Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: regn

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
regn sb., -en, i sms. regn-, fx regndråbe

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

regn substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈʁɑjˀn] • i sammensætning: [ˈʁɑjn-] norrønt regn, tysk Regen; af en rod med betydningen 'fugtig' 1 nedbør i form af vanddråber 1.a vejr med nedbør i form af regn regnvejr 1.b overført ting eller fænomener som falder ned eller forekommer i stor mængde sur regn = syreregn regne1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑjnə] 1 falde som nedbør i form af vanddråber 1.a overført falde eller forekomme i stor mængde det regner skomagerdrenge det regner meget kraftigt; det styrter ned når det regner på præsten, drypper det på degnen talemåde en persons rigdom eller succes kommer også andre, mindre betydelige personer til gode regne2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑjnə] fra middelnedertysk rekenen 'regne, holde regnskab; tælle', af en rod med betydningen 'ret, lige' 1 foretage bestemte operationer med talstørrelser for at nå frem til et resultat, fx ved at lægge sammen, trække fra, gange eller dividere 1.a opgøre i en bestemt måleenhed 1.b have som begyndelsespunkt for en måling, optælling eller rangordning 2 anse for at være 2.a anse for at være vigtig eller have prestige 3 henføre til; klassificere som henregne ikke regne nogen for det skidt man træder på se ned på nogen; ringeagte nogen regne af opgøre et regnskab og udligne gensidige krav – sjældent afregne regne den ud udtænke en fremgangsmåde der er til egen fordel regne efter 1 gennemgå et regnestykke for at kontrollere om resultatet stemmer 2 nå frem til resultatet i en regneopgave regne fra = fraregne regne igennem foretage en beregning fra begyndelse til slutning med inddragelse af alle relevante aspekter gennemregne regne ind medtage ved en beregning indregne regne med 1 anse for temmelig sandsynligt; forvente 2 stole på; have tillid til 3 tage hensyn til; tillægge betydning 4 fastsætte en bestemt mængde til et formål beregne regne ˈmed tage med i en beregning medregne | inkludere regne om 1 beregne eller udtrykke i en anden måleenhed omregne 2 regne forfra; regne én gang til 2.a overført ændre en fejlagtig opfattelse eller forventning regne op lave en opgørelse over eller optælling af; nævne en række ting eller forhold i en bestemt orden – sjældent opregne regne sammen lægge tal sammen addere regne ud 1 nå frem til resultatet i en regneopgave udregne 2 tænke sig til; slutte sig til rundt regnet skønsmæssigt anslået; angivet med et rundt, omtrentligt tal omtrent | cirka

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • regn: regnvejr, væde, nedbør, himlens tårer; jf. byge

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • gul regn gul regn sbforb. (1981) regn med gult, giftigt støv; også om syreregn
  • regn regn

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Regn Regn, en ell. (nu kun bornh.) et (JP Prahl.AC.62.76. Esp.269). flt. (sj. i rigsspr.) -e (i bet. 1.1: Ez.34.26 (Chr.VI; 1871: Regnstrømme). Reiser.II.425.IV.155. PC Kierk.SS.IV.38. RasmHans.M.4. SophClauss. UB.XXIX) ell. (dial.) -er (Thorsen.72) ell. (udenfor dial. kun Om plantenavn i ssgr. som Blaa-, Guld(2), Gyldenregn (2)) d. s. (Bornholms Avis.
Søndagsregn Søndags-regn, en. (ogs. søndags regn). Feilb. i vejrregler: se u. Regn 1.1.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
1. Hvilke opslagsord?
4. Dobbeltformer
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
hegnsyn
Skrives hegn(s)syn med ét eller to s’er?
jo flere(,) der kommer, desto flere penge tjener vi
Hvordan kommateres der ifm. jo flere(,) der ... o.l.
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
annuisere, annualisere
Hedder det annuisere eller annualisere, og hvad betyder det?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?
Km/t eller km/t.?
Skal der være punktum i forkortelsen "km/t"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Tørt vejr med nogen sol
af Erik Hansen, august 1995
Udtale
af Erik Hansen, september 1985
Fortrinsvis
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Erik Hansen, oktober 1986
Kort
af Erik Hansen, maj 1990
Udtale
af Erik Hansen, september 1986
Kort
af Erik Hansen, februar 1988
Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Den 101. dalmatiner møder den 101. stryger
af Kjeld Kristensen, Politiken, 23. januar 2008
Holde nogen stangen
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Svar på kronik om danskernes sproglige dovenskab
Lektor ved Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet tager del i debatten om danskernes sproglige dovenskab.
Fortællinger om sprogdød
Foredrag om verdens døende sprog.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Tolk, tulkur, túlkur
Den nordiske mødeordliste på sproget.dk har fået tilføjet færøsk og islandsk.
Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk
Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
"Multikulturelle skoler XIV"
Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2), Skolelederne og FOKUTO afholder konference med temaet "sprog 2009".
7, 9, 13, er der en god forklaring på det udtryk?
Videnskab.dk har spurgt sig for hos Dansk Folkemindesamling og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Maskinoversættelse mellem dansk og svensk på nettet
Et nyt gratis maskinoversættelsessystem mellem fx dansk og svensk er nu tilgængeligt på internettet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Wallah, para og kiz