Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rav

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. rav sb., -et, i sms. rav-, fx ravklump, ravsmykke
2. rav sb. (itk.) (ballade); lave rav i den

Den Danske Ordbog

rav1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈʁɑw] norrønt raf; beslægtet med ræv, ordenes oprindelige betydning er 'noget rødbrunt' hårdt, brunligt eller gulligt, ofte gennemskinneligt stof af stivnet harpiks fra fortidige nåletræer, brugt som smykkesten siden oldtiden rav2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁɑw] muligvis fra engelsk row 'spektakel, tummel' rav i den uro; ballade – uformelt rave2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑːvə] oprindelse usikker, snarest samme ord som norrønt hrapa 'styrte ned', beslægtet med rable bevæge sig usikkert eller vaklende omkring

Dansk Synonymordbog


  • rav: bernsten, elektron

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rav,1 I. Rav, et ell. (nu næppe br.; jf. dog u. Hvalrav) en (LTid.1728.589. VSO.). Høysg.AG.138. (tidligere ogs. (skrevet) Raf. Moth.R17. LTid.1728.589. Æreboe.174). best. f. -et (ænyd. raff, fsv. raf, oldn. raf, n., rǫf, f., jf. nordfris. reaf (rerf, räf mfl.); vistnok besl. med oldn. jarpr, brun (se
Rav,2 II. Rav, subst. (et: Moth.R17. en: KSelsk Skr.X.189. VSO. MO.). (tidligere ogs. (skrevet) Raf. Moth.R17. Mansa.D.193). (ænyd. raf(f), no. rav, oldn. rafr (hvorfra mnt. raf, jf. holl. raf, nht., nt. raff), jf. færøsk rava, ravi; maaske besl. m. no. dial. rave, oldn. refill, (tøj)strimmel (se Revle); navnet, fordi kødet udskæres i aflange stykker
Rav,3 III. Rav, subst. (et: VSO.). ráv. Høysg.AG.136. (tidligere ogs. (skrevet) Raf). gl. kasusform (dat.) rave, i forb. paa rave (se ndf.). (ænyd. raff (ogs. i forb. paa raffue); jf. no. rap; til II. rave; nu l. br. i rigsspr.) vbs. til II. rave: det at rave; vaklen; slingren. Høysg.AG.136. komme i rav. Feilb.
Rav,4 IV. Rav, subst. se II. Rag.
Rav,5 V. Rav, subst. (vist sa. ord som IV. Rav (se II. Rag) i forb. som faa rav til, faa lejlighed, held til (jf. MDL.437. Feilb. (u. 4. rag 2)); i bet. 2 vistnok af anden oprindelse (besl. m. II. rage, ell. laant fra eng. row, spektakel, tumult); især vulg.) 1) (nu l. br.) gunstig lejlighed; chance. (han spurgte) om jeg var med paa Jerenbanearbejde, for saa vidste han, hvor der var Rav. Saa var det jo, at jeg fik denneherne Plads ved Jerenbanen.
Rav,6 VI. Rav, se u. Havrag.
rav,7 VII. rav, adj. se V. rag.
rag,5 V. rag, adj. (nu næppe br. rak. JPaulli. Urte-Bog.(1761).3. – nu næppe i rigsspr. rav. se sp. 3352). intk. og adv. -t (undertiden – delvis ved sammenblanding m. perf. part. rakt af række – skrevet rakt. Bang.DuF.441. EChristians. O.I.183. jf. D&H.) ell. (især jy.) d. s. (et rag târn.
Rag,2 II. Rag, subst. (en: Moth.R18. jf.l.35; et: JHSmidth.Ords.124). (ogs. Rav. Krist.JyF. IV.179). flt.  -e (Moth.R18). (vistnok egl. vbs. til III. rage (1.1); jf. V. Rav; nu kun dial. (jy.)) det at naa, ramme en (med et slag, et skud); ogs.: hug, slag, straf (Moth.R 18. JHSmidth.Ords.124) ell. (jf. III. Rag) beskadigelse, læsion, saar, skade
ravruskende rav-ruskende, adv. (og adj.). (sj. skrevet rag-. Grundtv.Saxo.III.326. ravryskende. Wess.150. – dial. ravrystend(e). ReynikeFosz.(1747).103. OrdbS.(Sjæll.). – sj. (skrevet) i to ord rav ruskende. AStrøm. O.56). (jf. ænyd. rydskind raffgal, ryskrave-galen (Kalk.III.604); til

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skallesmækkende
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid