Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ram

Mente du: 2| arm| am| ra | se flere forslag | bram| dram| gram| kram| pram| ran| tam| rad| cam| rom| dam| ham| kam| lam| mam| raf| rag| rak| ral| rap| rar| rat| rav| rem| rim

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ram: få ram på; gå ram forbi
2. ram sb., -men el. ram’en, ram, -mene el. ram’ene (i it)
3. ram adj., -t, -me; i ramme alvor; en ram lugt; en ram bemærkning

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ram1 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁɑmˀ] fra middelnedertysk ram 'mål' få ram på have held til at ramme, fange, straffe el.lign. gå ram forbi undgå at blive ramt eller omfattet af noget ubehageligt slippe ram2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'en eller -men, -, -'ene eller -mene [ˈʁɑmˀ] uofficiel, men meget almindelig form: RAM kendt fra 1984; fra engelsk RAM, initialforkortelse for random access memory 'hukommelse med vilkårlig adgang' datalager hvori edb-programmer og data lagres midlertidigt indtil strømmen afbrydes • består af integrerede elektroniske kredsløb arbejdslager | uformelt hukommelse ram3 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -me [ˈʁɑmˀ] norrønt rámr 'besk' 1 skarp, bitter eller stram; som minder om gæring eller forrådnelse • om lugt eller smag 2 grov; barsk; skarp • om person eller ytring ramme alvor fuldstændig alvor ram2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'en eller -men, -, -'ene eller -mene [ˈʁɑmˀ] uofficiel, men meget almindelig form: RAM kendt fra 1984; fra engelsk RAM, initialforkortelse for random access memory 'hukommelse med vilkårlig adgang' datalager hvori edb-programmer og data lagres midlertidigt indtil strømmen afbrydes • består af integrerede elektroniske kredsløb arbejdslager | uformelt hukommelse ramme2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, ramte, ramt [ˈʁɑmə] fra middelnedertysk ramen 1 (få til at) bevæge sig i retning mod noget og berøre dette mere eller mindre hårdt • om levende væsener der kaster eller svinger noget, eller om ting der er i bevægelse træffe 1.a overført komme eller nå hen til; træffe (ved et tilfælde) 2 pludselig udsætte for en bestemt påvirkning, ofte af skadelig eller ubehagelig art overgå | hænde 2.a med ord eller handling få nogen til at føle sig såret, kritiseret, anklaget el.lign. 3 finde, opnå eller gengive det centrale, det rigtige, det ønskede el.lign. ramme dagen overført sportsjargon yde det bedste man kan, den dag hvor det gælder om at præstere bedst muligt – kendt fra 1991 ramme hovedet på sømmet overført udtrykke præcist; udtrykke det væsentlige ramme (i) bull's eye overført finde eller vælge det helt rigtige eller præcise ud af flere muligheder ramme plet ramme i hjertekulen overført berøre dybe, sårbare eller fortrængte følelser ramme plet 1 ramme et ønsket mål ved at skyde, kaste el.lign. 1.a overført finde eller vælge det helt rigtige eller rammende i en situation ramt af Amors pil forelsket standse/stå som ramt af lynet blive/være helt lamslået tage/ramme på kornet overført beskrive præcist og rammende; ramme et ømt punkt hos nogen sidde lige i øjet ramme3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑmə] fra middelnedertysk ramen, jævnfør rambuk slå, støde eller drive noget ned i, ind i eller gennem noget ramme/slå en pæl igennem/gennem noget overført (prøve at) aflive en fejlagtig opfattelse el.lign. én gang for alle ramme4 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑmə] dannet til substantivet ramme ramme ind forsyne med eller udgøre en ramme eller kant indramme

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ram: bitter, besk, sammensnerpende, harsk, stram, kvælende, sur

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • RAM RAM sb. (1989) (i edb) computerens brugerhukommelse, en række chips hvor programmer og dokumenter skal befinde sig for at kunne blive databehandlet; arbejdslager

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ram,1 I. Ram, en. se I. Ramme.
Ram,2 II. Ram, en. se Jærnram.
Ram,3 III. Ram, et. ( Rang. LTid.1746.3. 1747.609 (i forb. gaa rang forbi); jf. bet. 3). flt. (sj.) d. s. (Blich.(1920).IV.122). (ænyd. d. s., sv. dial. (og fsv.) ram, no. dial. ram, raam; dels fra mnt. (mht.) ram(e), maal, hensigt, dels som vbs. til IV. ramme; om sammenblanding m. ty. rang (rank) se ndf. bet. 3;
ram,4 IV. ram, adj. (ænyd. glda. d. s., oldn. ram(m)r, eng. dial. ram, harsk; af uvis oprindelse; jf. II. ramle, ramsk) 1) (jf. hamram; foræld., arkais.) stærk, kraftig (spec. ved overnaturlige kræfter). naar hun begyndte med sin ramme Galder, saa kunde hun . . see giennem Mure og Vægge. Grundtv.Saxo.II.86.
Ramme,1 I.   Ramme, en. (Ram muligvis i flt.- formen Ramerne. LTid.1728.634). flt. -r. (ænyd. (glda.) ram(me), sv. no. ram, oldn. hrammr, jf. mnt. ram(me), muskelkrampe, oeng. hramma) rovdyrs, især bjørns, (for)-lab. (især i flt.). Moth.R26. *der var en Toorn og Splind | I Beestets

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ansat i el. på el. ved
Hedder det ansat i, på eller ved en institution eller en virksomhed?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
de mellemste tæer
Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre mellemste tæer egentlig?
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
gå til stålet
Hvorfra kommer udtrykket gå til stålet i betydningen 'drikke tæt'?
plusse og minusse
Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til ...
sjutte
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar "Nu" Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk ...
spot on
Jeg støder oftere og oftere på udtrykket spot on, men hvad betyder det egentlig, og hvordan skrives det korrekt?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, januar 1992
Rat skal være ret
af Erik Hansen, marts 1992
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Ved sprogets grænser
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, februar 1995
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Kort
af Erik Hansen, april 1987
Udtale
af Erik Hansen, februar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Sexelance, babylance og andre -lancer
af direktør Sabine Kirchmeier, Jyllands-Posten, 4. december 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Lockout rammer også sprogcentre
Lockouten har konsekvenser for indvandreres sprogundervisning.
Nyt ph.d.-projekt om læseglæde og fordybelse
Kristiane Hauer undersøger i sit ph.d.-projekt hvordan man kan styrke den engagerede og fordybede læseoplevelse hos eleverne i udskolingen.
Teksterprisen 2016 — Danmarks bedste undertekster
Teksterprisen uddeles den 6. oktober 2016 til en person der i særlig grad har udmærket sig indenfor undertekstning i årets løb.
Kløvninger — hvad er det det er? Møde i Selskab for Nordisk Filologi
Torsdag den 5. marts 2020 kl. 17.30 afholder Selskab for Nordisk Filologi forårets andet møde med et foredrag ved Marie Herget Christensen (KU).
Fælles mål for dansk som andetsprog
Den 26. marts afholdes konferencen: Sprog, kultur og samfundsforhold for lærere, skoleledere, konsulenter m.fl.
Tøndering
Sprogkampagnen Gang i sproget
Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.
pdf jyllandsposten
Hurra for de digitale ordbøger!
Lotte Follin, ordbogsredaktør for Gyldendal, har skrevet et indlæg på Sprogmuseet.dk om fordelene ved digitale ordbøger.
Lær sprog, og udskyd symptomer på Alzheimers sygdom
Ifølge ny forskning oplever tosprogede symptomer på demenssygdomme op til fem år senere end etsprogede.