Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rede

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rede sb., -n, -r, -rne; bygge rede; flyve fra reden
2. rede sb.; gøre rede for; finde rede i; være til rede
3. rede ubøj. adj.; være rede til
4. rede vb., -r, redte, redt; dog man ligger som man har redt el. redet; rede seng; hun redte sig; være redt slemt til
5. rede vb., -r, -de el. redte, -t el. redt; rede sagen ud; rede trådene ud

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rede1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈʁεːðə] norrønt hreiðr 'fletværk'; af uvis oprindelse 1 opholdssted som visse dyr, fx fugle og mange gnavere, bygger af strå, mos, kviste el.lign., og som bruges som sove- eller rugested bo 1.a overført hemmeligt eller fordækt tilholdssted, ofte af ringe standard røverrede | elskovsrede bygge rede overført indrette et hjem og gøre det hyggeligt det er en dårlig fugl der skider i sin egen rede talemåde man skal ikke skade eller tale nedsættende om sin egen familie eller det miljø man selv tilhører eller kommer fra flyve fra reden overført flytte hjemmefra • om voksent barn rede2 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁεːðə] norrønt reiða 'beredskab'; dannet til verbet rede tilstand af orden og overblik; tilstand af klarhed og kundskab styr gøre rede for (på opfordring) forklare i detaljer hvordan noget er forløbet, eller hvordan noget forholder sig mere formelt redegøre for rede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, redte, redt [ˈʁεˀ] • præteritum: [ˈʁεːdə] • præteritum participium: [ˈʁεˀd] norrønt reiða, middelnedertysk reden 1 føre en kam eller børste (evt. fingrene) gennem håret så det sidder eller ligger pænt frisere 2 ordne lagen, dyne og hovedpude i en seng så det ligger pænt og glat ligge som man har redt/redet selv være skyld i de problemer man har få løn som forskyldt rede op gøre en seng el.lign. parat til at sove i, fx ved at hente dyne og lægge sengetøj på rede seng ordne en seng efter at man har ligget i den • fx ved at glatte lagenet, ryste dyne og pude og lægge sengetæppe på rede trådene ud eller udrede trådene overført skaffe sig overblik og genoprette orden i en indviklet, problematisk situation eller sag; rette misforståelser rede ud 1 få de enkelte hår, tråde el.lign. af noget indfiltret eller sammenkrøllet til at ligge frit i forhold til hinanden; fjerne sammenfiltringer mere formelt udrede 1.a overført skaffe sig overblik og genoprette orden i en indviklet, problematisk situation eller sag udrede rede4 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈʁεːðə] fra middelnedertysk rede, reide 'beredt' 1 parat og villig til at gøre noget, ofte på trods af åbenlyse omkostninger højtideligt redebon 1.a klar til brug parat have noget på rede hånd overført have noget parat have svar på rede hånd overført have et svar parat rede penge kontante penge, dvs. sedler og mønter kontanter red substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈʁεˀð] eller [ˈʁεð] fra middelnedertysk rede, reide oprindelig 'sted hvor et fartøj bliver gjort rede', beslægtet med engelsk road 'vej' ankerplads uden for en havn, flodmunding el.lign.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rede: forklaring, udlægning; orden; bolig, hule, tilflugtssted, tilholdssted
  • rede: bringe i orden, ordne; kæmme, frisere
  • rede: beredt, færdig, ordnet, parat, ved hånden, villig, redebon

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rede,1 I. Rede, en ell. (nu kun dial.) et (Holb. Metam.32. JSneed.II.171. Oehl.XXIV.157. sa.SO.(1812).73(i Oehl.(1831).III.77 rettet til fk.). Blich.(1920).III.174. Feilb.). flt. -r. (æda. rethæ (AM. Harp.Kr.321), sv. no. rede, n.; sideform til fsv. redher, no. (dial.) reir, oldn. hreiðr, n. (gen. hreiðrs) (muligvis tilsvarende form i sdjy., se DF. 1931.48); af uvis oprindelse; jf.
Rede,2 II. Rede, en ell. (sj. uden for ssgr., jf. U-, Vilderede) et (Rahb.Sandsig.449. Jørg. A.16). uden best. f. og flt.; oftest uden art. og attrib. ord. (æda. rethæ, oldn. reiða; til VI. rede; jf. III. Rede, I. Forred(e)) 1) det at være (gjort) rede, parat (jf. Aften-, Morgenrede); i forb. til rede (æda.
Rede,3 III. Rede, en ell. et. (ogs. (i ssgr.) Red, en, et. se Meje-, Ovenred og u. Bag-, II. For-, Frem(mer)-, Plovred(e)). flt. -r (Feilb. OrdbS.(Falster)). (glda. re(the), æda. skip ræthæ, udrustning, tilbehør til skib (DGL.II.363), oldn. reiða, f., udrustning, hvad man har nødig til udførelse af noget olgn.,
Rede,4 IV. Rede, en. se I. Red.
rede,5 V. rede, adj. uden bøjning, undt. (sj.) gradbøjning: komp. redere (Moth.R41. Rahb.Fort.II.191. Politivennen.1800.1834. Feilb.BL.214), superl. redest (Moth.R41. Cit. 1715.(HistMKbh.I.601). Wilst.Il.XV.v.204. XVIII.v.508). (glda. redhe, æda. rethe; fra mnt. rede, jf. oht. reiti (se u. beredt); sideform til IV. red;
rede,6 VI. rede, v. præt. -te (tidligere ogs. skrevet -de. 1Mos.43.24(Chr.VI)) ell. (l. br.) -ede (i bet. 1: HøjskBl.1882.sp.713. i bet. 2: Rich. III.173. i bet. 3: Rahb.Fort.I.473. i bet. 5: DanmRigHist.I.793); part. -t ell. (i rigsspr. nu i det hele mindre br. undt. i det sp. 53461ff. nævnte ordspr.) -et ell. (nu kun dial.)
rede,7 VII.   rede, v. -ede ell. -te. (ænyd. d. s. (Bording.II.174); fra holl. reeden; egl. sa. ord som VI. rede (1.1); jf. Reder, Rederi 2) udruste et koffardiskib og afholde rejsens udgifter (mod at faa (del i) udbyttet); være skibsreder for; have part
rede,8 VIII. rede, v. se redde.
redde redde, v. (nu ikke i rigsspr. rede. Holb.11J.I.2. Æreboe. 23. jf. Feilb. se ogs. u. bet. 2.2). -ede. imp. red ell.  redde (1Mos.19.22(Chr.VI). Ps.25. 20(Chr.VI). NvHaven.Orth.139). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s., glda. (vbs.) reddingh; fra mnt. redden, jf. nht., oht. retten, oeng. (a)hreddan, eng. rid,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
dens/dets el. sin/sit
Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
morbroder og onkel
Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie?
så giver jeg en øl i lufthavnen
Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
vy eller vue?
Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså ’udsigt’) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Kort
af Erik Hansen, april 1993
Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Skibsreder
af Jørn Lund, november 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

"Red børnene - befri sproget" - dansk retskrivning til debat i Sproglaboratoriet
Sproglaboratoriet på P1 satte fokus på den danske retskrivning, normer og sproget som magtfaktor 10. feb. 2011 i programmet med overskriften "Red børnene - ...
Luder og laban: de grimmeste ord i to generationer
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 2 er udkommet.
Dansk Sprognævn opfordrer til en koordineret indsats
Dansk Sprognævn netop har udsendt notatet "Dansk sprogs status 2012".
Det danske sprog stammer fra Tyrkiet
Udenlandske forskere mener at have fundet beviser på at indoeuropæisk, det fælles ursprog for mange af verdens sprog, opstod i det nuværende Tyrkiet for ...
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Vinderen af Teksterprisen 2017 er fundet
Vinderen er Ellen Mygind Kristensen, der i dag får overrakt prisen af Forum for Billedmedieoversættere.
Carlsbergfondet afværger 'kulturel katastrofe'
Regeringen har fjernet sin støtte til Danmarks største gratis sprogresurse, ordnet.dk. Carlsbergfondet donerer en million kroner som nødhjælp, og ...
Foredrag om samtalegrammatik
Jakob Steensig fra Aarhus Universitet holder foredrag i Lingvistkredsen.
Ny bog sætter tal på staveproblemerne
Skoleelevers stavefærdighed er ofte til debat, men hvordan står det egentlig til? Det kan man få svar på i en ny bog i serien Dansk Sprognævns skrifter.
Ny bog til sprogundervisning i skolen
Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på nyt og gammelt sprog