Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ræv

Mente du: æv| ræb| tæv| ræd | se flere forslag | bæv| gæv| rav| rev| riv| rov| rær| ræs| røv| væv
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

ræv sb., -en, -e, -ene, i sms. ræve-, fx rævejagt

Den Danske Ordbog

ræv substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈʁεˀw] norrønt refr; oprindelig afledt af et adjektiv med betydningen 'den rødbrune', vist brugt som erstatningsord for et tidligere tabuiseret ord for dyret 1 60-80 cm langt, slankt rovdyr med rødbrun pels, hvidlig bug, store, opretstående ører og lang, busket hale • lever i skove og byer • tilhører hundefamilien Vulpes vulpes 2 snu og udspekuleret person have en ræv bag øret overført være snu og udspekuleret sætte ræven til at vogte gæs overført overlade behandlingen af en sag til nogen der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald sætte ulven til at vogte får

Dansk Synonymordbog


  • ræv: Mikkel; rævepels, lun fyr, skalk, skælm

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ræv,1 I. Ræv, en. dagl. ogs.: ræ̀v. Høysg.AG.138. jf. Kort.60. samt APhS.VI. 111. (tidligere ogs. (skrevet) Rev. Nysted.Rhetor.43. Holb.Paars.246. EPont.Atlas.I.608. Luxd.FS.81). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Holb.Hh.II.440. jf. Thorsen.75. Feilb.). (æda. ræf, sv. räv, no. rev, oldn. refr;
Ræv,2 II. Ræv, en ell. et. se I. Ræb.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær