Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rette

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rette: gå i rette med; lægge til rette
2. rette vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rette1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) til rette se ret1 rette2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁadə] dannet til adjektivet ret 1 lade noget pege i en bestemt retning 1.a overført lade noget have en bestemt retning eller et bestemt mål; henvende eller stile til adressere 2 ændre noget der er forkert eller ikke er godt nok; bringe orden i noget som er rodet eller sjusket korrigere 2.a meddele en person at vedkommende gør eller siger noget forkert 2.b gennemgå noget, især skriftlige arbejder, for at finde eventuelle fejl, kommentere eller vejlede 3 gøre lige; bringe fra skæv til lige eller lodret stilling • især kroppen rette sig | rette op rette af 1 gøre noget lige; fjerne krumninger, ujævnheder el.lign. afrette | justere 1.a sport ændre retningen for en bold i bevægelse rette an gøre mad parat til servering og spisning anrette rette bager for smed eller for smed at rette bager overført straffe eller bebrejde den forkerte • efter J.H. Wessels fortælling "Smeden og Bageren" (1777) rette ind 1 stille op på en linje; ændre eller tilpasse, fx nogets retning eller stilling 2 overført tilpasse (sig); indordne (sig) indrette (sig) rette op 1 gøre lige igen; fjerne buler, huller, skævheder el.lign. rette ud 2 gøre ryggen eller kroppen lige; gøre sig rank rette sig 3 korrigere den retning som noget, fx et køretøj, bevæger sig i 4 overført gøre noget der er gået dårligt, godt igen; ændre noget dårligt til det bedre rette ryggen overført give udtryk for selvtillid eller stolthed; indgyde sig selv selvtillid rette sig 1 gøre ryggen eller kroppen rank rette op | rette ud 1.a blive lige, rank eller opret (igen) • om plante eller anden vækst 2 overført forbedre sig; blive bedre igen; komme tilbage til det rette niveau, den rigtige retning el.lign. rette op rette sig efter 1 følge en ordre, en regel el.lign. adlyde 1.a lade en handling bestemme af eller afhænge af noget andet; tilpasse (sig efter noget) gå efter rette til ændre på noget indtil det passer, ser pænt ud, lyder rigtigt, el.lign. rette | tilrette tilpasse rette ud gøre lige (igen) rette op | rette ret1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne [ˈʁad] • i formen “rette”: [ˈʁadə] norrønt réttr; jævnfør engelsk right og tysk Recht; beslægtet med adjektivet ret; egentlig 'hvad der er rigtigt' 1 det at have eller at få anerkendt at man har den rigtige opfattelse af noget medhold uret 2 rettighed af juridisk eller moralsk art adkomst 3 (sammenfatning af) juridiske regler og principper som udtrykker hvad der er lovligt og ulovligt i et samfund • hovedsagelig samlet i love, bekendtgørelser el.lign. 4 dømmende myndighed; domstol retsvæsen 4.a lokale eller bygning hvor der foregår retshandlinger borgerlig ret = civilret den stærkes ret det at den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej finde sig til rette tilpasse sig en ny situation; befinde sig vel i en ny situation gå i rette med nogen bebrejde eller irettesætte nogen komme til rette få rede på et personligt anliggende; forstå eller acceptere tingenes tilstand – gammeldags komme til sin (fulde) ret vise sig fra sin bedste side fordi omgivelserne er de rette; få en berettiget anerkendelse, anvendelse, placering el.lign. lade nåde gå for ret vise barmhjertighed i stedet for at straffe en skyldig lidt har også ret talemåde det ubetydelige har også en vis berettigelse, værdi el.lign. lægge til rette overført planlægge og organisere tilrettelægge med rette eller med (al) ret med god grund rettelig norden for lands lov og ret overført i Vendsyssel – spøgende offentlig ret jura de retsområder der vedrører forfatningen og forholdet mellem det offentlige og borgerne • omfatter bl.a. statsforfatningsret, forvaltningsret og strafferet civilret | privatret ret og skel retfærdig behandling; retfærdighed – gammeldags ret skal være ret retfærdigvis skal det siges • især brugt som indledning eller afslutning på en bemærkning hvor man giver én som man ellers har kritiseret, lidt medhold rettens pleje domstolenes virke og de retsregler der ligger til grund herfor retspleje rettens vej love, regler og domstole opfattet som et middel til at gennemtvinge en afgørelse tage sig selv til rette skaffe sig retfærdighed eller kompensation uden om loven – gammeldags tale nogen til rette overbevise nogen om at vedkommende skal forholde sig på en anden, mere rimelig måde end hidtil tale til fornuft tale/snakke sig til rette komme frem til en løsning på et problem el.lign. ved at tale sammen thi kendes for ret jura bruges som indledningsformel til en domsafsigelse til rette i (passende) orden; i en ordentlig eller bekvem stilling uden for lands lov og ret overført i et øde område fjernt fra større byer – spøgende vise/hjælpe nogen til rette hjælpe nogen med at indrette sig eller med at komme i gang tilrettevise ret4 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -te; -tere, -test [ˈʁad] norrønt réttr, oldengelsk riht; beslægtet med latin rectus 'ret, rigtig, tilbørlig' 1 som er i overensstemmelse med virkeligheden eller sandheden; som er som det skal være (ifølge en bestemt norm) rigtig | korrekt 1.a som er i overensstemmelse med love og regler; som man har ret til efter gældende love og regler retmæssig 2 som er det rigtige eller det bedste (ud af flere muligheder); som passer godt til et bestemt formål rigtig 3 som danner eller følger en lige linje lige | rank krum | buet | rund 3.a som udråbsord bruges for at kommandere fx soldater eller gymnaster til at stå ret gøre ret i optræde formålstjenligt eller i overensstemmelse med god moral eller opførsel ved at gøre noget bestemt; handle rigtigt ved have hjertet på rette sted overført være retskaffen og godhjertet i de rette hænder i besiddelse eller under kontrol af nogen som man ønsker i denne rolle i de forkerte hænder i sit rette element overført under de forhold som man befinder sig bedst ved kalde noget ved (sit) rette navn bruge den virkelige betegnelse for noget; sige noget rent ud uden at bruge formildende omskrivninger kalde en spade (for) en spade lægge ansigtet i de rette folder overført antage en mine som passer til lejligheden makke ret opføre sig eller fungere på den ønskede måde lystre på ret køl 1 i rigtig, oprejst position • om bl.a. skibe 1.a overført i en tilfredsstillende tilstand efter en midlertidig, utilfredsstillende tilstand • især om en persons moralske tilstand på fode ret beset i virkeligheden, egentlig (i modsætning til hvordan noget umiddelbart eller almindeligvis opfattes) ret betænkt når man tænker nærmere over det – sjældent egentlig | i grunden ret/forkert hylde overført tilstand hvor man er tilfreds/utilfreds med de forhold man lever under, især med hensyn til sit arbejde rette vedkommende person eller instans der er den rette til at behandle en given sag ret vinkel vinkel der er 90 grader vinkelret slet og ret simpelthen; ganske enkelt stå ret stå med ret ryg, samlede ben og armene ned langs siden

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rette: henvende; korrigere, berigtige, korrekse, irettesætte, retlede, redressere, forbedre, emendere, jf. omarbejde; strække, gøre lige, ranke (sig); fæste (blikket på)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rette,1 I. Rette, en. se II. Ret.
Rette,2 II. Rette, en. se III. Ret.
Rette,3 III. Rette, subst. i forb. i, til rette, se I. Ret 4.
rette,4 IV. rette, adj. i forb. med rette, se V. ret 5.
rette,5 V. rette, v. -ede. vbs. -else (s. d.) ell. -ning (s. d.), jf. Retteri. (æda. ræt(t)æ, rethæ (i bet. 7-9), oldn. rétta, jf. oeng. rihtan, oht. rihten (nht. richten), got. garaíhtjan; afl. af V. ret; jf. I. berette, I-II. forrette, I-II. ratte) 1) (jf. V. ret 1) fjerne krumninger, buler, ujævnheder fra;
Ret,3 III. Ret, en. (sj. Rette. vi To hører sammen som Rette og Vrange.Bøgh.JT. 153. jf. EJessen.EtymO.). (substantivisk anv. af V. ret 2; næsten kun i best. f. ent.) 1) (jf. den rette haand u. V. ret 2.4; nu kun dial.) højre haand. Han huggede . . ligesaagodt med Keiten som med Retten. Grundtv.Snorre.I.287. sa.Saxo.I.126. Esp. 279.
Ret,2 II. Ret, en. ( Rette. LTid.1743. 226). flt. -ter ell. (nu kun dial.) -te (Krist. Ordspr.600. Feilb.). (glda. ræt (Brandt.RD. I.272. Rimkr. Skraaer.II.24.223.244), sen. oldn. réttr; egl. sa. ord som I. Ret; bet. maaske udviklet efter mnt. richte (jf. u. Retterbænk), sml. ty. gericht; egl.: hvad der er tilberedt, anrettet

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

4. Dobbeltformer
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Ord
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
sætninger som der ikke er noget galt med
Er det ukorrekt at skrive som der?
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
i en artikel af formanden siger han
Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for ...
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
som der
Er det ukorrekt at skrive som der?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?

SprogbrevetDR

Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Navne
af Erik Hansen, februar 1990
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Syddanmark
af Erik Hansen, marts 1988
Inflation
af Jørn Lund, december 1989
På plads
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Asyl(an)søgere
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Jørn Lund, oktober 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Ny kuglepen kan rette sproglige fejl
En nyudviklet kuglepen med navnet Lernstift skal hjælpe børn med at skrive korrekt.
Ny bog: Rette ord
Den 2. oktober udkommer Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen.
Danskuddannelse for voksne udlændinge målrettes
Ny aftale skal fokusere tilbuddet om danskuddannelser til kursisternes egentlige behov.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk
Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.
Ordbøger til iPhone
Politikens Forlag lancerer en serie ordbøger til iPhone.
''Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser'' er nu tilgængelig på Dansk Sprognævns hjemmeside
Dansk Sprognævns anbefalinger af brugen af sproglige betegnelser inden for grammatik har i en årrække været udsolgt fra forlaget, men nu er den lagt på nettet.
Videnskab.dk trodser Retskrivningsordbogen
På grund af et stærkt ønske fra deres læsere har Videnskab.dk besluttet at ændre stavemåden af ordet dna.
Au revoir mademoiselle!
To franske feministgruppers kritik har ført til at det franske ord for frøken 'mademoiselle' fremover vil være forbudt i officielle papirer i Frankrig.
Alle mennesker har ret til at kunne se tv
En rapport om tilgængelige medier konkluderer bl.a. at sprogteknologi skal hjælpe handicappede mennesker med at se tv.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001