Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ring

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ring sb., -en, -e, -ene
2. ring sb. (itk.), ring, -ene (opringning)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ring1 lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁεŋː] eller [ˈʁεŋ] bruges for at efterligne lyden af en ringende telefon ring2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈʁεŋˀ] • i sammensætning: [ˈʁεŋ-] norrønt hringr, oldengelsk hring; af en indoeuropæisk rod med betydningen 'dreje, bøje' 1 cirkelrundt smykke af (ædelt) metal, evt. indgraveret eller besat med ædelstene el.lign., der sættes fast omkring fingeren eller i en anden legemsdel • især i eventyr tildelt en magisk kraft 2 cirkelrund genstand eller figur der evt. omslutter eller er forbundet med noget krans 2.a opstilling eller linjeføring af mennesker eller genstande der danner en rundkreds, eller som omslutter noget eller nogen 2.b cirkel- eller kranseformet område på huden eller en overflade, evt. med en afvigende farve rand 2.c overført fast ramme om en situation, dannet af en dominerende følelse eller et fremherskende vilkår 3 firkantet eller rundt og evt. forhøjet område beregnet til sport, opvisning eller udstilling • især om boksering 3.a overført (tænkt) område hvor der foregår en kamp, konkurrence eller hektisk aktivitet 4 astronomi roterende masse af is-, sten- eller andre partikler der løber som et fladt bånd omkring en planets ækvator 5 sammenslutning af personer, ofte dannet med kriminel eller lyssky virksomhed for øje kreds 6 sport hver af to træringe der er ophængt i et stativ, og som en redskabsgymnast griber om for at udføre forskellige smidigheds- og styrkeøvelser • i pluralis om den gymnastikøvelse der foregår i dette redskab brede sig som ringe i vandet blive mere og mere omfattende; udvikle sig hurtigt og uimodståeligt de (fem) olympiske ringe de fem med hinanden forbundne cirkler i farverne sort, gul, grøn, rød og blå, fx på en hvid baggrund i det olympiske flag • symboliserer den olympiske bevægelse gå (køre, ..) i ring 1 gå (køre, ..) rundt og komme tilbage til sit udgangspunkt, fx fordi man ikke kan finde vej 1.a overført utilsigtet være eller komme i en situation eller tilstand hvor der ikke sker nogen udvikling • fx om handlinger, tanker eller følelsesliv stå i stampe have ring på bære forlovelsesring eller vielsesring kaste/smide håndklædet i ringen 1 sport kaste et hvidt håndklæde ind på gulvet i en boksering som tegn på at man opgiver kampen på den boksers vegne som man er sekundant for 1.a overført meddele at man opgiver et forehavende fordi man ikke er i stand til at gennemføre det ringen er sluttet eller ringen sluttes overført en udvikling, et foretagende m.m. har nået sin naturlige, forventelige eller vellykkede afslutning eller er nået frem til et punkt der minder om udgangspunktet cirkel ring3 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁεŋˀ] dannet af ringe 1 opringning – kendt fra 1977, uformelt kald 2 ringende lyd, fx fra en telefon ringe1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁεŋə] norrønt hringja, oldengelsk hringan; af en lydefterlignende indoeuropæisk rod 1 sætte sig i forbindelse med nogen over telefonen og tale med vedkommende mere formelt telefonere 2 afgive en vedvarende, klingende eller rungende lyd (eller en række sådanne lyde), især som signal for eller markering af noget • om ur, klokke, telefon m.m. kime 2.a få en klokke el.lign. til at afgive en sådan lyd, fx ved gentagne gange at slå på den, ved at ryste den eller ved at trykke på en knap der automatisk sætter den i bevægelse 2.b give signal med en klokke el.lign. til at et bestemt foretagende skal begynde 2.c overført frembringe en tænkt vedvarende, ringende lyd som signal for noget forestående eller som udtryk for en følelse kime bryllupsklokkerne ringer overført et par skal giftes en klokke ringer eller noget får en klokke til at ringe overført man kommer i tanke om noget; man bliver mindet om noget klokkerne ringer eller klokken falder i slag overført der sker noget meget afgørende (behageligt eller ubehageligt) ringe af 1 afslutte en telefonsamtale 1.a meddele samtalens afslutning over for telefonisten ved et ringesignal • ved ældre telefon med ringeapparat med håndsving – historisk ringe ind 1 afgive en ringende lyd som signal for at en pause er slut, og at et bestemt foretagende begynder • om klokke el.lign. på en skole ringe ud 2 give nogen en ganske bestemt meddelelse over telefonen indtelefonere ringe ned udsætte for mange telefonopkald – sjældent kime ned ringe op skaffe sig forbindelse med nogen over telefonen ringe ˈpå trykke på knappen til en dørklokke eller dørtelefon for at komme i kontakt med nogen inde i huset eller lejligheden, fx med henblik på et besøg ringe på nogen få nogen til at komme ved at ringe med en klokke el.lign. ringe sammen tale sammen over telefonen ringe solen op/ned ringe med en kirkeklokke for at markere dagens begyndelse og afslutning ringe ud afgive en ringende lyd som signal for at et bestemt foretagende er slut, og at en pause begynder • om klokke el.lign. på en skole ringe ind være oppe at ringe overført nå toppen; kulminere

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ring: cirkel, krans, kreds, glorie, arena, manege, jf. kampplads; cyklus

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • O-ring O-ring sb. (1962) gummiring med cirkelrund profil, brugt til tætning el. fx som armbånd
  • p-ring p-ring sb. (1989) plasticring med præventiv virkning til placering i skeden
  • ring ring sb. (1977) opringning

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ring,1 I. Ring, en. flt. -e ell. (nu dial.) -er (LTid.1739.311. Reiser.IV.50. Feilb. Thorsen.73f.). (glda. d. s. (Mand.112. 2Mos.25.12 (GldaBib.). Rimkr.; jf. æda. personnavn Ringær (Brøndum-Nielsen.GG.III.12)), oldn. hringr, eng. ty. ring; sideform til I. Kring og egl. sa. ord som I. (og II.) Rang; jf. II. Ring samt
Ring,2 II. Ring, en. (ogs. Ringe. Feilb. III.63). flt. -e. (ænyd. d. s.; egl. sa. ord som I. Rind, sammenblandet (lydlig sammenfaldet) m. I. Ring; især dial.) skorpe (paa brød olgn.). Moth.R94. Naar Laurits spiste Rugbrød, kunde han ikke tygge Skorperne, eller “Ringen”, som vi kaldte det. Wied.US.I.9.
Ring,3  III. Ring, et. flt. d. s. (vbs. til III. ringe (1.2); l. br.) ringning; især om den enkelte (afsluttede) handling ell. lyd. *jeg længes . . efter | dine fem smaa korte Ring (dvs.: paa entréklokken). Pol.14/31926. Sønd.9.sp.1.Der kom ikke mere end dette ene ring (: på entredøren)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
imperativ på -dr: bladr
Kan man bruge imperativen af verbet bladre (bladr)?
jegs i stedet for min
Jeg er flere gang stødt på en for mig at se ny og omsiggribende brug af ordet jegs i stedet for min eller mit. Den første gang jeg hørte det, var i Mads & ...
nødigt, men dog gerne
Er vendingen nødigt, men dog gerne kendt? Jeg har på fornemmelsen at den er eller har været en anelse udbredt.
orddelen -hed
En af mine indvandrerelever har spurgt mig hvad -hed betyder i ord som danskhed, dumhed, kærlighed. Jeg vil lade spørgsmålet gå videre til jer.
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
wearable
Jeg sidder konkret med termen: wearable video display monitors. Det er primært ordet wearable jeg er i tvivl om. Det bliver et problem jeg kommer til at støde ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Stikke op for bollemælk
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?

SprogbrevetDR

Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Udtale
af Erik Hansen, august 1995
Skyld og ansvar
af Erik Hansen, oktober 1985
Kort
af Erik Hansen, maj 1986
Naturlighed
af Jørn Lund, februar 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk

Nyheder

Nyheder

Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk i 2019
Hvert år besvarer Dansk Sprognævn ca. 6.000 sproglige spørgsmål, og de mest hyppige, relevante og interessante bliver løbende lagt på sproget.dk.
Ordbog over det norrøne prosasprog, fra trykt udgave til netversion
LEDA, Foreningen af leksikografer i Danmark, inviterer til foredrag om digitaliseringen af Ordbog over det norrøne prosasprog.
Nye udtaler i københavnsk?
'Tjime' ("time") og 'hrimelig' ("rimelig") er nye udtaler som er blevet observeret i unge københavneres sprog. Læs om dette og meget mere i det nye nummer af ...
NYT på sproget.dk — Politikens sprogklumme "Sprogligt"
Fra søgefeltet på sproget.dk er der nu også adgang til de artikler, spørgsmål og svar som under overskriften "Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i ...
SKAT har styr på sproget
På sprogmuseet.dk kan man læse at SKAT siden 2008 har omskrevet 4000 standardtekster i forsøget på at opnå mere tilfredse kunder og færre opkald. Det skriver ...
Vinderne af DR's sprogpris 2013 er kåret
DR's sprogpris gik i år til radioværterne på P3-succesen 'Monte Carlo', Esben Bjerre og Peter Falktoft.
Nyt på sproget.dk — nye svar fra Sprognævnet

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Klima
Hvad betyder ordet klima?