Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rigtigt

Ordbøger

Den Danske Ordbog

rigtig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; som adverbium: -t; som gradsangivelse foran adjektiv eller adverbium og som sætningsadv. dog: -t eller -, for eksempel “bogen er rigtig(t) god” og “han kan ikke rigtig(t) forstå det”; -ere, -st [ˈʁεgdi] fra middelnedertysk richtich eller tysk richtig egentlig 'som følger en ret linje', afledt af adjektivet recht 'ret, lige' 1 som er i overensstemmelse med sandheden eller de faktiske forhold korrekt | sand forkert 1.a som er i overensstemmelse med en vis norm; som ikke indeholder fejl korrekt | fejlfri forkert 1.b som har det rette indhold eller tal • især om svar eller gæt i en konkurrence, tipning el.lign. 1.c som er i overensstemmelse med det som nogen eller man selv har sagt eller tænkt • evt. efter at man har tænkt nærmere efter 2 som er passende eller bedst egnet i henhold til et bestemt formål eller kriterium; som giver det ønskede resultat formålstjenlig | hensigtsmæssig 3 som ikke bare er en efterligning eller en ringere eller svækket udgave af noget ægte | virkelig 3.a som er fin eller god (i forhold til andre eller andet af samme slags) 3.b som svarer fuldt ud til sit navn eller sin karakteristik • især om person 4 i overensstemmelse med god opførsel eller god moral forkert 5 som adverbium i høj grad; meget ganske | overordentlig 5.a for alvor; virkelig; sandelig 5.b fuldt ud; helt det har du rigtig godt af bruges for at udtrykke skadefryd over at nogen får en (velfortjent) straf det er du selv ude om er du rigtig rund overført bruges som udråb for at understrege fx forargelse, begejstring eller overraskelse er du rigtig klog | er du skør ikke (rigtig) vide eller snart ikke vide være usikker på hvad man synes; ikke have taget helt stilling til ikke være (rigtig) vel forvaret overført ikke være ved sin fornufts fulde brug (rigtig) god fornøjelse bruges for at udtrykke at man ønsker for nogen at vedkommende får glæde eller nytte af noget – undertiden ironisk være rigtig klog være ved sin fornufts fulde brug

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
rigtig rigtig, adj. Høysg.Anh.21. (som gengivelse af dial.: rejdi(g), rejti(g). AntNiels. FL.I.101. Jo galere, jo bedre.(1896).15. jf. Esp.231.439. UnivBl.I.363.369. Brenderup. §46. Feilb. samt Thorsen.20.41. Kort.130). intk. -t ell. (dagl., undertiden ogs. i skrift) d. s. (Moth.R92. Woel.DG.131. jf. Feilb. se ogs. u. bet.
rigtignok rigtignok, adv. jf. skriveformer som rigtnok (FritzJürg.nr.5. Krohn.PetersJul.2(1870).5), renok (Wied. A.155. Staun.P.256), rinok (Wied.Da.56); sml. ogs. UnivBl.I.362.369.375. Feilb. Loll Gr.82. (tidligere ofte skrevet rigtig nok. Rahb. ProsF.IV.36. Grundtv.Udv.III.161. CdeSelby.Dyrkningen af en Huuslod.(1839).3. se ogs. ndf.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
6. Bøjningsoplysninger
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn

Typiske problemer

Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

navne på uddannelser
Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
undertegnede tillader sig el. mig
Hedder det "undertegnede tillader sig" eller "undertegnede tillader mig?"
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
akvarium
Jeg har læst at stavemåden akvarie nu er blevet korrekt. Er det rigtigt?
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1988
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Udtale
af Erik Hansen, februar 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1990
Irritationer
af Erik Hansen, maj 1991
Flere end og mere end
af Erik Hansen, januar 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Spritny
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
"Sproget" kommer som en fast klumme i Jyllands-Posten. Siden juni 2008 har medarbejdere ved Dansk Sprognævn hver måned bidraget med klummer med personlige ...
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Find det rigtige latinske ord
Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Betydning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Lyt til Sproglaboratoriet på P1 om Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi
Filosoffen Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi har i høj grad dikteret sprogvidenskabens retning. Du kan lære mere om hans liv og tænkning i Sproglaboratoriet ...
Unge og gamle holdninger til bandeord
Årets sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet (2011/4) er udkommet.
Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?
På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?
Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.
Flere smuttere på sproget.dk
Vi har tilføjet flere eksempler på drilske ord og talemåder der lyder rigtigt, men hvor et eller flere ord alligevel adskiller sig fra det oprindelige udtryk.
Nyt om ordstilling, rævekager og ordet lobhudle
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er udkommet. Her kan man bl.a. læse om ny forskning i ledsætninger, det sjældne ord lobhudle og om politiske ...
Når stavefejl bliver kunst
Den ordblinde billedkunstner Gudrun Hasle har dekoreret væggene på Frederiksberg Hovedbibliotek med sætninger der sætter gang i tanker og sårbarhed. Formålet ...
Kommaet til debat
Få overblik over de seneste indlæg.
Debatmøde om sproglig mangfoldighed
Modersmål-Selskabet indbyder til debatmøde og generalforsamling den 19. maj.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Indhold og opbygning
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000