Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rør

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. rør sb., -et, rør, -ene
2. rør: stå rør; rør!

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rør1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁɶˀɐ̯] • i sammensætning: [ˈʁɶɐ̯-] norrønt reyrr, tysk Rohr 1 lang, hul og cylinderformet genstand af fx jern, beton, plastic eller glas, brugt til at lede væske, luft eller andet materiale fra et sted til et andet slange 1.a noget der i formen minder om en sådan genstand • fx en plantedel 1.b aflang, hul (glas)beholder hvor der foregår en fysisk eller kemisk proces • fx et lysstofrør eller et elektronrør 2 den del af en fastnettelefon som indeholder en lille højttaler og en mikrofon forbundet med et håndtag, og som holdes til øret og munden under en telefonsamtale telefonrør 2.a telefonforbindelse 3 anatomi smal og ofte langstrakt hulhed eller forbindelse i et menneskes eller dyrs krop hvorigennem fx luft eller væske ledes et bestemt sted hen gang 4 botanik plante som vokser i vand eller på fugtig jord og har kraftige, hule stængler der bl.a. bruges til tagtækning • omfatter arter fra forskellige slægter af græsfamilien, bl.a. tagrør (Phragmites australis) og rørgræs (Phalaris arundinacea) 4.a stængel fra en sådan plante, fx brugt til tækning af tage 5 musik rørformet mundstykke med to tynde, elastiske blade som kan sættes i svingninger og frembringe lyd når en luftstrøm passerer dem • bruges på visse træblæseinstrumenter, fx obo og fagot rørblad det eustakiske rør anatomi forbindelse fra mellemøret til det øverste af svælget have rust i røret/løbet slang have en kønssygdom, især gonorré • om mand komme ud af røret overført komme af sted efter lang tids nølen; langt om længe tage sig sammen – uformelt rør2 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʁɶˀɐ̯] dannet af verbet røre friere, afslappet stilling som soldater indtager i en pause under eksercits el.lign. ret røre2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, rørte, rørt [ˈʁɶːʌ] • præteritum: [ˈʁɶɐ̯də] • præteritum participium: [ˈʁɶɐ̯ˀd] norrønt hrœra, oldengelsk hreren; dannet til en rod med betydningen 'blande, røre mellem hinanden' 1 lægge hånden på eller ved noget så der opstår fysisk kontakt berøre 1.a være i fysisk kontakt med berøre 1.b overført beskæftige sig med; have noget at gøre med 1.c overført spise, drikke; indtage 1.d overført forulempe fysisk; øve vold mod 1.e overført lave om på; ændre pille ved 1.f overført gøre fortræd; angribe, krænke 2 påvirke følelsesmæssigt 2.a fremkalde stærke, overvældende følelser af glæde, vemodighed, taknemmelighed el.lign. hos nogen • ofte så vedkommende er ved at græde bevæge | gribe 2.b genere; vække bekymring eller irritation hos 3 føre en ske, et piskeris el.lign. rundt i en skål, gryde eller pande for at blande indholdet eller undgå at det brænder på 3.a tilsætte noget og derefter blande det sammen med det øvrige ved at røre rundt 3.b blande sammen eller frembringe ved at røre i en række ingredienser 4 bevæge; sætte i bevægelse fiske i rørt/rørte vande overført prøve at drage fordel af en situation hvor der er uro eller forvirring, eller hvor nogen er uenige ikke røre/løfte en finger overført ikke gøre den mindste indsats; overhovedet ikke anstrenge sig ikke røre sig (ud) af flækken ikke bevæge eller flytte sig overhovedet; ikke foretage sig det mindste ikke ville røre nogen/noget med en ildtang overført føle væmmelse ved nogen eller noget; ønske at undgå kontakt eller engagement (nok) se, (men) ikke røre det er tilladt at kigge, men ikke at berøre rør bruges som kommando fra en befalingsmand til menige soldater for at få dem til at indtage en friere, afslappet stilling i en pause under eksercits el.lign. røre om røre (rundt) i omrøre røre op blande et stof, en masse, et pulver el.lign. sammen med noget andet ved at røre røre på sig 1 gøre en bevægelse; bevæge sig (lidt) 1.a overført (begynde at) vise sig eller gøre sig gældende røre sig 1 bevæge sig; være i bevægelse 1.a dyrke motion; bevæge kroppen 2 ske, foregå; være til stede • især om tanker, idéer, holdninger el.lign. røre ud få noget til at opløse sig og blive optaget i noget andet (fx en væske) ved at røre rundt i blandingen med en ske el.lign. mere formelt udrøre

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rør,1 I. Rør, et ell. en (undertiden i plantenavne m. -rør som sidste led, se fx. Bjerg-, Blomster-, Busk-, Eng-, Hjælmerør; ellers kun som jyskhed: Weichselrøren (dvs.: pibe med weichselrør). Gjel.GL.209. jf. Feilb.). Høysg.AG.35. flt. d. s. ell. (nu ikke i rigsspr.) -e(r) (Røre. i bet.
Rør,2 II. Rør, et. flt. (i bet. 1) d. s. (ænyd. (en) rør, bevægelse, tale, jf. nt. röhr (rühr), ty. ruhr; vbs. til III. røre; jf. II. Røre, Rørelse samt Oprør) 1) som vbs.: det at noget røres ell. rører sig, bliver sat ell. er i bevægelse.    1.1) (sj. i alm. spr.) i egl. bet. jf. Feilb.
Rør,3 III. Rør, subst. flt. d. s. (ænyd. stenrør i bet. 2 (Prästrelationerna1624.(1934). 155), fsv. rö(r), jf. oldn. (h)reyrr; maaske besl. m. Røse; næsten kun om sv. forhold) stendynge. 1) stendynge som grænsemærke; i forb. raa og rør, se II. Raa 3. 2) (arkæol.) stendynge, -høj over oldtidsgrav;
Rør,4 IV. Rør, en. se II. Røj.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning

Typiske problemer

Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

kánon sb., kanón sb. - kanó adj.
I januar i år offentliggjorde Kulturministeriet resultatet af arbejdet i syv kánonudvalg, nemlig en række lister over kunstværker (både enkeltværker og ...
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
det kan jeg ikke have
Kan vendingen det kan jeg ikke have betyde ‘det kan jeg ikke tåle’? Hvor stammer den betydning i givet fald fra?
i øjenhøjde
Hvad er det at være i øjenhøjde?
interessent - om igen
OBS! (jf. "interessent", NfS, 1999/3)
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
prekariat
Hvordan staves ordet prekariat/prækariat? Ordet skulle komme fra engelsk precariat og ses efterhånden i medierne som et begreb der dækker over akademikere, ...
åbne op
Kan man bruge udtrykket åbne op? Er det open up fra engelsk der er tillempet det danske sprog?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

E.v.t. – efter vor tidsregning
Er forkortelsen "e.v.t." korrekt sprogbrug? Er det ikke ulogisk?

SprogbrevetDR

Hjerte- og bevidstløshed
af Erik Hansen, maj 1987
Klicheer
af Jørn Lund, september 1987
Forsigtig!
af Erik Hansen, februar 1989
Kort
af Jørn Lund, september 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Ny satsning på sprogforståelsen blandt ungdommen
Nordisk Råds præsidium har besluttet at give penge til Ungdommens Nordiske Råd til brug for tolkning og oversættelse.