Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rest

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rest sb., -en, -er, -erne, i sms. rest-, fx restlager, og reste-, fx restegarn; for resten el. forresten

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rest substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈʁasd] via fransk reste fra middelalderlatin restum, afledt af latin restare 'stå tilbage, restere' 1 mindre del som er tilbage eller tilovers af en større helhed 1.a tilbageværende del af et tidsrum 1.b mad eller drik som er blevet tilovers fra et tidligere måltid levning 1.c matematik tal der bliver tilbage ved subtraktion eller division (der ikke går op) 2 den øvrige del (ud over det som er nævnt) for resten eller forresten bruges for at tilføje noget som den talende netop kommer i tanke om i øvrigt | desuden jordiske rester (dele af) en afdød persons legeme sørgelige rester rester eller efterladenskaber der er triste at se på – ofte spøgende være til rest være tilbage; være tilovers

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rest: residuum, remanens, rudiment; overskud; affald, ruin, aske, grus, slagger, levn, se levning; stump, skud; se sjat

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rest,1 I. Rest, en. flt. -er. (ænyd., eng., ty. d. s.; fra fr. reste, jf. ital. resta; til fr. rester, se reste, restere) 1) hvad der, naar en del fjernes, bliver tilbage af en helhed; tilbageblivende, overskydende del; oftest om en forholdsvis mindre part af en større helhed. (hyppigt m. nærmere bestemmelse, især ved præp.
Rest,2 II. Rest, en. se Rist.
Rist,4 IV. Rist, en. (ogs. skrevet Rest. Lundb.). flt. -er. (fra nt., holl. rist, mnt. riste, hty. reiste, riste; vist til oht. ridan, vride, sno (se vride); jf. IV. riste; fagl.) bundt hamp. Fisker.SøO.105. CollO.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Hvad er en sætning?
Lære om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
forhåbentligvis
Jeg er flere gange stødt på ordet forhåbentligvis, men jeg kan ikke slå det op i nogen ordbøger. Eksisterer ordet?
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
sammensætninger med e-: e-læring, eLæring, e-Læring el. elæring
Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e-learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning ...
stedsøn
Kunne ordet stedsøn bruges nedsættende i slutningen af 1800-tallet?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, april 1991
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Resurser
af Erik Hansen, april 1987
Synsvinkel
af Jørn Lund, december 1987
Kort
af Jørn Lund, oktober 1988
Forsigtig!
af Erik Hansen, februar 1989
Oplæsning
af Jørn Lund, september 1990
Klicheer
af Jørn Lund, november 1990
Ministerpræsident
af Erik Hansen, juni 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.
Dansk Sprognævns spørgetelefons åbningstider i oktober
Sprognævnets spørgetelefon lukker om fredagen i oktober.
Svensk tv-serie om verdens sprog
På svensk tv kører der for tiden en serie på otte afsnit med temaet "Världens språk" (Verdens sprog).
Seminar: Stemmen som følelsesgenerator
Hvad er det der gør at vi bliver fanget ind af stemmen følelsesmæssigt? Seminar på Københavns Universitet d. 15. april 2011.
Skolerådet foreslår regeringen at undersøge hvilken effekt modersmålsundervisning har
I Politiken skriver Skolerådets formandskab et indlæg om vigtigheden af at få lavet en stor undersøgelse om modersmålsundervisning.
Københavnerne har magten over det danske sprog
En undersøgelse foretaget af Sprogforandringscentret på Københavns Universitet viser at hovedstaden er centrum for stort set alle sproglige forandringer.
Skam vinder Nordens Sprogpris 2016
Den norske tv-serie Skam er blevet populær i hele Norden, blandt andet på grund af seriens ungdomssprog.
Jubilæum: sproget.dk fylder 6 år!
I anledning af denne mærkedag har vi undersøgt hvem det egentlig er der besøger sproget.dk.
Fokus på sprog
Resten af september måned byder både på Den Internationale Oversætterdag, Den Europæiske Sprogpris og Den Europæiske Sprogdag.