Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: pus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. pus sb. (itk.), pus (lille barn)
2. pus sb., -set (materie)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

pus1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set, -, -sene [ˈpus] vist oprindelig lokkeord til kat 1 kært lille barn eller dyr 1.a bruges som kælenavn til barn, kvinde, mand eller dyr pusser | skat pus2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set [ˈpus] fra latin pus 'materie' flydende gullig substans af dødt væv, bakterier og hvide blodlegemer materie | betændelse

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • pus: barn, pusling, unge, kæledægge; materie, vor, væske

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Pus,1 I. Pus, en. ogs. (især tidligere ell. dial.) m. lang vokal: Pûß. Moth.P181. Saaby.7 jf. skrivemaaden Puus samt Pus Danner rim med Hus, Mus olgn. Grundtv.PS.IV.176. Halleby.234. (ogs. skrevet Puds. Pous. Klevenf.RJ.92. Puse. i bet. 1: vAph.(1759). i bet. 2: JFriis.10. – dial.
Pus,2 II. Pus, en ell. et (Moth.P169. Bie.Fabler.(1765).62. jf. Feilb.). (ogs. skrevet Puds. Rostgaard.Lex.P97c. Grundtv.Saxo.I.122. Rask.Udv.I.296. TroelsL.I.91. jf. u. Dyndpu(d)s, Møddingpus.  Puts. Viborg.(Phys Bibl.III.322). jf. Rostgaard.Lex.P97c. samt u. Dyndpu(d)s, Vandpus). flt. -(s)e (HMikkels.D.32. Brenderup.§161. jf. Esp.§122,1a. Feilb. samt u.
Pus,3 III. Pus, et ell. (nu dial.) en (KomGrønneg.I.106.119. Hrz.D.IV.77. AndNx.PE. I.25). tidligere ogs. m. lang vokal, jf. skrivemaaden Puus. KomGrønneg.I.106.119 samt Grâpûs. Moth.G222. (ogs. skrevet Puds.nu dial. Pys. VSO. AndNx.PE.I.25. Aarb LollF.1935.61). flt. d. s. (ænyd. d. s. i bet. “gammel mand”, sv.
Pus,4 IV. Pus, subst. (i bet. 1). flt. (i bet. 2) d. s. (Bredahl.III.66). (ænyd. sengepuds (Kalk.III.707); sml. nt. puse, dun, uldagtige haar olgn., samt bornh. pys, hatteflos (Esp. 263); besl. m. II. puse; jf. I. Pjus, II. og III. Pus, III. Pøs) 1) (hat.) sammenfiltret klump haar, som frarenses ved fakning. OrdbS. 2) (dial.)
pus,5 V. pus, interj. ogs. (især tidligere) m. lang vokal, jf. pûß. Moth.P183. Pus. Nv Haven.Orth.135. Puus. VSO. (dial. pys. Esp. 441. Feilb.). (ænyd. pus (DGrammat.I.74); jf. I. Pus; dial.) lokkeord, hvormed man kalder paa en kat: kis (V); ofte gentaget: pus-pus! Moth.P183. vAph.(1772).III. VSO. Feilb.  
VI. Pus, et. (fra lat. pus, materie i sår; jf. I.Materie 3; med.)
væske der afsondres ved visse former for betændelse. Bylder, der indeholdt ægte Pus. BiblLæg.XII.(1830).44. Pusset fra .. det friske Saar. Chir.(1845).I.370. De hvide Blodlegemer vil derfor sammen med en Del Vædske samles paa de Steder i vort Legeme, hvor Bakterier er trængt ind. Denne Vædske rig paa hvide Blodlegemer og Bakterier betegnes som Pus eller mere populært Materie.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...