Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: række

Mente du: brække| trække| tække| dække | se flere forslag | gække| lække| rakke| rokke| rykke| rænke| sække| vække
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. række sb., -n, -r, -rne
2. række vb., -r, rakte, rakt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

række1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈʁagə] vist afledt af verbet række 1 ting, personer, punkter eller andet anbragt ved siden af eller bag ved hinanden i en mere eller mindre lige linje rad | geled 1.a (nummererede) sæder anbragt ved siden af hinanden, fx i en biograf, et teater eller et transportmiddel • danner ofte udgangspunkt for salg af billetter i forskellige prisklasser – Forkortelse: rk. 1.b overført ensartede begivenheder, personer, enkeltdele, værker el.lign. som ligger i tidsmæssig eller logisk forlængelse af hinanden, eller som danner en (ordnet) serie 1.c overført gruppe, fællesskab el.lign. som nogen tilhører 1.d overført gruppe af (underordnede) personer, fx ansatte, medlemmer eller deltagere; hierarki 1.e følge af tegn eller tal på en tips-, lotto- eller anden kupon til spil 2 ubestemt, ofte større mængde af ensartede ting, personer, dele eller fænomener antal 3 gruppe af sportshold som befinder sig på samme niveau i et større hierarki, og som spiller mod hinanden i en turnering division | serie 4 biologi gruppe af dyre- eller plantearter der har visse fælles træk, og som ligger under rige og over klasse i den biologiske systematik • fx rækkerne svampedyr og pighuder 5 matematik sum af en endelig eller uendelig følge af tal • dvs. a₁ + a₂ + ... talfølge | differensrække | kvotientrække (blot) være et nummer i rækken overført ikke være noget særligt; få en ligegyldig og upersonlig behandling i forreste/første række overført blandt de allerbedste inden for et bestemt område i front i første (anden, ..) række overført som nummer ét (to, ..) i en rækkefølge, et hierarki, en vurdering eller en prioritering først og fremmest | dernæst på/i række og geled på/i en eller flere lige rækker, hvilket ofte vidner om disciplin, sirlighed og velordnede forhold på rad og række i en lige række træde ind i de voksnes rækker overført nå den alder hvor man ikke længere er barn • især brugt om konfirmationsalderen række2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, rakte, rakt [ˈʁagə] • præteritum: [ˈʁɑgdə] • præteritum participium: [ˈʁɑgd] norrønt rekja, oldengelsk reccan 1 gribe fat om noget med hånden eller hænderne og give det til en anden 1.a bevæge en legemsdel i en bestemt retning, fx for at gribe fat i noget, give tegn eller udtrykke begejstring strække 1.b bevæge en hånd eller finger op over hovedhøjde som tegn på at man ønsker at sige noget 1.c gribe fat om noget og føre det i en bestemt retning, oftest over mod en anden person 1.d overført udtrykke ønske om kontakt; stræbe efter 1.e strække (sig) i en bestemt retning, oftest opad • om træ, gren, plante el.lign. 1.f rette sin krop eller en legemsdel ud i sin fulde længde – sjældent strække 2 have eller svare til en bestemt udstrækning i tid, omfang, størrelse el.lign. 2.a overført have en bestemt eller særlig udstrækning i omfang, indflydelse, perspektiv el.lign. 3 være tilstrækkelig i størrelse, omfang el.lign. til at kunne udfylde en bestemt funktion, opfylde et bestemt behov, el.lign. 3.a overført være af en sådan beskaffenhed, kvalitet, anvendelighed el.lign. at noget bestemt kan opnås når man rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden talemåde hvis man i en sag viser den mindste smule imødekommenhed, udnytter modparten det straks til sin egen (urimelige) fordel række frem bevæge noget frem foran sig med hånden eller hænderne, ofte med en forventning eller et ønske om at en anden skal tage det; bevæge en hånd frem mod en anden, fx som tegn til hilsen eller for at tage imod noget række hånden frem eller række nogen hånden 1 bevæge højre hånd frem mod en person for at tage vedkommendes højre hånd i sin og trykke den som hilsen eller som udtryk for taknemmelighed, medfølelse el.lign. 1.a overført vise imødekommenhed, tolerance, åbenhed, hjælpsomhed el.lign. over for nogen række næse ad 1 håne ved at holde den ene eller begge udspilede hænder i forlængelse af næsen 1.a overført håne i ord eller handling række op bevæge en legemsdel op over hovedet, fx for at gribe fat i noget eller for at give tegn række over bevæge armen over bordet eller hen over en sidemands tallerken for at nå eller få fat på noget, skænke op el.lign. – ofte i undskyldende høflighedsfraser række til være tilstrækkelig til at udfylde en bestemt funktion, opfylde et bestemt behov, el.lign. forslå | strække til række tunge (ad nogen) vise nogen sin foragt ved at stikke tungen ud af munden række ud 1 forsøge at opnå personlig eller følelsesmæssig kontakt med nogen 1.a overført udvise vilje til samarbejde, åbenhed, forsoning, el.lign. række ud (ned, ..) efter 1 strække hånden eller hænderne i en bestemt retning for at gribe, fange eller få fat i 1.a overført forsøge at nærme sig eller opnå (smage) som at række tungen ud ad vinduet 1 ikke smage af noget; være kedelig eller uinteressant i smagen 2 overført intetsigende; tam; ligegyldig så langt øjet rækker så langt man kan se med det blotte øje

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • række: rækkefølge, geled, kolonne, , linie, orden, følge, turnus, stribe, rad, serie, samling, sæt, suite, cyklus
  • række: give, fly, lange, overgive, overrække, byde; forslå, , strække til, slå til

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Række,1 I. Række, en. (jy. Ræk. Bergstedt.IV.7 ( Danner rim med Træk). jf. Feilb.). flt. -r. (ænyd. ræcke, recke (bet. 1), glda. række (se sp. 1025), sv. räcka (bet. 3; dial. ogs. i bet., der svarer til bet. 1-2; jf. sv. räcke, n. i bet. 1), no. dial. rekkja (bet. 3; ogs. (og egl.?): kreaturdrift, kreaturvej), mnt.
Række,2 II. Række, subst. (til III. række 3-4; jf. III. Ræk 1 og Række-evne, -vidde; sj.) i forb. som i arms række, saa langt som man kan række med armen. (hun) holdt Bogen, langsynet som hun var, i Arms Række fra sig. Drachm.SF.142.
række,3 III. række, v.   bøjning: 1. svagt: præt. rakte (Høysg.AG.93) (tidligere undertiden skrevet rakde. Mall.SgH.359. Grundtv.Krøn.220. Ing.D.II.192. ragte. Moth.R58. JLodberg.ManderupDue.(1711). 141. i bet. 3.1 undertiden vanskelig at skelne fra præt. ragte af IV. rage); part. rakt (undertiden vanskeligt at skelne fra intk. af

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær