Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rige

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rige sb., -t, -r, -rne, i sms. rigs-, fx rigsvåben

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rige substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈʁiːə] • i de fleste sammensætninger “rigs-”: [ˈʁiːs-] eller eller: [ˈʁis-] norrønt ríki, tysk Reich; jævnfør latin regium 'kongebolig', beslægtet med adjektivet rig, egentlig 'herredømme, magt' 1 (større) landområde der udgør en selvstændig politisk enhed i forhold til andre lande • især i historisk, højtidelig eller formel sammenhæng stat 1.a overført (tænkt) område som domineres af eller er karakteriseret ved noget bestemt verden | sfære 2 biologi det højeste niveau i den biologiske klassifikation, dvs. over række • tidligere regnedes kun med dyreriget og planteriget, nu ofte med fem riger, idet bl.a. svampe udgør et selvstændigt rige 2.a hver af de tre store grupper som alle levende væsner og alle ting især tidligere inddeltes i: dyreriget, planteriget og mineralriget de dødes rige sted hvor de dødes sjæle ifølge en religion tænkes at opholde sig, varigt eller midlertidigt dødsrige det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige 1 talemåde bruges for at udtrykke hvor svært det er for mennesket at give afkald på materielle goder til fordel for åndelige værdier 1.a bruges for at udtrykke at noget er meget vanskeligt eller næsten umuligt nåleøje Guds rige 1 himmerige gudsrige 2 tilstand på jorden hvor menneskene lever i fred under Guds herredømme hvad (hvorfor, hvordan, ..) i alverden eller hvad (hvorfor, hvordan, ..) i alverdens riger og lande bruges forstærkende i spørgsmål rejse land og rige rundt rejse meget omkring i et land rig2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈʁiˀ] • intetkøn: [ˈʁiˀd] eller [ˈʁigd] norrønt ríkr, oldengelsk rice; beslægtet med latin rex (genitiv regis) 'konge', egentlig 'mægtig' 1 som har mange penge og ejer meget fattig velhavende 1.a som er præget af eller vidner om at nogen har mange penge 2 med et stort indhold af noget bestemt 2.a med et stort og varieret indhold righoldig 2.b til stede i stort omfang rigelig blive noget rigere få noget; tilegne sig noget det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige 1 talemåde bruges for at udtrykke hvor svært det er for mennesket at give afkald på materielle goder til fordel for åndelige værdier 1.a bruges for at udtrykke at noget er meget vanskeligt eller næsten umuligt nåleøje få smulerne fra de riges bord overført måtte nøjes med det der bliver tilovers; komme i anden række i rigt mål overført i høj grad; i stort omfang rig onkel overført person eller virksomhed der uventet, men belejligt dukker op og skænker en betydelig sum penge

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rige: land, nation, stat; imperium, kongerige, -dømme, monarki, dyre-, plante-, mineralriget; domæne, region, sfære

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rige Rige, et. rige (d. v. s. rỉge). Høysg.AG.41. jf. Rigerne, læ̂s Rỉgĕrnĕ. smst.133. flt. -r; (arkais. ell. dial., jf. Esp.§135) gl. kasusform (gen. ent. best. f.) rigens (Holb.Anh.20.26 (smst.20.25: Rigets). Grundtv.PS.III.261. JPJac.(1924). I.61. Rørd.KI.18. Gravl.AB.106. jf. VSO. MO.; især i foræld. betegnelser som

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

får og bukke
I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene ...
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Syddanmark
af Erik Hansen, maj 1995
Syddanmark
af Erik Hansen, marts 1988
Kort
af Erik Hansen, februar 1989
Reprisen
af Erik Hansen, juni 1989
Aksjonen for språklig miljøvern
af Jørn Lund, september 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Jørn Lund, december 1990
Evnesvag mv.
af Jørn Lund, september 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Hvem kan flest ord?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Ph.d.-forsvar på Københavns Universitet om tekstforståelse
Hvordan bærer vi os ad med at forstå en tekst? Charlotte Conrad forsvarer sin ph.d.-afhandling om tekstforståelse d. 18. november 2011 på KUA.
Nyt redskab til læsning af middelaldertekster
Nyt tiltag fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gør det lettere at læse og forstå ældre danske tekster.
Dialekter i rigt mål — ny udgivelse fra Modersmål-Selskabet
Modersmål-Selskabets årbog for 2019 handler om de danske dialekter og nutidens danske talesprog.
Fortællinger om sprogdød
Foredrag om verdens døende sprog.
Taler du na'vi?
Der er i dag danmarkspremiere på sci-fi-eventyret Avatar, og man kan i filmen opleve et helt nyt rumvæsensprog opfundet af den amerikanske lingvist Paul ...
SJUSK 2011: Nordisk symposium om naturligt talesprog
d. 23.-24. november 2011 afholdes symposiet SJUSK, som sætter fokus på det naturlige talesprog og vores udtalevaner.
SJUSK 2011
SJUSK 2011 - Symposium om sprogsjusk
CBS på Frederiksberg lægger d. 23. og 24. november hus til 20 foredrag om udtalevaner i dansk.
Konference: Tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder
Onsdag den 18. januar 2012 holder Center for Børnesprog konference om sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder.
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.