Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ris

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ris sb., -en, ris, -ene (en plante; riskorn), i sms. ris-, fx rismark, og risen-, fx risengryn
2. ris sb., -et, ris, -ene (knippe; et redskab; en måleenhed for papir; negativ kritik); ris og ros

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

løs adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈløˀs] • i sammensætning: [ˈløs-] norrønt lauss, oldengelsk leas 1 fæstnet eller forbundet på en måde der tillader en vis grad af bevægelighed eller mellemrum stram | fast løsne 1.a som kan tages af fast 1.b som består af enkeltdele der ikke er tæt forbundet med hinanden; med (store) mellemrum eller huller kompakt porøs 2 som ikke (længere) er bundet, indespærret eller fastholdt til eller på et bestemt sted fri 2.a overført som kan udfolde sig frit og ikke (længere) er hæmmet eller bundet af afhængighed, forpligtelser, hensyn el.lign. 2.b som adverbium meget energisk og uden tøven eller pauser 3 forbundet med usikkerhed, forandringer, afvigelser eller stadige skift; med en mindre fast struktur fast flygtig 4 som savner et sikkert grundlag, en logisk struktur eller en vis grad af bearbejdning 5 uforpligtende; løsagtig 6 som let sættes i gang eller frigøres 7 som ikke er beregnet på at skade • om ammunition el.lign. skarp bryde løs 1 begynde pludseligt; komme til pludseligt udbrud 2 løsne ved at brække – sjældent brække af det løse noget der kommer oven i noget andet som noget ekstra der ikke specificeres nærmere – uformelt fanden er løs (i Laksegade) der bliver ballade; den er helt gal frie/løse tøjler overført fuld handlefrihed; frit spillerum; frie muligheder for at udfolde sig gå løs begynde, typisk på en voldsom eller kraftfuld måde gå løs på 1 angribe under anvendelse af vold, fx med våben 1.a begynde at skade eller ødelægge 1.b udsætte for voldsom kritik eller grov krænkelse 2 gå energisk i gang med; tage kraftigt fat på have en skrue løs overført være (lidt) skør eller forvirret; ikke være rigtig vel forvaret i løs afladning handel ikke pakket i kasser, containere el.lign. • om fragtgods i løs vægt ikke pakket i bestemte portioner på forhånd og derfor til at købe i det kvantum man ønsker knække af/løs 1 fjerne eller løsne noget ved at udsætte det for tryk eller belastning brække af 1.a løsne sig pga. et brud løs ammunition ammunition med krudtladning, men uden projektil løse håndled affekteret kropssprog, især opfattet som (stereotypisk) udtryk for mandlig homoseksualitet løs ende især overført forhold der ikke er blevet afklaret, færdigbehandlet eller undersøgt ordentligt løse ris langkornede ris der er kogt så de ikke klistrer sammen løskogte ris løs forbindelse 1 kortvarigt, uforpligtende kærlighedsforhold 2 løs tilknytning mellem komponenter i et elektrisk apparat eller installation (og dermed risiko for fejlfunktion) løs mave tynd afføring tynd mave løs snak 1 meddelelser der er usandfærdige eller mangelfuldt underbyggede 2 uforpligtende snak om dagligdags ting løst krudt 1 portion krudt anbragt i en patron uden projektil så der ved affyringen blot afgives (røg og) et knald løst skud 1.a overført tomme trusler; noget som ikke har et reelt indhold løst og fast alle mulige forskellige emner stort og småt | det ene og det andet løst skud patron med krudtladning, men uden projektil øvelsespatron | løs ammunition med løs hånd uden at bekymre sig særlig meget om præcision eller mådehold • ofte i forbindelse med arbejde med hænderne på livet løs meget energisk eller entusiastisk rive løs/fri 1 frigøre fra en fastlåst eller fastklemt position ved træk, slid eller anden stor kraftpåvirkning mere formelt løsrive vriste 1.a overført frigøre, evt. med magt, fra noget som binder politisk, juridisk, følelsesmæssigt eller på anden måde løsrive 1.b overført frigøre sin opmærksomhed, sit blik eller sine tanker fra noget eller nogen, evt. med besvær løsrive 1.c slippe væk fra nogen ved at cykle, løbe el.lign. meget hurtigt vriste | mere formelt løsrive sidde løst 1 overført blive brugt hurtigt og uden eftertanke • om penge 2 overført have let ved at komme til udtryk eller blive brugt mod nogen i stor eller overvældende mængde eller grad • fx om en negativ indstilling, holdning eller følelse sidde løst i sadlen overført sidde usikkert i en stilling eller en position slå gækken løs lade sin munterhed og glæde komme til udtryk ved at feste og have det sjovt lave skæg og ballade slå sig løs slippe sine hæmninger og udfolde sig frit; more sig være løs/let på tråden overført have mange skiftende seksualpartnere; være letlevende • især om kvinde – nedsættende ris1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -, -ene [ˈʁiˀs] via nedertysk rîs og italiensk riso fra græsk oryza, af en rod med betydningen 'vild kornsort'; beslægtet med rug 1 ca. 1 m høj kornsort med store, åbne aks hvis aflange eller runde frø bruges som madvare, fx kogt eller malet til mel • de mest udbredte typer (sumpris) dyrkes på oversvømmede marker i tropiske og subtropiske områder, især i Kina og Sydøstasien; tilhører græsfamilien Oryza sativa risplante 1.a denne plantes kerner brugt som fødevare, typisk kogt og brugt som tilbehør til forskellige madretter • er den vigtigste basisfødevare i Asien brune ris ris som ikke er poleret og derfor har en tynd, brun skal omkring kernen naturris løse ris langkornede ris der er kogt så de ikke klistrer sammen løskogte ris vilde ris aflange hvide kerner med sort skal fra græsarten Zizania aquatica, brugt som madvare, fx som tilbehør til forskellige (eksotiske) madretter ris2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁiˀs] norrønt hrís, oldengelsk hris; af en rod med betydningen 'vibrere, ryste' 1 tynd gren eller kvist der (sammen med lignende grene) bruges i husholdningen som fx optændingsbrænde eller fejekost 1.a bundt af sådanne (friske eller tørre) grene, fx brugt som pynt, kost eller afstraffelsesredskab 1.b krat eller buskads med tynde grene – sjældent 2 negativ kritik ros ris til egen røv (bagdel, ..) det at noget man har sagt eller gjort, får ubehagelige følger for én selv risalamande substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n [ˈʁisalaˌmɑŋ] nu uofficiel, men meget almindelig form: ris à l'amande vist dannet på dansk af fransk riz à l'amande 'ris med mandel'; en dessert med dette navn findes ikke på fransk dessert af kold risengrød blandet med flødeskum, vanilje og hakkede mandler, serveret med kirsebærsovs • spises især til jul ri verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -er eller -r, -ede, -et; præsens passiv: -es eller -s [ˈʁiˀ] fra middelnedertysk rigen 'lægge i folder'; beslægtet med række sy noget sammen i hånden midlertidigt med store sting inden den endelige (maskin)syning rise2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁiːsə] 1 slå på med et spanskrør, et bundt tynde grene el.lign. • især som afstraffelse – gammeldags 1.a overført kritisere; skælde ud 2 støtte fx ærteplanter ved at stikke tynde grene ned i jorden ved siden af dem – gammeldags

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ris: kvas, kviste; ferie, krabask, mester Erik; klø, prygl

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ris,1 I. Ris, en ell. (nu sj., jf. dog Feilb.) et (Moth.R101. Reiser.III.177. jf. Myreris). flt. d. s. (især i bet. 2, erstattes i bet. 1 som oftest af risplanter). (ænyd. riis, riss, fsv. ris, sen. oldn. rís; gennem mnt. ris (jf. nht. reis), oldfr. ris (fr. riz), ital. riso, af gr. óryza (óryzon); egl. et orientalsk ord
Ris,2 II. Ris, et ell. (undertiden i bet. 2 (især i ssgr.) og 3) en. Høysg.AG.35. flt. d. s. ell. (sj., maaske kun i ssgr.) -e (se u. Graaris). (glda. riis, æda. ris (DGL.V.195), oldn. hrís, oeng., oht. hris (mnt. ris, nht. reis); vistnok besl. m. lat. crispus, kruset, crinis, haar; jf. II. rise, riset samt I. Risp
Ris,3 III. Ris, et ell. (nu næppe br.) en (Moth. R101. Reenb.I.55. Høysg.AG.35). Høysg.AG.35. flt. d. s. (ænyd. d. s.; fra mnt. ris (jf. ty. ries (i bet. 1), reiss (i bet. 2)), ital. risma, af arab. rizma, pakke papir; i bet. 2 foreligger vist egl. et andet ord, jf. holl. rist (se IV. Rist)) 1)  betegnelse for et vist
Ris,4 IV. Ris, en. se I. Rise.
ris,5 V. ris, interj. se ritsch.
ritsch ritsch, interj. (ogs. rits. Skovrøy. Hundevagten.(1913).36. STvermoseThyregod. DanmarksSanglege.(1931).357. Anesen.JG. 200. jf. rets. PThist.P.65. ris. Krist.Ordspr. nr.6864). (jf. ty. ritz, ritsch; lydord; sml. ratsch, rutsch; talespr.) gengivelse af lyd, der fremkommer, naar noget rives itu, naar der skæres i noget, naar noget rutscher og skurer hen ad noget olgn.; ofte i forb.
Rise,1 I. Rise, en. ( Ris. DFU.nr.5.8. Moth.R101. Cit.1765.(HistMKbh.2R.I.276).  Risse. vAph.(1759)). flt. -r. (glda. reessæ, ræsæ, risæ, riis (i navne som Bermeriis. DgF.I.160), sv. rese, oldn. risi, ty. riese, mnt. rese, oht. riso, jf. no. dial. risil, d. s., osax. wrisil; sml. Bjergrise
Ris à l'amande, en. ( Risalamande . Retskr.(1986)). (fra fr. riz à l'amande, ris med mandel)
dessert af kold risengrød iblandet hakkede mandler og flødeskum. FrkJ.Kogeb.277. Riz à l'amande med rød Sovs. Pol.21/8 1936.4.sp.3.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
2. Betydningsoplysninger

Typiske problemer

Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016

Temaer

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Nyheder

Nyheder

Dansk Sprognævn får ny hjemmeside
Sprognævnet får ny hjemmeside som offentliggøres i dag, den 26. november. Den nye side vil gøre Sprognævnets mange aktiviteter mere synlige og gøre det nemmere ...
pdf jyllandsposten