Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: putte

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. putte sb., -n, -r, -rne (som proprium Putte)
2. putte vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

putte1 udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈpudə] bruges som lokkeord når man kalder på høns put putte2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈpudə] til udråbsordet put 1 lille barn; ung kvinde – i kærlig eller spøgende tiltale eller omtale 2 høne – i kærlig eller spøgende tiltale eller omtale 3 elev i 1. g i gymnasiet putter nul, Putte/putte bruges for at afvise noget eller nogen fuldstændigt og evt. hånligt – uformelt niksen biksen putte3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpudə] fællesgermansk rod, men kun bevaret i svensk dialekt putta, oldengelsk pyttan, engelsk put, beslægtet med pode 1 anbringe i en tildækket, snæver eller omsluttet position; stikke gennem en åbning 1.a hurtigt eller resolut anbringe på et sted med en bestemt hensigt, fx for at skjule eller opbevare noget eller nogen eller for at opnå et bestemt resultat 1.b hælde, lægge eller på anden måde placere på et sted, fx på en overflade eller i en mad- eller drikkevare komme 1.c overført resolut, hurtigt eller ubetænksomt anbringe på et bestemt, passende sted eller i en bestemt kategori 1.d overført forsyne noget allerede eksisterende med noget ekstra 1.e spise (i store mængder) – uformelt 1.f give at spise (i store mængder) – uformelt 2 lægge et barn til at sove (og lægge dynen godt til rette, læse godnathistorie m.m.) 2.a lægge sig selv, en anden eller en genstand godt til rette; placere på et blødt leje eller på en behagelig måde komme/putte i jorden begrave – uformelt putte med noget holde noget (delvis) skjult for andre; være utilbøjelig til at røbe noget over for andre putte sig 1 bringe sig i en position tæt op ad en anden person for at få varme, tryghed eller omsorg 1.a lægge sig godt og rart til rette for at sove putte 2 skjule sig; holde sig tilbage trykke sig 2.a være næsten skjult af omgivelserne stikke/putte blår i øjnene snyde; narre; føre bag lyset putte4 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpʌdə] dannet til substantivet put (prøve at) slå en golfkugle i hul med et blødt slag fra en position på greenen

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • putte: anbringe, gemme, lægge, stille, sætte, stikke

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Putte,1 I. Putte, en. ( Pute. Moth. P185). flt. -r. (ænyd. pude (Ranch.Skuespil. 186) og putte (i sorteputte), jf. bornh. pyta (Esp.263), sv. dial. putta, pytta, nt. nht. pute; dannet til IV. put, VI. putte) 1) (jf. Kylleputte samt II. Pulle, I. Pylle; uden for dial. især barnespr.) kælenavn til høne.
Putte,2 II. Putte, en. se I. Pot.
Putte,3 III. Putte, en. se I. Put.
putte,4 IV. putte, v. -ede. vbs. (sj.) -ning (DSt.1932.34), jf. II. Put. (ænyd. d. s., sv. (dial.) putta, pytta, støde, stikke til side, eng. put (oeng. pyttan, prikke, stikke); besl. m. II. pode; jf. Askepot; dagl.) 1) slaa, støde, skubbe, stikke (til ell. efter en).    1.1) (dial.) i egl. bet. Feilb. OrdbS. (Langeland). jf. Rietz.514 (skaansk) samt MDL.(u.
putte,5 V. putte, v. -ede. (sv. no. dial. putta; til III. put 2; dagl. (barnespr.) ell. dial.) futte; knalde. Esp.265(u. Pötta).   især: fjærte; prutte.
putte,6 VI. putte, interj. (pute. Moth. P185). (jf. IV. put, I. Putte 1 samt IV. pulle, III. pylle; lydord) lokkeord, hvormed man kalder paa høns. VSO. jeg gaar ud i Hønsegaarden og siger: Putte! Putte! og gi'er dem Korn. Goldschm.III.137. S&B. OrdbS.(sjæll.).
Put,1 I. Put, en ell.  et (Moth.P185). (sj. Putte. se Andeputte). flt. -(t)er (Feilb.(u. pyt)). (glda. d. s., no. sv. dial. putt, holl. put, brønd, fordybning; fra mnt. put(te); sa. ord som I. Pyt; jf. II. Pus; nu kun dial.) fordybning, hul, hvori der staar vand; mudderpøl; sumphul (jf. Møddingput (u. -pyt
Pot,1 I. Pot, en. (nu kun dial. Potte. JJuel.32. Holb.GW.II.4. sa.MTkr.284. jf. Feilb.II.867. OrdbS.(Sjæll., Falster). – i bet. 2 ogs. Putte. MøllH.IV.623). flt. -ter. (ænyd. potte, glda. (best. f.) potten (SkLov. (Schlyter.)487), fsv. potta; sa. ord som I. Potte   om forhold i spil, i forb. som en pot kegler

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning

Typiske problemer

-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)

Ordlister

Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Nedbygning
af Erik Hansen, april 1989
Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.