Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: røse

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
se sb., -n, -r, -rne (stendynge)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

røse substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈʁœːsə] norrønt hreysar (pl.) 'stendynge'; jævnfør hreysi 'stenskred' dynge eller ophobning af sten der markerer fx en landegrænse eller fungerer som sømærke på en grund i havet

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • røse: stensat gravtue, bronzealderel. jernaldergravhøj; undersøisk stendynge, stengrund

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Røse,1  I. Røse, en. (ogs. Røs, en ell. (nu l. br.) et (TractatAng.Grændserne imellemNorge ogSverrig.(1751).Art.7. Schand.O. II.145). (tidligere ogs. m. kort vokal, jf. Moth.S185 samt skrivemaaden Røss. Nørreg. Privatr.IV.304). – m. h. t. arktiske forhold undertiden m. no. form Raus. KnudRasm.GS.I. 42. Bangsted.(Pol.
Røse,2 II. Røse, en. se I. Ruse.
Ruse,1 I. Ruse, en. ( Røse. jf. vAph. (1759,1764). sml. u. Fiskeruse). flt. -r. (glda. d. s., no. dial. rusa (ogs. i bet.: kurv af pilefletværk), mnt. ruse, jf. sv. ryssja, no. dial. rys(j)a ofl., ty. reuse; maaske besl. m. Rør; jf. II. Ruse) 1) redskab til fangst af dyr.    1.1) (fisk.) redskab til fiskefangst (jf. fx.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk

Typiske problemer

Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skamros
Min kæreste og jeg diskuterer ordet skamros. Er det godt eller dårligt hvis man bliver skamrost?
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

SprogbrevetDR

Roser
af Jørn Lund, november 1986
Kort
af Jørn Lund, december 1987
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1995
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Klicheer og modeord
af Jørn Lund, december 1987

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Udtale

Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Indstil det gode sprog til en pris
Sprogprisen.dk uddeler roser til de bedste tekster.
Sprogprisen.dk uddeler sprogroser til godt sproghåndværk
Sprogprisen.dk vil uddele roser til de bedste tekster indenfor tre forskellige kategorier.
Årets ord og udtryk 2008
Se hvad du kan læse i det nye nummer af ”Mål & Mæle”.
To foredrag om det koreanske sprog og skriftsprog
Staffan Rosėn, som er professor på Stockholm Universitet, forelæser i denne uge om det koreanske sprogs oprindelse og det koreanske skriftsprog. Fordragene ...
Årets ord i Norge: "rosetog"
Språkrådet i Norge har kåret ordet "rosetog", som opstod i dagene efter d. 22. juli, til årets norske ord.
Nyt speciale frikender Radioavisen
En ny analyse frikender DR's Radioavisen for sjusket udtale og et uforståeligt talesprog. Nyhedsoplæserne taler i et tydeligt og nutidigt sprog, konkluderes ...
IKEA vinder Nordens sprogpris 2017
Møbelgiganten IKEA får Nordens sprogpris 2017 for at udbrede kendskabet til nordisk sprog og kultur.
NyS 52-53 er udkommet
Det nyeste nummer af NyS, Nydanske Sprogstudier, er et dobbeltnummer med en temadel og en del med blandede artikler.
Fællesdanske ord i dialektordbøger
Månedens emne på dialekt.ku.dk handler om udvalget af ord i dialektordbøgerne.