Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rette ud

Mente du: rette

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rette ud gøre lige (igen) rette op | rette

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
som der
Er det ukorrekt at skrive som der?
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
e-sport
Er bindestregen i e-sport på vej ud af sproget?Jeg ved at Sprognævnet anbefaler e-sport skrevet med bindestreg, men jeg har fået en henvendelse fra en ung ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Inflation
af Jørn Lund, december 1989
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Klicheer
af Jørn Lund, februar 1987
Omkring
af Erik Hansen, april 1987
Ret og uret
af Erik Hansen, februar 1989
Kort
af Erik Hansen, februar 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Sin og sine
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
[1]

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ord og bogstaver i tal

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Amalie Szigethy inddrages i sprogundervisning
Amalies sproglige opfindsomhed kan lære journaliststuderende at trække betydning ud af uforståelige udsagn.
Tanker om et lydnært skriftsprog
Skriftsproget kan synes ulogisk, kringlet og fjernt fra det talte sprog. De problemer ville et lydnært skriftsprog rette op på.
Fælles Mål i dansk skaber debat på læseområdet
Processen i forbindelse med udarbejdelsen af Fælles Mål i dansk har de seneste dage skabt stor debat.
Det mangesprogede Sverige
Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.
Tilskud til "læselystprojekter"
Tre forskellige læselystprojekter har modtaget støtte fra regeringens kampagne "læselyst".
Årets første Mål og Mæle er på gaden
Mål og Mæle 1, 2010 er udkommet
Den danske tolketjeneste i EU i fare for at blive lukket
Efterspørgslen på de danske tolke i EU er faretruende lille.
Sommerlejr med fokus på sprogudvikling
I år blev den første sommerlejr med udgangspunkt i Karlstadmodellen afholdt i Danmark.
Robotter skal lære flygtningebørn tysk
Forskere ved Bielefeld Universitet i Tyskland har eksperimenteret med brugen af robotter i sprogundervisningen.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.