Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rette sig

Mente du: rettelig

Ordbøger

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

finde sig til rette tilpasse sig en ny situation; befinde sig vel i en ny situation rette sig 1 gøre ryggen eller kroppen rank rette op | rette ud 1.a blive lige, rank eller opret (igen) • om plante eller anden vækst 2 overført forbedre sig; blive bedre igen; komme tilbage til det rette niveau, den rigtige retning el.lign. rette op rette sig efter 1 følge en ordre, en regel el.lign. adlyde 1.a lade en handling bestemme af eller afhænge af noget andet; tilpasse (sig efter noget) gå efter tage sig selv til rette skaffe sig retfærdighed eller kompensation uden om loven – gammeldags tale/snakke sig til rette komme frem til en løsning på et problem el.lign. ved at tale sammen

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • tage sig til rette: øve selvtægt, tage retten i sin egen hånd
  • tale sig til rette: komme overens, enes

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
4. Dobbeltformer
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...
imperativ: dræber/dræb
I H.C. Andersens fortælling "Den grimme ælling" skrives "Dræber mig kun". Hvornår ændredes imperativ til dræb?
medlem eller medlemmer af
Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx “Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?

SprogbrevetDR

Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Skyld og ansvar
af Erik Hansen, oktober 1985
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Omkring
af Erik Hansen, april 1987
Orddannelse
af Erik Hansen, april 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny bog: Rette ord
Den 2. oktober udkommer Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen.
Ny kuglepen kan rette sproglige fejl
En nyudviklet kuglepen med navnet Lernstift skal hjælpe børn med at skrive korrekt.
Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk
Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.
Undervisningsportalen Norden i Skolen er nu officielt åbnet
Alle skolebørn i Norden kan tale sammen nu hvor den nye undervisningsportal Norden i Skolen er åbnet.
Reservat for truede ord
På Nivaagaards Malerisamling bliver 100 truede ord løbende placeret i et reservat, og det giver gæsterne mulighed for at tage deres favoritord med ind i ...
Fælles Mål i dansk skaber debat på læseområdet
Processen i forbindelse med udarbejdelsen af Fælles Mål i dansk har de seneste dage skabt stor debat.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Bog om sprog, genre og sprogrigtighed
”Sæt skrivespor 1” retter sig mod undervisningen i folkeskolen.
Foredrag: "Ortografi og filologi. Om filologernes rolle i den ortografiske normering"
Henrik Galberg Jacobsen holder foredrag i Selskab for Nordisk Filologi torsdag d. 24. feb. 2011.
Ph.d.-forsvar: Kløvninger — hvad er det det er?
Den 1. november 2019 forsvarer Marie Herget Christensen sin ph.d.-afhandling.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001
Hvad er nye ord?