Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rim

Mente du: rime| ri| krim| grim | se flere forslag | prim| trim| rom| rum| ram| fim| kim| lim| rem| rib| rig| rip| ris| riv| im-

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rim sb., -en (iskrystaller)
2. rim sb., -et, rim, -ene; rim og remser

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rim1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁiˀm] via tysk fra fransk rime, der atter er lånt fra germansk , jævnfør norrønt rím 'beregning' og oldengelsk rim 'tal' 1 lydlig overensstemmelse mellem ord eller ordendelser, især når disse optræder i slutningen af linjerne i et digt 1.a digt hvis linjer udviser en sådan overensstemmelse i et bestemt mønster vers rim2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈʁiˀm] norrønt hrím, engelsk rime; afledt af en rod med betydningen 'stryge over, berøre let' tyndt, hvidt lag af iskrystaller der dannes ved at luftens fugtighed fortættes og udskilles på flader der er afkølede til under frysepunktet; frossen dug rimfrost rime1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁiːmə] 1 slutte med et lydmønster der svarer til et andet; danne rim 1.a overført være sammenhængende og troværdig; være rigtig stemme 2 sige ord der danner rim; lave vers med rim; digte 2.a frembringe eller omsætte til vers med rim rime2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁiːmə] danne et lag af rim på jorden, træer, bygninger osv. – sjældent rime af optø rim og isdannelser i fryser, køleskab el.lign. afrime rime til blive dækket af rim rimme verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁεmə] fra svensk rimma, dannet til rim, samme ord som dansk rim (fordi saltlaget minder om rimfrost) gnide fisk eller kød med en blanding af salt, sukker og krydderier og lade det stå på køl nogle dage for at konservere det rimsalte gravad

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rim,1 I. Rim, en. se I. Rem.
Rim,2 II. Rim, en. se I. Rimme.
Rim,3 III. Rim, en ell. (sjældnere) et (Wildenow.Botaniken.(overs.1794).119. NMPet. Myth.59). (ænyd. d. s., sv. no. d. s., oldn. hrím, eng. rime, ty. dial. reim (oht. osax. hrim); af omstridt oprindelse)  1) masse (lag) af ganske smaa ispartikler, dannet (af luftens vanddampe) paa genstande, der om aftenen ell. natten ved udstraaling er afkølede under frysepunktet, ell. ved taage under frostvejr (jf.
Rim,4 IV. Rim, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (LTid.1725.174.1757.86). Høysg.AG. 34.196. flt. d. s. (ænyd. glda. d. s. (Brandt. RD.II.86), sv. no. d. s., sen. oldn. rím (og ríma, rimet digt); gennem mnt. rim (hty. reim) fra fr. rime, muligvis af lat. rhytmus (se Rytme), ell. af oht. rim, række(følge), tal, oldn.
Rimme,1 I. Rimme, en. (Rim. MDL. Hjort.KritLit.II.LXXVI. Both.D.I. 252. jf. flt. Klitrimme. Andres.Klitf.249. Ræm(me). Schade.Mors.(1811).98. VSO.). flt. -r. (no. dial. rime, jordryg, oldn. rimi, oeng. rima; jf. Rimle, III. rimme og I.-II. Rem, I. Remse; især dial.) lang, bred, lav vold af jord, sand, sten (klitrække, bakkestrækning, sandrevle olgn.). (især i flt., alm. som stednavn). Tidsskr.f.Naturvidenskaberne.V.(1828).312. MDL. Andres.Klitf. 84.
Rem,1 I. Rem, en. Høysg.AG.48. (nu kun dial. (Brenderup.§43) m. lang vokal, jf. Reem. vAph.(1759). Rem eller Reem. sa. (1772).III. se ogs. u. Remblomst). ( Rim. Holb.JH.II.697 (se u. Læderrem)). flt. -me ell. (uden for forb. (alt hvad) remmer og tøj (kan holde) (se u. Tøj) nu dial.) -mer (Moth.R65. Holb.MTkr.328. Oehl. VII.64. VSO. PVJac.F.318 (jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
KOL
Hvordan udtales lungesygdommen KOL/kol (kronisk obstruktiv lungesygdom)?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
potager
Hvordan udtales ordet potager (der betyder 'lille køkkenhave'), hvor stammer det fra, og bruges det stadig?
satay
Jeg udtaler ordet satay med tryk på anden stavelse og med stød: [saˈtɑjˀ]. Må man udtale det sådan? Jeg har fået at vide at jeg skal udtale det mere som de gør ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1988
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1989
Udtale
af Jørn Lund, september 1990
Regionalsprog
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1993
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Nyheder

Nyheder

Sprog på Bogforum 2010
Se hvilke arrangementer på Bogforum 2010 der handler om sprog.
Dansk talesprog driller småbørn
En undersøgelse lavet af Center for Børnesprog viser at danske børn er længere om at lære at tale end børn i mange andre lande.
Carl-Erik Sørensen får Modersmål-Prisen 2018
Modersmål-Selskabets pris går i år til revyforfatter Carl-Erik Sørensen.
Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...
Ny hjemmeside om bogstaver og lyde i dansk
Bogstavlyd er et nyt netsted hvor man kan få overblik over hvilke lyde de danske bogstaver svarer til.
Tanker om et lydnært skriftsprog
Skriftsproget kan synes ulogisk, kringlet og fjernt fra det talte sprog. De problemer ville et lydnært skriftsprog rette op på.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Links
sproget.dk's linksamling