Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rod

Mente du: ord| ro| od| rode | se flere forslag | brod| ros| rom| roe| rok| ror| rov| bod| fod| god| jod| lod| mod| rad| red| råd| ræd| rød| sod| vod

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rod sb., -en, rødder, rødderne; rykke noget op med rode
2. rod sb., -et (roderi)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rod1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, rødder, rødderne [ˈʁoˀð] • pluralis: [ˈʁœðˀʌ] • i formen “rode”: [ˈʁoːðə] • i sammensætning: [ˈʁoð-] norrønt rót; vist beslægtet med tysk Wurzel, latin radix og græsk riza 'rod' 1 nedadvoksende, typisk aflang og forgrenet del af en plante som fæster den i jorden, og som opsuger, oplagrer og transporterer vand og næring fra jorden til planten • ofte brugt som grøntsag gulerod | peberrod | persillerod 1.a den inderste eller nederste del af fx et hår, en tand eller en nerve som disse er fæstnet til kroppen med 1.b den inderste eller nederste del af en lang ting der rager ud fra et større hele 1.c overført oprindelse eller udgangspunkt, fx som grundlag for personligheden 1.d overført årsag eller kilde til noget 2 uopdragen, fræk eller uforskammet (ung) mand laban | lømmel 3 sprog oprindelig, evt. rekonstrueret, sprogform der er fælles for eller er udgangspunkt for en række ord eller ordformer 3.a sprog ord eller orddel som er tilbage når samtlige bøjnings- og afledningselementer er fjernet • fx fri i befrielsen stamme 4 matematik tal som ganget med sig selv et vist antal gange (angivet ved hjælp af et ordenstal) giver et bestemt tal • fx er tredje rod af 8 = 2 fordi 2 × 2 × 2 = 8 kvadratrod | kubikrod 4.a matematik talværdi der kan indsættes som løsning for den ubekendte i en ligning lediggang er roden til alt ondt talemåde når man ikke foretager sig noget nyttigt eller fornuftigt, skaber man let problemer for sig selv eller andre, fx fordi man af kedsomhed fristes til uacceptable handlinger ondets rod den egentlige og dybereliggende årsag til noget ubehageligt eller til at noget ikke fungerer tilfredsstillende på roden mens roden endnu sidder på; i vækst rykke/rive op med rode/rod 1 rykke op så roden også følger med 1.a overført fjerne fuldstændigt fra udgangspunktet eller ophavet slå rod 1 udvikle en rod så vækstbetingelserne bliver gode • om spæd plante eller skud 1.a overført etablere sig, trives og evt. udvikle sig videre tage/gribe (fat) om nældens rod overført løse et problem ved beslutsom og evt. drastisk indgriben tilbage til rødderne overført tilbage til en oprindelig tilstand eller situation; tilbage til de (gode og enkle) egenskaber som noget oprindeligt havde oprindelighed rod2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈʁoˀð] dannet af verbet rode situation eller omstændighed der er præget af mangel på orden, overblik eller struktur uorden | roderi rode3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁoːðə] norrønt róta, engelsk root, latin rodere 'gnave' 1 skrabe eller røre rundt i overfladen af noget med et redskab eller med hånden rage 1.a være beskæftiget; bakse med fx noget beskidt eller besværligt 2 søge (usystematisk) efter noget og derved skabe uorden 2.a overført undersøge noget privat eller ubehageligt fra fortiden som ønskes glemt snage 3 være sjusket og uordentlig 4 bringe uorden i ting; ikke holde orden i sine ting 4.a overført være usystematisk og blande forskellige størrelser sammen 5 håndtere på en klodset eller sjusket måde fumle rode igennem = gennemrode rode ind i eller rode ud i involvere i noget besværligt eller ubehageligt rode op 1 skrabe eller kradse i så overfladen ændrer form 1.a overført fremdrage noget (privat eller ubehageligt) fra fortiden som forsøges glemt rode rundt 1 ligge eller bevæge sig på en sjusket eller ubehjælpsom måde 2 røre usystematisk eller sjusket i noget 3 søge efter noget på en sjusket eller usystematisk måde rode sammen 1 blande forskellige ingredienser på en sjusket måde 1.a overført forveksle eller sammenblande uens størrelser eller begreber sammenrode

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rod: désordre, embrouillement, se roderi; basis, ophav, oprindelse, grund, årsag, begyndelse

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • rød rød
  • rød rød
  • rød rød
  • rød rød
  • rød lejesvend rød lejesvend sbforb. (1968) (nedsættende om) venstreorienteret person
  • rød linje rød linje sbforb. (1963) telefonlinje mellem ledere til brug i en krisesituation

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rod,1 I. Rod, en. Høysg.AG.13.46. flt. rødder smst. (i ssgr., der er plantenavne, ofte flt. d. s., se fx. u. Nellike-, Nyserod). gl. kasusform (gen., dat. flt., til dels dog analogisk) rode (især i forb. med rode (se u. bet. 1.2), ogs. (højtid., arkais.) i andre forb.: *af Rode. Grundtv.SS.III. 414. *fra Grund og
Rod,2  II. Rod, et. uden flt. (vbs. til III. rode; dagl.) det, at noget ligger i uorden, hulter til bulter, er rodet sammen olgn.; roderi; virvar: ogs. hvad der ligger i uorden osv.; arbejde med noget uordentligt olgn. Vor Herre bevar' os, hvad det gi'er for et Rod, naar Fruen en Gang ta'er fat (dvs.: begynder at lede efter noget). Bang.HH.23.
Rod,3 III. Rod, et. se III. Raad.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt

Typiske problemer

Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en ting er sikker; en ting er sikkert
Hedder det en ting er sikker eller en ting er sikkert? Skal der med andre ord -t på sikker eller ej? Det hedder jo godt nok en sikker ting, men jeg synes ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
offentlig(t)-privat samarbejde
Hedder det "offentligt-privat samarbejde" eller "offentlig-privat samarbejde".
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
kokosnød(de)olie
Hedder det kokosnødolie eller kokosnøddeolie? Stavekontrollen sætter en rød streg under kokosnøddeolie, men jeg synes det lyder mest rigtigt.
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...
sursød, senildement
Vi undrer os over, at senildement og sursød i henhold til retskrivningsreglerne (§ 18.1) ikke skrives med bindestreg. Er det ikke sidestillede led ligesom ...
automata, automaton
Hedder det endelig eller endelige automata?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Brev
af Erik Hansen, september 1985
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1987
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Flamingo
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Afslører dialekter politisk overbevisning?
Der viser sig at være et påfaldende sammenfald mellem de danske borgmestres partipolitiske overbevisning og den dialekt der er blevet talt i de pågældende ...
Forelæsning om Europas sproglige rødder
Hvad talte vi i Europa før vi begyndte at tale spansk, tysk, dansk, polsk osv.? Kom til forelæsning om emnet på Københavns Universitet onsdag d. 29. september ...
Alt for mange folkeskoleelever roder rundt i sproget
De beskikkede censorer i dansk er frustrerede over sprogfejl, stavning og tegnsætning i 9.-klassers afgangsstile. Det skriver folkeskolen.dk.
"Wallah-dansk" vinder frem blandt unge sprogbrugere
Flere og flere unge taler såkaldte blandingssprog.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Tilbage til rødderne
”Tilbage til rødderne — hvem var indoeuropæerne, og hvad talte de om på de sydrussiske stepper?”. Tiltrædelsesforelæsning af professor Birgit Anette Rasmussen ...
Vinderen af Teksterprisen er fundet
Torsdag den 6. oktober uddelte Forum for Billedmedieoversættere Teksterprisen til en særlig dygtig kollega samt en Ærespris for et livsværk indenfor ...
Sproghistorie og identitet: Lingvistiske glans- og trusselsbilleder. Forelæsning 5. september 2008
I forbindelse med søsætningen af Europas Rødder, det nye forskningsprojekt "Roots of Europe – Language, Culture and Migrations", afholdes forelæsning ved ...
Sprogmagasin er tilgængeligt på nettet
Language at Work (LaW) er navnet på det engelsksprogede internetmagasin med danske rødder som er aktuelt med sit sjette nummer, ”Language and Power”
pdf jyllandsposten

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Links
sproget.dk's linksamling