Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: råd

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. råd sb., -et, råd, -ene, i sms. råd-, fx rådløs, og råds-, fx rådsformand; spørge til råds
2. råd sb., -det (råddenskab)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

råd1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈʁɔˀð] • i de fleste sammensætninger “råd-”: [ˈʁʌð-] norrønt ráð, oldengelsk ræd; afledt af verbet råde 1 anvisning der af venlighed eller som en hjælp gives med hensyn til hvordan en person bør handle i en bestemt (vanskelig) situation 2 forsamling af særligt udvalgte personer der har til opgave at udtale sig kvalificeret om bestemte sager, rådgive, fremlægge forslag m.m. nævn 2.a organ der har en ledende og administrerende funktion i en privat, offentlig eller international administrativ enhed • fx et byråd eller et regionsråd 2.b organ som repræsenterer en bestemt gruppe og varetager denne gruppes interesser over for myndigheder og styrende organer • fx et elevråd eller et ældreråd 3 mulighed for at betale for noget 4 middel eller hjælp til at finde en løsning på et problem udvej holde råd holde et møde hvor man drøfter et bestemt spørgsmål og sammen afgør hvad man skal gøre ikke ane/vide sine levende råd overhovedet ikke ane hvad man skal gøre eller stille op hverken vide ud eller ind kommer tid, kommer råd talemåde hvis man venter lidt længere, viser der sig en løsning lægge råd op holde møde for at diskutere et problem eller lægge planer – gammeldags rådslå nu er gode råd dyre talemåde nu er der opstået et problem som er svært at løse pædagogisk råd undervisning råd bestående af en skoles lærere som bl.a. drøfter skolens pædagogik og har en rådgivende funktion over for skolens leder og bestyrelse – kendt fra 1989 lærerråd råd og dåd råd og konkret hjælp spørge til råds bede om råd og vejledning hos nogen før man beslutter sig til hvad man skal gøre i en sag rådspørge tage (med) på råd inddrage i behandlingen af en sag; høre nogens mening om noget råd2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -det [ˈʁʌð] svensk dialekt råt; beslægtet med rådden det at et organisk materiale er ved at rådne eller er råddent råddenskab råde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʁɔːðə] norrønt ráða, oldengelsk rædan 'læse' 1 give råd; vejlede rådgive 2 have mulighed for at benytte; have rådighed over disponere over 3 være til stede som en dominerende faktor; være den fremherskende tilstand eller stemning herske 4 herske eller bestemme over råde bod på afhjælpe noget mangelfuldt eller forkert; gøre godt igen

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • råd: vink, dessein, fidus, anvisning, besyv, vejledning; udvej; midler, pengemidler; rådgivende forsamling, senat, koncilium, sovjet, duma, konference

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Raad,1  I. Raad, en ell.  et (*vor Naso, et af vor Forsamlings Raad. Falst.Ovid.117). flt. -er ell.  d. s. (se ndf.) ell. (sj.) -e (Grundtv.PS.III.261). (glda. radh, oldn. ráð, mnt. hty. rat; udviklet af II. Raad 9.2) 1) (især foræld. ell. arkais.) raadgiver; medlem af et raad; raadsherre
Raad,2 II. Raad, et. Høysg.AG.34. flt. d. s.; gl. bøjningsform (dat. ent. og gen. flt.) raade (i forb. i, med, til raade, se u. bet. 1.2, 2.2, 5). (æda. rath, oldn. ráð, oeng. ræd, ty., oht. rat; til III. raade; jf. I. Raad   i visse forb., hvor flt. er alm., er dette undertiden (tidligere) blevet opfattet som ent. fk. (sml. no.
Raad,3 III. Raad, et. (tidligere ofte skrevet Rod(d), se ndf. – nu kun dial. Raadde (Rodde), en, et. Buchhave.BV.38. BiblLæg. 1810.124. VSO. Rietz.549(skaansk). Raade, en, et. BiblLæg.V.263.XXIII.427. jf. Roe. Roose.Lommebog f.Læger.(overs.1801).7). best. f. -det uden flt. (ænyd. raad (rod), sv. dial. råt,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
sekretær
Hvornår opstod titlen sekretær? Adskiller den sig fra kontormedhjælper?
SoMe
Lige pludselig bruger alle omkring mig so-me, some, SoMe som en kort udgave af sociale medier. Men hvordan skal det skrives?
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
en eller et nem-id
Den Digitale Signatur har fået et nyt navn, nemlig nem-id. Vi er nu kommet i tvivl om om det hedder en eller et nem-id i sætninger som den følgende: ”For at ...
islamisk el. muslimsk
Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster?
klogere end dig?
Jeg mener at det hedder: ”Jeg er klogere end dig – han er klogere end hende – vi er klogere end dem.” Imidlertid har jeg hørt mange sige ”jeg er klogere end ...
kære + adj. i bestemt form
Hedder det Kære energiansvarlige eller Kære energiansvarlig?
medlem eller medlemmer af
Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx “Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?

SprogbrevetDR

Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Elektronisk Sprogbrev
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, december 1985
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, februar 1987
De kvindelige former
af Erik Hansen, juni 1987
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Kemi
af Erik Hansen, april 1988
En lapsus
af Jørn Lund, december 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013

Temaer

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Det finske og islandske sprogs position i Nordisk Råd forbedres
Diskussionen om Nordisk Råds sprogforhold er blevet løst med et kompromis der forbedrer det finske og islandske sprogs position indenfor det nordiske ...
Ungdommens Nordiske Råd vil snakke engelsk
Normalt er arbejdssprogene dansk, norsk og svensk, men de unge vil arbejde på engelsk når det er nødvendigt.
Ungdommens Nordiske Råd i strid med den nordiske sprogdeklaration
Beslutningen om at ville benytte sig af engelsk i stedet for de nordiske sprog får minister for nordisk samarbejde, Bertel Haarder, til at overveje at fjerne ...
Gåhjemmøde: Meningen går tabt i gode råd
Gå på opdagelse i grammatikken med professor Lars Heltoft.
Etisk Råd har gjort resultaterne op
Som afslutning på en kampagne om etik og sprogbrug har Etisk Råd udsendt et debatmateriale.
Nordisk sprogforståelse drøftes på Nordisk Råds møde
Nordisk Råds session foregår i Folketingssalen, Christiansborg, 3. november 2011 mellem kl. 11.00 og 13.00.
Etik og sprogbrug
Den 5. marts 2012 indledte Det Etiske Råd en ny kampagne om etik og sprogbrug. Kampagnen strækker sig over de kommende måneder.
Ny satsning på sprogforståelsen blandt ungdommen
Nordisk Råds præsidium har besluttet at give penge til Ungdommens Nordiske Råd til brug for tolkning og oversættelse.
Skolerådet foreslår regeringen at undersøge hvilken effekt modersmålsundervisning har
I Politiken skriver Skolerådets formandskab et indlæg om vigtigheden af at få lavet en stor undersøgelse om modersmålsundervisning.
Nyt Dansk Tegnsprogsråd nedsat
Samtlige partier i Folketinget vedtog i foråret at der skal oprettes et Dansk Tegnsprogsråd fra 1. januar 2015. Nu er rådet sammensat.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Råd og regler
Slå op i retskrivningsreglerne, søg i en af ordlisterne over udvalgte emner, eller læs mere om typiske problemer. "Er du i tvivl, så slå det op. Er du ikke i ...
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
infoark
Infoark2
Links
sproget.dk's linksamling
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Retskrivningen på sproget.dk
About sproget.dk
Engelsk tekst om sproget.dk. English text about sproget.dk.
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk