Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ren

Mente du: rend| regn| rens| en | se flere forslag | re| rn| gren| pren| tren| uren| reb| rem| ten| -en| re-| red| ben| den| gen| hen| len| men| pen| ran| ret| rev| run| røn| sen| ven| yen| zen

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ren sb., -en, -er, -erne (rensdyr)
2. ren adj., -t, -e; gøre rent; rent ud sagt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ren1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈʁεˀn] norrønt hreinn, oldengelsk hran; til en rod med betydningen 'horn' 1 = rensdyr ren2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er eller -e, -erne eller -ene [ˈʁεˀn] norrønt rein, middelhøjtysk rein; til en rod med betydningen 'ridse, skære' fure eller upløjet jordstrimmel der adskiller to marker – sjældent agerren ren3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈʁεˀn] • i de fleste sammensætninger “ren-”: [ˈʁεːn-] norrønt hreinn, oldhøjtysk hreini; egentlig 'sigtet, siet' (om korn e.l.) 1 vasket, renset eller pudset og derfor uden snavs, smuds, pletter eller andre urenheder snavset | beskidt 1.a som ikke rummer eller udsender stoffer der er skadelige for organismen eller miljøet miljøvenlig 1.b ikke fedtet eller skæmmet af bumser, akne, hudorme el.lign. • om hud uren 1.c (fuldstændig) befriet for visse af sine bestanddele 2 uden tilsatte, forstyrrende eller fremmedartede elementer 2.a som følger eller er i overensstemmelse med en fremherskende eller vedtagen norm eller regel 2.b som udføres på en sikker, slagkraftig og stilren måde • om spark, slag el.lign. 2.c klar og utvetydig; ikke til at misforstå • om meningstilkendegivelse, udtryk el.lign. 2.d som adverbium klart og tydeligt • om lyd, stemme el.lign. 2.e musik som klinger uden mislyde og præcis i den angivne eller ønskede tonehøjde falsk | uren 3 som ikke rummer noget ondt, udspekuleret eller egoistisk renfærdig uskyldig 3.a som ikke rummer eller gemmer på noget kritisabelt, syndigt eller ulovligt 3.b seksuelt uerfaren eller uberørt uskyldig 4 som ikke er blandet med eller tilsat noget andet • om stof, masse, metal el.lign. ublandet | pur 4.a som ikke er blandet med andre racer raceren 4.b som ikke er blandet med andre farver og derfor fremstår klar og tydelig 5 som i alle henseender svarer til betegnelsen; fuldstændig ren og skær 5.a som kun er det nævnte og intet andet ren og skær bar 5.b som adverbium uden deltagelse eller medvirken fra andre nationer, fraktioner el.lign. 5.c som adverbium ene og alene hvad angår det nævnte; udelukkende 5.d som adverbium bruges forstærkende foran visse adverbier og faste udtryk det glade/rene vanvid fuldstændig tåbelig eller meningsløs handling eller tanke få/lægge rent på få/lægge rent sengetøj på en seng gøre rent fjerne snavs og urenheder fra et rum eller en bolig • typisk ved at tørre støv af, støvsuge og vaske gulv rengøre | hovedrent gøre rent bord 1 overført bringe orden i tingene så man kan begynde på en frisk • fx ved at tilstå alt hvad man har gjort forkert 2 overført vinde alt hvad der er at vinde af præmier, fx i en sportskonkurrence gå rent ind/hjem have en klar eller afgørende effekt; være en stor succes – kendt fra 1968 have rene hænder overført være uskyldig i forbindelse med en uheldig, kritisabel eller kriminel udvikling eller foreteelse idet man har optrådt ærligt, lovlydigt og ubestikkeligt have rent mel i posen overført ikke have noget at skjule; være uskyldig holde buret rent overført forhindre modstanderne i at score mål • ofte om målmand – uformelt holde målet rent holde målet rent overført forhindre modstanderne i at score mål • ofte om målmand uformelt holde buret rent holde sin sti ren overført sørge for ikke at gøre noget kritisabelt eller ulovligt i (al/ren) venskabelighed i en venlig atmosfære; uden konflikter i det bare/rene ingenting uden tøj på med rene ord sagt på en måde der ikke kan misforstås rene linjer 1 afklaret og utvetydig situation uden fortielser, misforståelser m.m. klare linjer 2 former og omrids der giver et harmonisk indtryk rene ord for pengene udtalelse der ikke kan misforstås ren og skær som i alle henseender svarer til betegnelsen; fuldstændig ren (rent) teoretisk eller teoretisk set i princippet; i teorien rent ud ligefrem; nærmest; helt rent ud sagt eller rent ud sagt uden omsvøb eller forbehold; klart og tydeligt ærlig(t) talt skrive rent skrive en tekst i færdig, læselig form på grundlag af en foreløbig version med ændringer og rettelser renskrive tale lige/rent ud af posen overført sige noget helt ærligt og uden omsvøb tale rent tale korrekt og fejlfrit • især om et lille barn tone rent flag overført åbent og ærligt give udtryk for sine holdninger eller hensigter i stedet for at lægge skjul på dem vaske/viske tavlen ren overført se bort fra tidligere uheldige hændelser eller gerninger; begynde på en frisk være på det rene med noget være afklaret omkring et anliggende eller spørgsmål; være fuldstændig klar over noget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ren: proper, renlig, soigneret, velplejet; pletfri, lutret, pur, skær, ubesmittet, ublandet, intakt, jomfruelig, ubeskrevet, blank, tabula rasa; rendyrket, ufordærvet, renfærdig, uforfalsket, jf. gedigen, uskyldig, ægte; fuldstændig, hel, lutter, idel, komplet

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • ren ren

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ren,1 I. Ren, en. Rên. Moth.R65. (nu ikke i rigsspr. Rin. Adr.1761.166. – om formen Re (Esp.270. Bornh.Samlinger.IX. (1915).53) se bet. 1 slutn.). best. f. -en ell. (dial.) -nen (Adr.1761.166.22/11762.sp.3. jf. FrGrundtv.LK.243. OrdbS.(Sjæll.)) ell. d. s. (jf. Esp.270); flt. -e (Ps.65.11(Chr.VI). Grundtv.Saxo.II.222. LandbO.III.823). ell.
Ren,2 II. Ren, en. flt. -er ell. (sj.) -ner (Ew.(1914).III.26). (ænyd. d. s. (og rin), sv. ren, no. ren, rein, oldn. hreinn, oeng. hran; besl. m. gr. krīós, væder, samt m. Hjort og Horn; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. zool.) d. s. s. Rensdyr. *Min Pels er Reenens Hud, i den jeg tet mig svøber. CFrim.Poet.44. *I Slæder ei meer, med stærken Reen, | Dem mødte Finner med svarten Haar.
ren,3 III. ren, adj. Høysg.AG.19.45. intk. og adv. -t ell. (nu især dial.) d. s. (jf. Moth. R64. Feilb.; spec. som adv., se bet. 6.2). (æda. d. s.(Harp.Kr.28.31.96ofl. AM.), oldn. hreinn, ty. rein, got. hrains; grundbet. muligvis: sigtet (om korn olgn.; jf. bet. 1); i saa fald besl. m. ty. reiter, sold, og gr. krínein,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

7. Sammensætninger
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 27. Adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 58. Anførselstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om anførselstegn
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ren(t)rum
Et laboratorium eller andet rum som holdes rent efter særlige standarder, kaldes på engelsk clean room. Skal det være renrum eller rentrum på dansk?
velvære
Jeg er i tvivl om om det hedder ren eller rent velvære.
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
de unge (mennesker)
Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk ...
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
forholdsvis og uforholdsvis
Er det rigtigt forstået at man kun kan skrive de brugte uforholdsvis mange timer på arbejdet (uden -t på uforholdsvis), men både de brugte forholdsvis mange ...
god dag og goddag
Jeg har lagt mærke til at folk ofte siger god dag som en slags afskedshilsen, fx når man har betalt for sine varer og skal gå ud af supermarkedet. Er det ikke ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?

SprogbrevetDR

Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Udtale
af Erik Hansen, april 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Falske venner
af Erik Hansen, marts 1988
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Udtale
af Erik Hansen, februar 1989
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Kort
af Jørn Lund, november 1991

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Myrra skær
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. december 2006
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Rene adverbier (biord)
Retskrivning
Adverbielt -t (biords-t) eller ej?
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Fire gange hyldest til godt sprog
Sprogprisen.dk 2017 blev torsdag aften givet til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.
Fair snak om fødevarer
Fødevareemballagers cocktail af ord, tekst, tal, billeder og farver er på programmet ved en konference på Copenhagen Business School, CBS, den 21. maj.
Og sådan noget
Dansk Sprognævn modtager mange klager over især de unges sprogbrug, og en af klagerne går på udtrykket "og sådan noget". Læs en undersøgelse af fænomenet i det ...
Hvor mange er 'de fleste'?
Det spørgsmål har den israelske lingvist Mira Ariel forsøgt at besvare på baggrund af en større undersøgelse af engelsktalendes brug af begreber som 'de ...
Morfologiens rolle i auditiv ordgenkendelse
Tirsdag den 8. december indbyder Lingvistkredsen til foredrag på Københavns Universitet Amager om hvordan vi rent lydligt genkender danske ord.
Personnavnegeografi
Danskernes efternavne viser hvor i landet danskerne bor og har boet i de seneste 150 år.
Test af tosprogede førskolebørns danskkundskaber er utilstrækkelig
Et tosproget førskolebarn i Danmark får kun testet sine danskkundskaber en enkelt gang, og det giver et dårligt udgangspunkt for en bedømmelse af dets reelle ...
Foredrag om Lis Jacobsen: en tornado i dansk filologi
Selskab for Nordisk Filologi afholder torsdag d. 7. okt. foredrag om Lis Jacobsen, grundlægger af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, aktiv ...
Virker sprogpolitikken? Ph.d.-afhandling om sprogpolitikker i offentlige institutioner
Anne Kjærgaard forsvarer torsdag den 2. december sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Retskrivningen på sproget.dk