Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rigtig

Mente du: -rigtig| urigtig| vigtig

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rigtig adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx filmen var rigtig(t) god, de kan ikke rigtig(t) overskue konsekvenserne (jf. § 38); det er rigtigt nok (jf. rigtignok)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rigtig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; som adverbium: -t; som gradsangivelse foran adjektiv eller adverbium og som sætningsadv. dog: -t eller -, for eksempel “bogen er rigtig(t) god” og “han kan ikke rigtig(t) forstå det”; -ere, -st [ˈʁεgdi] fra middelnedertysk richtich eller tysk richtig egentlig 'som følger en ret linje', afledt af adjektivet recht 'ret, lige' 1 som er i overensstemmelse med sandheden eller de faktiske forhold korrekt | sand forkert 1.a som er i overensstemmelse med en vis norm; som ikke indeholder fejl korrekt | fejlfri forkert 1.b som har det rette indhold eller tal • især om svar eller gæt i en konkurrence, tipning el.lign. 1.c som er i overensstemmelse med det som nogen eller man selv har sagt eller tænkt • evt. efter at man har tænkt nærmere efter 2 som er passende eller bedst egnet i henhold til et bestemt formål eller kriterium; som giver det ønskede resultat formålstjenlig | hensigtsmæssig 3 som ikke bare er en efterligning eller en ringere eller svækket udgave af noget ægte | virkelig 3.a som er fin eller god (i forhold til andre eller andet af samme slags) 3.b som svarer fuldt ud til sit navn eller sin karakteristik • især om person 4 i overensstemmelse med god opførsel eller god moral forkert 5 som adverbium i høj grad; meget ganske | overordentlig 5.a for alvor; virkelig; sandelig 5.b fuldt ud; helt det har du rigtig godt af bruges for at udtrykke skadefryd over at nogen får en (velfortjent) straf det er du selv ude om er du rigtig rund overført bruges som udråb for at understrege fx forargelse, begejstring eller overraskelse er du rigtig klog | er du skør ikke (rigtig) vide eller snart ikke vide være usikker på hvad man synes; ikke have taget helt stilling til ikke være (rigtig) vel forvaret overført ikke være ved sin fornufts fulde brug (rigtig) god fornøjelse bruges for at udtrykke at man ønsker for nogen at vedkommende får glæde eller nytte af noget – undertiden ironisk være rigtig klog være ved sin fornufts fulde brug

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rigtig: akkurat, træffende, faktisk, virkelig, sand, sikker, gyldig, retmæssig, tilforladelig, pålidelig, vis, korrekt, adækvat, passende, hensigtsmæssig, ret, klog, rådelig, tilrådelig, retvendt, sømmelig, tilbørlig, fejlfri, nøjagtig, klar, i orden; dygtig, grundig, ordentlig, regelmæssig, regulær; ret så, ret, temmelig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • -rigtig -rigtig adj. (1956) (produktivt andetled i udvidet brug)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
rigtig rigtig, adj. Høysg.Anh.21. (som gengivelse af dial.: rejdi(g), rejti(g). AntNiels. FL.I.101. Jo galere, jo bedre.(1896).15. jf. Esp.231.439. UnivBl.I.363.369. Brenderup. §46. Feilb. samt Thorsen.20.41. Kort.130). intk. -t ell. (dagl., undertiden ogs. i skrift) d. s. (Moth.R92. Woel.DG.131. jf. Feilb. se ogs. u. bet.
rigtignok rigtignok, adv. jf. skriveformer som rigtnok (FritzJürg.nr.5. Krohn.PetersJul.2(1870).5), renok (Wied. A.155. Staun.P.256), rinok (Wied.Da.56); sml. ogs. UnivBl.I.362.369.375. Feilb. Loll Gr.82. (tidligere ofte skrevet rigtig nok. Rahb. ProsF.IV.36. Grundtv.Udv.III.161. CdeSelby.Dyrkningen af en Huuslod.(1839).3. se ogs. ndf.).

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
6. Bøjningsoplysninger
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Endelserne -ende og -ene
Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

komme eller være i vælten
Jeg mener at udtrykket at komme eller være i vælten bruges om nogen eller noget der omtales meget og er på mode – og dermed er et positivt udtryk. Imidlertid ...
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
prinsgemal
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
fx el. f.eks.
Hvordan kan det være at forkortelsen for eksempel skrives enten f.eks. eller fx? Det er jo nemmest at skrive fx, men når man skriver ordet ud, skrives det jo ...
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
kold tyrker, udtrykkets oprindelse
Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Brunsviger
Hvad er oprindelsen til ordet "brunsviger"?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, januar 1992
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Kort
af Jørn Lund, oktober 1990
Udtale
af Erik Hansen, maj 1992
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
Udtale
af Erik Hansen, marts 1995
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Hvad er det rigtige
af Erik Hansen, april 1986
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Find det rigtige latinske ord
Julequiz
En lille sproglig julequiz inspireret af Norsk Sprogråd.
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Betydning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
[1]

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Hvem bestemmer over sproget?
Fonetiker Ruben Schachtenhaufen var for nylig gæst i radioprogrammet Vita på P1
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Prisoverrækkelse i Gang i sprogets klummekonkurrence
Sprogglæden blomstrer hos landets 8.- og 9.-klasser. 61 klasser fra i alt 54 skoler fra hele landet har bidraget med 352 klummer i forbindelse med Gang i ...
Løgnens særlige sprog
Psykologiprofessor James W. Pennebaker (The University of Texas) har forsket i tusindvis af løgne og fundet ud af at løgne fortælles i et ganske særligt sprog. ...
Drømmen om et verdenssprog
I århundreder har mennesker på jorden drømt om vi alle sammen skal kunne forstå hinanden ved at tale og skrive det samme sprog.
Grineren ord og bundesligahår
Nyt fra Sprognævnet 2012/1 er udkommet og kan læses på Dansk Sprognævns hjemmeside.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
EU anbefaler flere undertekster på børne-tv
De europæiske medier opfordres i ny rapport til at vælge tekstning i stedet for synkronisering af hensyn til børns sproglige kompetencer, skriver Politiken.
"Grammatik for dummies" – Thomas Skov på skolebænken, 6 videoer om grammatik
I samarbejde med sproget.dk lancerer Studieskolen 6. september 2013 6 små – frit tilgængelige – videoer hvor vi følger Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Indhold og opbygning
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000