Mente du: ru| ruge| rg| brug | se flere forslag | drug| trug| ug| ruf| rig| ryg| rub| rul| rum| run| rur| rus| bug| dug| hug| mug| rag| røg| sug

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rug sb., -en, i sms. rug-, fx rugkerne

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rug substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈʁuˀ] norrønt rugr, oldengelsk ryge; af uvis oprindelse 1 ca. 1 m høj kornsort med blågrønne blade og lange, tætte aks med korte hår • tilhører græsfamilien Secale cereale 1.a kerner fra denne plante, brugt som fødevare, fx hele eller malede i brød ruge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁuːə] norsk dialekt ruka 'opstable'; af ruka 'dynge, stabel', grundbetydningen er formodentlig 'ligge på en lille dynge' 1 ligge på æg for at holde dem varme og beskytte dem indtil de klækkes 2 tænke længe og dybt over noget, ofte noget ubehageligt, bekymrende eller sørgeligt; være ude af stand til at glemme gruble 3 udgøre en truende eller dyster baggrund for noget; være til stede og præge mennesker på en trykkende måde 4 nidkært vogte eller holde fast ved ejendele, værdigenstande el.lign.

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rug,1 I. Rug, en ell. (dial. (jy.), især som betegnelse for masse, mængde, bevoksning af kornsorten) et (Høysg.AG.38. (dalen) frembringer ikke . . Andet end tyndt Rug. Blich. (1920).XXVIII.82. jf. Feilb. Kort.158). (Høysg.AG.53) ell. (nu sj. i rigsspr.) (jf. APhS.VI.107f). best. f. -en rúgen. Høysg.AG.38.
rug,2 II. rug, adj. se V. ru.
II. Rug, subst. flt. -s. (fra eng. rug; fagl.)
groft, uldent tæppe. Meyer.5(1878).  lille gulvtæppe. Et Parti persiske Rugs, hvoribl. flere meget smukke antike. NatTid.7/10 1929.Aft.9.sp.3.
ru,5 V. ru, adj. ( rug. jf. VSO. samt u. Ruhed). best. f. og flt. d. s. ell. (nu næppe br.) -e (Moth.R126. Holst.R. Lange.Flora.240); intk. og adv. d. s. ell. (dial.) -t (Moth.R126. JBaden.Gram.61. Feilb. UnivBl.I.382(sjæll.)). (ænyd. ru(g); fra mnt. ru(w), ruch, ruge, jf. nht. rauh, oht. ruh, oeng. ruh

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, januar 1993

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008

Temaer

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995