Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: r

Mente du: ra| rb| re| rf | se flere forslag | rg| rh| ri| rn| ro| ru| ry| | hr| pr| ar| br| cr| er| fr| ir| kr| lr| sr| tr| ur| zr| år| ær| ør

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. R sb., R’et, R’er, R’erne (et bogstav)
2. R (fork. for rekommanderet (på forsendelse))
r sb., r’et, r’er, r’erne (et bogstav)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

R1 eller r1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -'et, -'er, -'erne [ˈæɐ̯] det 18. bogstav i den danske version af det latinske alfabet R2 forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 fysik = reaumur (i temperaturangivelser) 2 fysik = røntgen (måleenhed) 3 = rekommanderet (på breve og pakker) anbefalet

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bevægelse(r): gestus, fagter; motion; sindsbevægelse, betagelse, rørelse, ophidselse, oprør, uro, røre; operation; dynamik, kinese
  • blænde(r): diafragma
  • diar(r)é, diar(r)e: durkløb, tyndskid, løs afføring, pistolskid, sprutskid, myldremås
  • flakke(r): ustadig (ustabil) person, holdningsløs karakter
  • gonor(r)é, gonor(r)e: blennorragi, blennor(r)e, dryppert
  • livmo(de)r: uterus, hystera, matrix, metra, bør
  • lysbillede(r): diapositiv, dias, colo(u)r slides
  • plir(r)e: se blinke
  • stedfa(de)r, -mo(de)r: stif-, fosterfa(de)r, -mo(de)r
  • åreknude(r): cirsus, varicer

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
R,1 I. R, et ell. (nu ikke i rigsspr., jf. Feilb.) en (Holb.Orthogr.108). Høysg.AG.2. best. f. -'et flt. -'er ell. (sj.) d. s. (Hjortø.LT.30). 1) navn paa sproglyd. Rask.Retskr.69. Jesp.MFon.37. jf.: r - e, re, færdig at være, et o. 1840-50 i København brugt Udtryk, fuldstændig svarende til det franske n-i, ni, c'est fini.
r,2 II. r, interj. (ogs. skrevet err olgn.). (ænyd. err (DGrammat.I.74.II.262), jf. eng.  arr, snerre som en hund, og lat. littera canina, om bogstavet r (egl.: hundebogstav)) gengivelse af den (langtrukne) snurrende r-lyd, hvormed hunde tirres (og som igen efterligner hundes snerren ell. knurren). r, r, r . . hvor med mand . . pleyer at opirre et vis Dyr.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
4. Dobbeltformer
5. Ordklasseangivelse
6. Bøjningsoplysninger
7. Sammensætninger
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne

Typiske problemer

R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver
Det man ofte glemmer
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

vi er vidne(r) til ...
Hedder det "vi er vidne til store forandringer" eller "vi er vidner til store forandringer"? Skal man bruge ental eller flertal af vidne?
naturum, naturrum, natura
Danmark er tilsluttet det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt NATURA 2000. Herhjemme er der en række habitatområder der har fået betegnelsen Natura ...
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
appen eller app'en
Skal der apostrof mellem stammen og bøjningsendelsen i ordet appen (app’en) – og tilsvarende bindestreg i ord som appteknologi (app-teknologi)?
elske
Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?
for el. foer
Hvordan skrives ordet [fo'r] når det bruges om fx foret i en frakke. Skrives det med oe, foer, eller kun med o, for?
fås el. fåes
Skal man skrive fås eller fåes i følgende sætning: Folderen fås/fåes i HT-terminalen på Rådhuspladsen?
interessent - om igen
OBS! (jf. "interessent", NfS, 1999/3)
komma eller ej
Det, jeg slet ikke forstår, er, hvordan det ny komma som hovedprincip kan adskille et udvidet grundled fra sit tilhørende udsagnsord, fx i Bogen vi læser, er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?
Store eller små bogstaver: Ringsted og Vordingborg Genbrugspladser?
Skal sideordnede navne skrives med store eller små bogstaver, og må de bøjes?

SprogbrevetDR

Nævninge(r)
af Erik Hansen, maj 1991
R-fejl
af Jørn Lund, november 1992
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1986
Udtale
af Jørn Lund, november 1986
Udtale
af Jørn Lund, december 1987
Udtale
af Jørn Lund, november 1988
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1989

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Sproget på de digitale og sociale medier

Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
Sprog på spring
Sprog på spring er titlen på et sprogsymposium som DR afholder den 21. maj kl. 13-16.
Konference om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning
Ad Hoc Translatørservice A/S afholder den 15. september 2009 konference på CBS – Handelshøjskolen i København om sprog, erhvervsliv og fremtidens undervisning. ...
Færøske ORKA vandt årets europæiske Melodi Grand Prix for minoritetssprog
Lørdag den 27. november blev den årlige sangkonkurrence "Liet International" afholdt i den franske by Lorient.
Tosprogede taber terræn i skolen
Færre unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det skriver politiken.dk.
Huskesedlerne "Sproghjælp" på sproget.dk og app
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.
Kronik om danskernes sproglige dovenskab
Kronik kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale.
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.
Temadag: Elever i læse- og skrivevanskeligheder
Nationalt Videncenter for Læsning inviterer til temadag i København den 1. oktober og Århus den 5. oktober 2018.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Emnesøgning
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Om emnerne
Læs mere om emnerne på sproget.dk
Retskrivningen på sproget.dk
Sidefod 1