Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: række

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. række sb., -n, -r, -rne
2. række vb., -r, rakte, rakt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

række1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈʁagə] vist afledt af verbet række 1 ting, personer, punkter eller andet anbragt ved siden af eller bag ved hinanden i en mere eller mindre lige linje rad | geled 1.a (nummererede) sæder anbragt ved siden af hinanden, fx i en biograf, et teater eller et transportmiddel • danner ofte udgangspunkt for salg af billetter i forskellige prisklasser – Forkortelse: rk. 1.b overført ensartede begivenheder, personer, enkeltdele, værker el.lign. som ligger i tidsmæssig eller logisk forlængelse af hinanden, eller som danner en (ordnet) serie 1.c overført gruppe, fællesskab el.lign. som nogen tilhører 1.d overført gruppe af (underordnede) personer, fx ansatte, medlemmer eller deltagere; hierarki 1.e følge af tegn eller tal på en tips-, lotto- eller anden kupon til spil 2 ubestemt, ofte større mængde af ensartede ting, personer, dele eller fænomener antal 3 gruppe af sportshold som befinder sig på samme niveau i et større hierarki, og som spiller mod hinanden i en turnering division | serie 4 biologi gruppe af dyre- eller plantearter der har visse fælles træk, og som ligger under rige og over klasse i den biologiske systematik • fx rækkerne svampedyr og pighuder 5 matematik sum af en endelig eller uendelig følge af tal • dvs. a₁ + a₂ + ... talfølge | differensrække | kvotientrække (blot) være et nummer i rækken overført ikke være noget særligt; få en ligegyldig og upersonlig behandling i forreste/første række overført blandt de allerbedste inden for et bestemt område i front i første (anden, ..) række overført som nummer ét (to, ..) i en rækkefølge, et hierarki, en vurdering eller en prioritering først og fremmest | dernæst på/i række og geled på/i en eller flere lige rækker, hvilket ofte vidner om disciplin, sirlighed og velordnede forhold på rad og række i en lige række træde ind i de voksnes rækker overført nå den alder hvor man ikke længere er barn • især brugt om konfirmationsalderen række2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, rakte, rakt [ˈʁagə] • præteritum: [ˈʁɑgdə] • præteritum participium: [ˈʁɑgd] norrønt rekja, oldengelsk reccan 1 gribe fat om noget med hånden eller hænderne og give det til en anden 1.a bevæge en legemsdel i en bestemt retning, fx for at gribe fat i noget, give tegn eller udtrykke begejstring strække 1.b bevæge en hånd eller finger op over hovedhøjde som tegn på at man ønsker at sige noget 1.c gribe fat om noget og føre det i en bestemt retning, oftest over mod en anden person 1.d overført udtrykke ønske om kontakt; stræbe efter 1.e strække (sig) i en bestemt retning, oftest opad • om træ, gren, plante el.lign. 1.f rette sin krop eller en legemsdel ud i sin fulde længde – sjældent strække 2 have eller svare til en bestemt udstrækning i tid, omfang, størrelse el.lign. 2.a overført have en bestemt eller særlig udstrækning i omfang, indflydelse, perspektiv el.lign. 3 være tilstrækkelig i størrelse, omfang el.lign. til at kunne udfylde en bestemt funktion, opfylde et bestemt behov, el.lign. 3.a overført være af en sådan beskaffenhed, kvalitet, anvendelighed el.lign. at noget bestemt kan opnås når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden talemåde hvis man i en sag viser den mindste smule imødekommenhed, udnytter modparten det straks til sin egen (urimelige) fordel række frem bevæge noget frem foran sig med hånden eller hænderne, ofte med en forventning eller et ønske om at en anden skal tage det; bevæge en hånd frem mod en anden, fx som tegn til hilsen eller for at tage imod noget række hånden frem eller række nogen hånden 1 bevæge højre hånd frem mod en person for at tage vedkommendes højre hånd i sin og trykke den som hilsen eller som udtryk for taknemmelighed, medfølelse el.lign. 1.a overført vise imødekommenhed, tolerance, åbenhed, hjælpsomhed el.lign. over for nogen række næse ad 1 håne ved at holde den ene eller begge udspilede hænder i forlængelse af næsen 1.a overført håne i ord eller handling række op bevæge en legemsdel op over hovedet, fx for at gribe fat i noget eller for at give tegn række over bevæge armen over bordet eller hen over en sidemands tallerken for at nå eller få fat på noget, skænke op el.lign. – ofte i undskyldende høflighedsfraser række til være tilstrækkelig til at udfylde en bestemt funktion, opfylde et bestemt behov, el.lign. forslå | strække til række tunge (ad nogen) vise nogen sin foragt ved at stikke tungen ud af munden række ud 1 forsøge at opnå personlig eller følelsesmæssig kontakt med nogen 1.a overført udvise vilje til samarbejde, åbenhed, forsoning, el.lign. række ud (ned, ..) efter 1 strække hånden eller hænderne i en bestemt retning for at gribe, fange eller få fat i 1.a overført forsøge at nærme sig eller opnå (smage) som at række tungen ud ad vinduet 1 ikke smage af noget; være kedelig eller uinteressant i smagen 2 overført intetsigende; tam; ligegyldig så langt øjet rækker så langt man kan se med det blotte øje

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • række: rækkefølge, geled, kolonne, , linie, orden, følge, turnus, stribe, rad, serie, samling, sæt, suite, cyklus
  • række: give, fly, lange, overgive, overrække, byde; forslå, , strække til, slå til

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Række,1 I. Række, en. (jy. Ræk. Bergstedt.IV.7 ( Danner rim med Træk). jf. Feilb.). flt. -r. (ænyd. ræcke, recke (bet. 1), glda. række (se sp. 1025), sv. räcka (bet. 3; dial. ogs. i bet., der svarer til bet. 1-2; jf. sv. räcke, n. i bet. 1), no. dial. rekkja (bet. 3; ogs. (og egl.?): kreaturdrift, kreaturvej), mnt.
Række,2 II. Række, subst. (til III. række 3-4; jf. III. Ræk 1 og Række-evne, -vidde; sj.) i forb. som i arms række, saa langt som man kan række med armen. (hun) holdt Bogen, langsynet som hun var, i Arms Række fra sig. Drachm.SF.142.
række,3 III. række, v.   bøjning: 1. svagt: præt. rakte (Høysg.AG.93) (tidligere undertiden skrevet rakde. Mall.SgH.359. Grundtv.Krøn.220. Ing.D.II.192. ragte. Moth.R58. JLodberg.ManderupDue.(1711). 141. i bet. 3.1 undertiden vanskelig at skelne fra præt. ragte af IV. rage); part. rakt (undertiden vanskeligt at skelne fra intk. af

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
§ 2. Tegn
De gældende retskrivningsregler om de almindelige og de særlige tegn
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Kommakursus
Du kan supplere sproget.dk's gennemgang af kommaregler og kommagrammatik med et egentligt kommakursus på danskkomma.dk.
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

strakt el. strukket
Hvornår er strukket korrekt - hvis det overhovedet nogensinde er det? Hvorfor er der så mange der bruger det i stedet for strakt?
kendis
I valgkampen i 2007 blev der talt meget om kendisser. Hvor stammer ordet kendis fra, og hvad betyder det?
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
"bedler" og "belder"
Hvorfor bytter så mange - især unge - danskere om på l og d når de skal udtale ordet billeder?
bundesligahår
Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
catalansk, catalonsk, catalonisk
I tekster i Europa-Parlamentets Danske Oversættelsesafdeling anvendes normalt de spanske (castilianske) betegnelser for de autonome regioner i Spanien. I visse ...
de danske tal; halvtreds
Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
elbilsekretariat el. elbilssekretariat?
Hedder det elbilsekretariat eller elbilssekretariat?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Kort
af Jørn Lund, november 1988
Kort
af Jørn Lund, oktober 1992
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1994
Klenodier
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Skandinavisk
af Erik Hansen, januar 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen, marts 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Hamburger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Hvor mange ord er der i dansk?
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. juli 2008
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Konference om sprog, rettigheder og europæisk demokrati
Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet afholder konference den 3.-4. juni.
Konference om tegn og tegnsystemers udvikling
Nordic Association for Semiotic Studies (NASS) afholder konference på Aarhus Universitet d. 29.-31. maj 2013.
Danskernes mellemnavne i 1800-tallet — foredrag i Selskab for Nordisk Filologi
Torsdag den 12. december inviterer Selskab for Nordisk Filologi til foredrag med Lars-Jakob Harding Kællerød om danskernes mellemnavne i 1800-tallet.
Seminar om leksikalsk semantik
Den 11. juni 2018 inviterer Lingvistkredsen til seminar om leksikalsk semantik. Titlen er "Semantic systems and word meaning".
CICLing 2019: 20th International Conference on Computational Linguistics and Intelligent Text Processing
Fra den 7. til 13. april afholdes den internationale konference CICLing 2019 i Frankrig.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Bestil en forsker til Forskningens Døgn
Kan du samle et publikum på mindst 20 personer, så har du mulighed for gratis at få besøg af en forsker under videnskabsfestivalen Forskningens Døgn i uge 17.
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen holder foredrag om taler(u)sikkerhed i tegnsprog
Fredag den 7. april 2017 er der foredrag om dansk og japansk tegnsprog i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Engelsk er nødvendigt, men ikke nok
I en kronik i Politiken lørdag den 16. februar beskriver Thomas Harder hvilke fremtidige problemer manglen på fremmedsprogsfærdigheder i Danmark kan føre til.
Kendis og compliance
Første nummer af Nyt fra Sprognævnet 2008 er udkommet med artikler og svar på sproglige spørgsmål.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer
infoark
Infoark2
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Artikler mv.
Her kan du 'bladre' dig igennem de opslagsværker, artikler mv. som sproget.dk har fået lov til at gengive fra forskellige medier
Svar fra Sprognævnet
Læs udvalgte nye og ældre svar fra Dansk Sprognævn på sproglige spørgsmål
Emnesøgning