Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: red

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. red sb., -en, -e, -ene (ankerplads udenfor fx en havn)
2. red vb., præt. af ride

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

red. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = redaktion; redaktør; redigeret (af) red substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈʁεˀð] eller [ˈʁεð] fra middelnedertysk rede, reide oprindelig 'sted hvor et fartøj bliver gjort rede', beslægtet med engelsk road 'vej' ankerplads uden for en havn, flodmunding el.lign. redde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁεðə] fra middelnedertysk redden 'borttage fra fare' 1 bringe nogen ud af en (livs)farlig situation; gribe ind, ofte på heltemodig vis, så det forhindres at nogen kommer til skade eller dør frelse 1.a komme til undsætning; hjælpe ud af en vanskelig situation 1.b overført forhindre at noget forsvinder, går til grunde, bliver en fiasko el.lign. 1.c sport afværge et skud mod mål i fx en fodboldkamp blive reddet af gongongen 1 blive reddet fra at blive slået ud i en boksekamp ved at en gongong signalerer at omgangen er slut 1.a overført blive reddet ud af en faretruende situation i sidste øjeblik ikke stå til at redde ikke være til at redde; ikke kunne reddes redde ansigt overført undgå tab af prestige; undgå ydmygelse redde æren redde pelsen overført klare sig frelst igennem en vanskelig situation – sjældent redde skindet redde sig skaffe sig; få tildelt redde sit skind overført handle egoistisk og uden hensyn til andre for at klare sig i en vanskelig situation redde skindet overført klare sig frelst igennem en vanskelig situation redde stumperne eller samle stumperne op overført redde den smule man har tilbage rede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, redte, redt [ˈʁεˀ] • præteritum: [ˈʁεːdə] • præteritum participium: [ˈʁεˀd] norrønt reiða, middelnedertysk reden 1 føre en kam eller børste (evt. fingrene) gennem håret så det sidder eller ligger pænt frisere 2 ordne lagen, dyne og hovedpude i en seng så det ligger pænt og glat ligge som man har redt/redet selv være skyld i de problemer man har få løn som forskyldt rede op gøre en seng el.lign. parat til at sove i, fx ved at hente dyne og lægge sengetøj på rede seng ordne en seng efter at man har ligget i den • fx ved at glatte lagenet, ryste dyne og pude og lægge sengetæppe på rede trådene ud eller udrede trådene overført skaffe sig overblik og genoprette orden i en indviklet, problematisk situation eller sag; rette misforståelser rede ud 1 få de enkelte hår, tråde el.lign. af noget indfiltret eller sammenkrøllet til at ligge frit i forhold til hinanden; fjerne sammenfiltringer mere formelt udrede 1.a overført skaffe sig overblik og genoprette orden i en indviklet, problematisk situation eller sag udrede ride2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, red, redet; præteritum participium brugt som foranstillet adjektiv: reden eller redet, redet, redne [ˈʁiːðə] • præteritum: [ˈʁεðˀ] • præteritum participium: [ˈʁεːðəd] norrønt ríða, oldengelsk ridan; af en rod med betydningen 'drage, bevæge sig' 1 lade sig transportere af sted på ryggen af en hest eller et andet større dyr 1.a sidde overskrævs på et transportmiddel, en genstand el.lign. 1.b sport dyrke en bestemt form for ridesport 1.c slang dyrke sex i en stilling hvor manden ligger på ryggen og hans partner sidder overskrævs på hans lem ikke ride den dag man sadler overført være længe om at skride til konkret handling; være længe om at træffe en beslutning ligge som man har redt/redet selv være skyld i de problemer man har få løn som forskyldt ride med på en bølge overført følge en modestrømning på en uselvstændig måde – ofte nedsættende eller ironisk ride på en bølge overført befinde sig på et højdepunkt; drage fordel af et forhold, en (mode)strømning el.lign. ride ranke lege at man rider på en hest; to personer, oftest et barn og en voksen, er henholdsvis rytter og hest, idet barnet sidder overskrævs på den voksnes knæ der under legen vippes op og ned i takt til en sang eller remse ride sin kæphest overført (igen) give udtryk for sin velkendte mening eller tale om et bestemt emne ride som en mare være en stor plage for; trykke eller genere voldsomt ride stormen af 1 søfart klare sig gennem en storm til søs ved at ligge for anker 1.a overført klare sig gennem en vanskelig, problemfyldt situation ride til 1 ride af sted så hurtigt som muligt 2 optræne en hest el.lign. til at bære og lystre en rytter tilride re- præfiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) re-: [ʁεˈ-] eller [ˈʁε-] • red-: [ʁεdˈ-] i enkelte ord foran vokal: red- fra latin re- 'igen, tilbage'; almindelig i indlånte ord af latinsk oprindelse, meget produktiv i betydning 1 1 igen; på ny gen- | om- | ny- 2 tilbage (i tid, rum eller forløb) pro-

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Red,1 I. Red, en. (ofte skrevet Rhed.nu næppe br. Rede (Rhede). Holb. DH.II.35. Robinson.I.14. HandelsO.(1807). 123. Estrup.HistBl.53). best. f. -en flt. -e (VSO. Dagbl.9/91861. 1.sp.5. LovL.II.983. Sal.XII.357) ell. (nu l. br.) -er (Reiser.II.489. Rahb.Kiøbm.4. MO.). (ænyd. re(d), rid, rei(d), regd; fra ty.
Red,2 II. Red, en. se Rej (og Rid).
Red,3 III. Red, en, et. se III. Rede.
red,4 IV. red, adj. intk. -t ell. d. s. (Feilb.; se ogs. ndf.). (jf. æda. (komp.) rethæræ (formen hører dog maaske til V. rede), fsv. reþer, no. dial. reid, færdig, rede, isl. reiður, oldn. reiðr, som staar til rede, kontant, rede, fremkommelig for ridende; besl. m. ride og sideform til V. rede
red,5 V. red, præt. af ride.
red,6 VI. red, perf. part. af VI. rede.
Rid,2 II. Rid, et (i bet. 2 oftest (jf. dog Dyrerid) uden art.; som fk. Moth.R82. VSO.). Høysg.AG.34. (dial. m. former som Red. jf. Thorsen.166. Kværnd.). flt. (i bet. 1) d. s. (ænyd. rid (i bet. 2 samt i ssgr. som ind- (HMogens.), marerid), jf. fsv. ridh, f. (i landrid), samt oldn. rið, n., riðr, m., balanceren, svingende bevægelse; vbs. til
Rede,3 III. Rede, en ell. et. (ogs. (i ssgr.) Red, en, et. se Meje-, Ovenred og u. Bag-, II. For-, Frem(mer)-, Plovred(e)). flt. -r (Feilb. OrdbS.(Falster)). (glda. re(the), æda. skip ræthæ, udrustning, tilbehør til skib (DGL.II.363), oldn. reiða, f., udrustning, hvad man har nødig til udførelse af noget olgn.,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon

Typiske problemer

R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Det man ofte glemmer
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
Er tegnsprog et modersmål?
er tegnsprog et modersmål?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
vy eller vue?
Jeg har til min overraskelse opdaget at ordet vue (altså ’udsigt’) også kan skrives vy. Er det nogen særlig almindelig stavemåde?
afgør el. afgører
Hedder det afgør eller afgører i fx »Det er din stemme der afgør det« eller »Det er din stemme der afgører det«?
dens/dets el. sin/sit
Det er min opfattelse at sin skal referere til et tænkende væsen, mens dets bruges i forbindelse med andre substantiver. Men i dagspressen bliver sin/sit ...
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
genvielse
Vi skal oversætte en engelsk titel "Divorce and re-marriage" – kan man bruge gengiftning?
morbroder og onkel
Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
så giver jeg en øl i lufthavnen
Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...
[1]

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?

SprogbrevetDR

Det rette verbum
af Jørn Lund, januar 1988
Skibsreder
af Jørn Lund, november 1992
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Stavning
af Jørn Lund, september 1989
Udtale
af Erik Hansen, juni 1990
Find fem fejl
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Svære ord
af Jørn Lund, september 1991
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

"Red børnene - befri sproget" - dansk retskrivning til debat i Sproglaboratoriet
Sproglaboratoriet på P1 satte fokus på den danske retskrivning, normer og sproget som magtfaktor 10. feb. 2011 i programmet med overskriften "Red børnene - ...
Kronik i Politiken: "Hurra for det lemfældige sprog"
Kronikør Mikkel Andersson slår i Politiken d. 20. februar 2013 et slag for sprogets ret til at udvikle og forandre sig — også når det betyder at ord får en ...
Ny bog til sprogundervisning i skolen
Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på nyt og gammelt sprog
”Rädda ett ord” – nu på dansk
Politiken sætter fokus på ord der er på vej ud af det danske sprog.
NyS 38 er udkommet
NyS – Nydanske Sprogstudier – er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af ...
Sprog på dagsordenen ved valg i Grønland
Information bragte d. 16. februar 2013 en artikel med titlen "Kolonitidens sprogspøgelser får nyt liv i Grønland" om sprogdebatten i Grønland, som op til det ...
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Sprogportal kæmper for at redde uddøende sprog
Kun otte mennesker i verden taler i dag sproget Busuu, men nu kommer en internetportal sproget til undsætning.
Kunstig intelligens skal redde bornholmsk
Bornholmsk er ved at forsvinde, men et nyt projekt kommer nu dialekten til undsætning.
Små sprog dør
I Jyllands-Postens søndagsudgave 15. juni 2008 kan man i artiklen "Små sprog forstummer" læse om hvordan og hvorfor verdens truede sprog dør.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Klima
Hvad betyder ordet klima?