Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rage

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rage vb., -r, -de, -t (komme ved; rode, berøre, skrabe; barbere); rage frem; rage op; rage uklar

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rage1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑːwə] norrønt raka, engelsk rake 1 skrabe eller rode med hånden, et redskab el.lign. 1.a skrabe eller rode i noget på en sjusket eller utiltalende måde 2 berøre på en ubehagelig, grov eller begærlig måde befamle 3 barbere hår- eller skægvækst af det rager mig en papand (høstblomst, ..) se rage2 rage kastanjerne ud af ilden overført hjælpe sig selv eller en anden ud af en ubehagelig eller vanskelig situation rage ned vælte eller fjerne på en klodset eller voldsom måde rage noget til sig eller rage sig noget på halsen overført pådrage sig noget ubehageligt rage sig ud/ind i noget overført blive blandet ind i noget ubehageligt – sjældent rode sig ud i rage til sig 1 samle eller tage noget til sig på en begærlig måde 1.a overført være begærlig; berige sig på andres bekostning rage ud efter gribe efter på en klodset eller begærlig måde rage2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑːwə] fra middelnedertysk raken 'træffe på' vedkomme; angå; berøre – uformelt det rager mig en fjer det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste uformelt det rager mig en papand (høstblomst, ..) det rager mig en papand (høstblomst, ..) se rage2 det rager mig en papand (høstblomst, ..) det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste – uformelt det rager mig en fjer hvad rager det mig jeg er fuldstændig ligeglad – uformelt det rager mig en papand rage uklar blive uenig; blive uvenner sjældent ryge uklar rage3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɑːwə] fra nedertysk ragen 'strække' rage op (ud, frem, ..) 1 udstrække sig i en vis retning og derved være synlig eller virke fremtrædende 1.a overført udmærke sig; være fremtrædende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rage: røre, angå, vedkomme, vedrøre; barbere, skrabe; rode, røre, pirke, pirre

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rage,1 I. Rage, en. flt. -r. (ænyd. d. s., fsv. raka (i glødhraka), nt. raak (mnt. rake), eng. rake; til II. rage; jf. Rager) redskab til at rage med; især (jf. Ovnrage) om en ildrager, navnlig (dial.) om en saadan (med en skuffe ell. et tværbræt paa enden), der brug(t)es til at rage ilden ud af bagerovnen. *Sidste gang da slap min rage, | Da jeg bagte, af sit skaft.
rage,2 II. rage, v. ogs. (dagl. (især vulg.) ell. dial.): (jf. skrivemaaden rave. CMøll.PF.435. EChristians.MV.20. VBergstrøm.HN.60. KAbell.M.80. især i forb. rave og skrave, se u. bet. 1.2.nu kun dial. rabe, især i forb. rabe og skrabe. Nysted.Rhetor.51. MDL.435(jy.). Feilb.III.2). præt. -ede
rage,3 III. rage, v. jf. præs. rager (d. v. s. rảger). Høysg.AG.183. (vulg. ell. dial. rave. i bet. 1.2: Store nordiske Almanak.1876.. VillHans.NT.11. i bet. 2: Høysg.S.85. OrdbS. (sjæll.). jf. ogs. u. ravende 2). præt. -ede ell. (nu kun dial.) -te (Hørn.Moral.I.89. jf. Feilb.). vbs. -ning (i bet.
rage,4 IV. rage, v. (vulg. ell. dial. rave. Alb Dam.B.58). præt. -ede ell. (nu kun dial.) -te (JSneed.II.138. jf. Feilb.). vbs. -ning; vist kun (til forb. som rage frem, op) i ssgr. som Frem-, II. Opragning. (fra ty. ragen (mht., glholl. ragen), jf. oeng. oferhragian; vistnok besl. m. sv. dial. raga, langt tyndt skud, no. dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, oktober 1994
Udtale
af Jørn Lund, december 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009

Temaer

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...