Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: rød

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
rød adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

rød adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈʁœðˀ] • intetkøn: [ˈʁœd] • i de fleste sammensætninger “rød-”: [ˈʁœð-] norrønt rauðr, oldengelsk read; til samme rod hører latin ruber 'rød' 1 med farve som fx blod eller en moden tomat • farven symboliserer varme, fare og kærlighed • rød omfatter farvenuancerne efter orange i den yderste, langbølgede ende af det synlige lys, dvs. nuancer med en bølgelængde mellem 630 og 750 nanometer; regnes som primærfarve 1.a af en brun farve med et rødligt skær 1.b med en unaturligt rødlig hudfarve der skyldes slag, solskoldethed, irritation el.lign. 1.c med en unaturligt rødlig hudfarve der skyldes vrede, anstrengelse, generthed m.m. rødme 1.d som indeholder meget blod (og ikke er gennemstegt) • om kød 1.e af rødvinstype • om vin hvid 1.f som substantiv rød farve; noget som er rødt 1.g = rødt lys lys 2 med politiske holdninger til venstre for midten socialistisk | venstreorienteret blå | sort 2.a som substantiv venstreorienteret person; kommunist blive rød i hovedet få rød farve i kinderne, ofte fremkaldt af følelser som generthed, skamfuldhed eller vrede den røde løber det lange og smalle røde tæppe som fornemme gæster går op ad ved indgangen til en højtidelighed eller et officielt arrangement den røde tråd overført den idé eller det princip der binder en helheds enkeltdele sammen • fx i et menneskes livsforløb eller en bogs handling det røde menstruation – uformelt det månedlige få (røde) knopper overført blive meget irriteret, ophidset eller nervøs – uformelt få røde ører blive flov grønt/gult/rødt lys trafiksignal der i en lyskurv skifter mellem lys i de pågældende farver for at regulere trafikken • grønt = kør/gå; gult = vent; rødt = stop i det røde felt 1 overført i en potientelt farlig tilstand fordi noget har nået et for højt niveau – kendt fra 1992 2 overført i en tilstand af vrede, irritation eller ophidselse 3 overført i en potientelt farlig tilstand fordi noget er kommet ned på et for lavt niveau ikke en rød reje ingen penge overhovedet ikke en rød øre ikke en rød øre ingen penge overhovedet ikke en rød reje male byen rød overført drikke og more sig uden for sit eget hjem svire | bumle røde blodlegemer blodceller der indeholder det jernholdige protein hæmoglobin fagligt erytrocytter røde hunde børnesygdom forårsaget af en virusinfektion, med let feber, ondt i halsen, hævede lymfeknuder og rødt udslæt • kan give fosterskader hvis den rammer gravide tidligt i graviditeten røde lamper overført udsolgt; fuldt hus røde lygter røde lygter udsolgt; fuldt hus • fx til en teaterforestilling • ved mange teatre markerer man at en udstilling er udsolgt, ved at tænde en eller flere røde lygter udenfor røde lamper røde tal tal i et regnskab som markerer et underskud, og som kan være trykt eller skrevet med rød farve rød fluesvamp giftig fluesvamp der har rød overside med hvide prikker Amanita muscaria rød/ildrød i kammen overført rød i ansigtet af vrede, anstrengelse eller skamfuldhed rød kornel 2-4 m høj busk med røde grene (om vinteren), hvide blomsterskærme og små sorte bær • tilhører kornelfamilien Cornus sanguinea rød peber rød peberfrugt rød pølse tynd bajersk pølse der er tilsat et rødt farvestof • populær spise hos børn wienerpølse rød(t) jod lægemiddel til desinfektion af sår; indeholder kviksølvforbindelsen merbromin (men ikke grundstoffet jod) • svier mindre end lægemidlet der indeholder jod; nu erstattet af andre desinfektionsmidler jod (betydning 3) | spøgende tøsejod rødt kabinet regeringsbærende parlamentarisk flertal bestående af Socialdemokratiet og partier på den politiske venstrefløj – kendt fra 1967 rødt kort 1 kort som en fodbold- eller håndbolddommer viser når han udviser en spiller sportsjargon badebillet 1.a overført hård kritik som medfører alvorlige konsekvenser for den kritiserede, fx at vedkommende ikke længere må udøve en bestemt funktion – kendt fra 1984 rødt spind zoologi spind som stammer fra en art af spindemider, og som afsættes på fx frugttræers og potteplanters blade • også om selve miden se rødt overført blive rasende virke som en rød klud (på en tyr) gøre ophidset og rasende; opildne

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • rød: rødmosset, blussende, coquelicot, rød i kammen, rødhovedet, kongestioneret, echaufferet; blodskudt; kommunistisk

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • rød rød
  • rød rød
  • rød rød
  • rød rød
  • rød lejesvend rød lejesvend sbforb. (1968) (nedsættende om) venstreorienteret person
  • rød linje rød linje sbforb. (1963) telefonlinje mellem ledere til brug i en krisesituation

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Rød,1 I. Rød, en. (oftest uden art.). (substantivering af IV. rød; jf. de(t) røde, en rød u. IV. rød 1.1-4, 3.1-2, 4.2-3 og I. Røde, Rødt) 1) (l. br.) rød farve. Kjolen . . har en mild og fyldig Rød, der ikke er Rosa. KMads.(KunstmusA.1914.24). jf. I. Aften-, I. Morgenrød.
Rød,2 II. Rød, en. se II. Røde.
Rød,3 III. Rød, et. se I. Ryd.
rød,4 IV. rød, adj. Høysg.AG.22. intk. og adv. -t ell. (nu dial.) rød (rød anstrøgen. Moth.R168. Holb.Hh.I.297 (se u. Ansigt 3). jf. Feilb. samt Guld sp. 3301); (arkais.) gl. bøjningsform (egl. akk. m.) -en (*røden Guld. DFU.nr.37.1. SalmHj.158.3. Oehl.Helge.(1814).10. JPJac.(1924).I.195. 196. Aakj.SD.III.120).
Røde,2 II. Røde, en. (ogs. Rødde. Høysg. AG.37. Garboe.HA.88. Tode.VII.255. Rød. PhysBibl.I.12.II.431). (ænyd. rød(d)e, glda. røthæ i bet. 1, æda. røtæ i bet. 1 (Harp.Kr.7. 105), sv. röta, no. dial. røyta, fugtighed, (m)nt. röt(e), det at røde hør; afl. af
Ryd,1 I. Ryd, et. (uden for stednavne (som Birke-, Hille-, Langerød osv.) nu sj. Rød (se ndf.; jf. Oprød u. Opryd samt JohsSteenstr. DS.101), Rud (ADJørg.III.192. JohsSteenstr. DS.101). Yderst sjælden, enestående forekomstRaad (se ndf.)). flt. d. s. ell. (sj.) -(d)er (Ru(d)erne. Hjemst.II.86). (ænyd. rud, æda. (i stednavne) -ruth, -ryth
Rødbøg Rød-bøg, en. (tidligere ogs. rød bøg. Hallager.146). Om plantenavn  1) (fagl. ell. dial.) almindelig bøg, Fagus silvatica L. (i modsætn. til Avnbøg, Hvidbøg). JTusch.87. Warm.Frøpl.175. Baud.GK.10.   spec.  om veddet (der har en brunlig ell. rødlig tone). Sal.XV.400. Suenson.B.II.123.
Rødgrød  Rød-grød, en. alm. udtalt: (jf. Verner.243). (tidligere ogs. rød grød. Kogeb.(1710).30. TBruun.I.416.II.274). (kog.) efterret tillavet af frugtsafter (ribs, hindbær osv.), tilsat sagomel (rismel) og sukker; rød frugtgrød; tidligere om en slags rødvinsbudding (Kogeb. (1710).30) ell. et slags syltetøj (TroelsL.V. 74). Huusm.(1793).260. FrkJ. Kogeb.293.
Rødkløver Rød-kløver, en. (nu dial. -klever, -klæver. Olufs.NyOec.I. 181. Feilb. – ogs. rød kløver. JTusch.246. 346). (jf. Himmelbrød 2) Om plantenavn Trifolium pratense L. (med røde blomster). Lange.Flora. 832. Allerede i Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at dyrke Rødkløver her i Landet.
Rødpil Rød-pil, en. (ogs. rød pil. Sal.2XIX.173). (jf. Rudpil; nu især dial.) Om plantenavn purpurpil, Salix purpurea L. (VareL.(1807).II.312. VSO.VI.156); ogs. omandre arter som gul pil, Salix alba var. vitellina (JTusch.212), femhannet pil, Salix pentandra L. (smst.215), samt om en bastard mellem purpur- og baandpil. den lange nye Flitsbue . . var skaaret til af to slanke Grene af Rødpil.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt

Typiske problemer

Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Genitiv (ejefald)
Genitiv (ejefald) er en endelse på substantiver og pronominer (navneord og stedord) og bruges typisk til at vise at nogen ejer noget, eller at noget tilhører ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en ting er sikker; en ting er sikkert
Hedder det en ting er sikker eller en ting er sikkert? Skal der med andre ord -t på sikker eller ej? Det hedder jo godt nok en sikker ting, men jeg synes ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
noget sund(t) ris
Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.
offentlig(t)-privat samarbejde
Hedder det "offentligt-privat samarbejde" eller "offentlig-privat samarbejde".
kino el. biograf
Jeg er lærer og arbejder for tiden i Tyskland. I går var der en elev der spurgte hvorfor danskerne siger biograf. Tyskerne går jo ins Kino.
kokosnød(de)olie
Hedder det kokosnødolie eller kokosnøddeolie? Stavekontrollen sætter en rød streg under kokosnøddeolie, men jeg synes det lyder mest rigtigt.
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...
sursød, senildement
Vi undrer os over, at senildement og sursød i henhold til retskrivningsreglerne (§ 18.1) ikke skrives med bindestreg. Er det ikke sidestillede led ligesom ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Fredspris
Hvor gammelt er ordet "fredspris"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?

SprogbrevetDR

Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Skæve citater
af Erik Hansen, maj 1986
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Kort
af Erik Hansen, marts 1987
Kort
af Erik Hansen, maj 1987
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
I eftermiddags
af Jørn Lund, december 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Kastration
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Danske plante- og dyrenavne
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Flamingo
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Afslører dialekter politisk overbevisning?
Der viser sig at være et påfaldende sammenfald mellem de danske borgmestres partipolitiske overbevisning og den dialekt der er blevet talt i de pågældende ...
"Wallah-dansk" vinder frem blandt unge sprogbrugere
Flere og flere unge taler såkaldte blandingssprog.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Vinderen af Teksterprisen er fundet
Torsdag den 6. oktober uddelte Forum for Billedmedieoversættere Teksterprisen til en særlig dygtig kollega samt en Ærespris for et livsværk indenfor ...
pdf jyllandsposten
Sprog på Bogforum 2010
Se hvilke arrangementer på Bogforum 2010 der handler om sprog.
EU's Sprogpris 2011 går til Alfabet Tastaturet og Højskolen Østersøen
EU's sprogpris 2011 går til to vidt forskellige projekter, der begge fremmer sprogindlæring og -undervisning.
Nyt på sproget.dk — Dansk Synonymordbog
Fra søgefeltet på sproget.dk er der nu også adgang til Schultz Dansk Synonymordbog.
6 nye 'smuttere' — lige til at lære af
I dag lancerer sproget.dk 6 nye 'smuttere', talemåder vi på den ene eller anden måde har fået galt i halsen.
"Kalve lever i skiver" og "Bamse boller med fuldkorn"
På dr.dk forbereder sprogkonsulent Line Pedersen sig på at kampen mod de alt for mange mellemrum nok er tabt, mens Ove Nørhave i Nordjyske Stiftstidende ...
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
[1]

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Links
sproget.dk's linksamling