Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: prøve

Mente du: røve| aprøve| bprøve| røbe

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. prøve sb., -n, -r, -rne
2. prøve vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

prøve1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈpʁœːwə] via nedertysk prove fra middelalderlatin proba 'prøve' 1 lille mængde som udtages af en større helhed, oftest med henblik på nærmere undersøgelse eller fremvisning 1.a nærmere undersøgelse eller analyse der typisk udføres på et laboratorium 2 eksempel som udgør et bevis på noget eller tjener som (foreløbigt) billede af noget 2.a eksemplar af en vare som en kunde kan få og vurdere nærmere inden et evt. køb vareprøve 3 situation hvor en person (under opsyn og inden for en tidsramme) ud fra spørgsmål eller opgaver skal demonstrere viden eller færdigheder på et bestemt område eksamen | test 3.a situation hvor skuespillere, sangere el.lign. viser deres kunnen, bedømmes og udvælges til en given forestilling, film el.lign. audition | optagelsesprøve 4 betydningsfuld opgave eller udfordring som nogen eller noget stilles over for 5 indstudering af replikker, musik, koreografi osv. i forbindelse med opførelsen af et teaterstykke, en koncert el.lign. 6 (resultat af en) handling der har til formål at prøve eller afprøve noget lade noget komme an på en prøve afgøre et spørgsmål ved at afprøve sagen i praksis på prøve som en forsøgsvis eller midlertidig foranstaltning med det formål at bedømme egnetheden af nogen eller noget inden en endelig afgørelse træffes prøvetid stå/bestå sin prøve vise sig at (kunne) leve op til de forventninger og krav der stilles; vise sin styrke sætte på (en) prøve afprøve; udsætte for prøvelser prøve2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpʁœːwə] via nedertysk proven fra latin probare 'prøve' 1 efter bedste evne søge at udføre en bestemt handling eller opnå noget; gøre et forsøg forsøge 1.a (forsøgsvis) bruge eller bestemme sig for noget, især for at undersøge det nærmere 1.b forsigtigt fremføre et argument, gæt el.lign. 2 underkaste noget en prøve eller vurdering for at afgøre om det svarer til bestemte forventninger eller krav afprøve | teste 2.a udsætte for kritiske undersøgelser, særlige udfordringer eller modstand for fx at afgøre nogens styrke eller nogets rækkevidde 2.b smage på 2.c iføre sig noget for at se om det passer, klæder én osv. 3 lade en domstol el.lign. behandle en sag for at få fastslået dens retlige status 4 opleve, gennemleve; få erfaring med 4.a udsætte for prøvelser, modgang osv. 5 afholde eller deltage i en prøve på et teater el.lign. 5.a gennemspille (dele af) et teaterstykke for at øve sig i replikker m.m. 5.b bedømme (og udvælge) en skuespiller til en rolle i en film eller et skuespil caste prøve efter afprøve en hypotese eller en påstand for at afgøre om den er sand, rigtig el.lign. efterprøve prøve/forsøge lykken gøre et forsøg eller kaste sig ud i noget i håb om at man er heldig, og at tingene vil lykkes for én prøve igennem udsætte for grundig kontrol eller afprøvning gennemprøve prøve kræfter 1 tage en udfordring op og prøve om ens formåen slår til 1.a kæmpe eller konkurrere med nogen for at finde ud af hvem der er den stærkeste prøve på noget bruges for at advare mod den nævnte handling eller true med straf hvis den alligevel udføres prøve sig frem søge at nå frem til noget ved at anvende forskellige fremgangsmåder indtil det bedste resultat er opnået eksperimentere prøve vingerne overført forsøge at klare sig på egen hånd

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • prøve: eksperiment, forsøg, test, undersøgelse; eksemplar, specimen, mønster; se prøvelse; ordal, tentamen, item, se eksamen; ildprøve, ilddåb, jernbyrd
  • prøve: søge, forsøge, probere, udforske, føle på tænderne, sætte på prøve, ransage, lære at kende, teste, undersøge; smage på, smage til; friste, hjemsøge, sætte på prøve; døje, lide, tåle, udstå; eksaminere

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Prøve,1 I. Prøve, en. ( Probe. Rostgaard.Lex.P90b.  Proba. Moth.P154. Sylvius.Geom.59. vAph.(1759)). flt. -r. (ænyd. d. s. og prov (prob), sen. oldn. próf; fra mnt. prove, holl. proef, proeve, nht. probe (sml. Probenreuter), jf. eng. proof, fr. preuve; af (m)lat. proba, til lat. probare (se
prøve,2 II. prøve, v. jf. imp. prø̂v. Høysg.AG.136. præt. -ede ell. (nu ikke i rigsspr.) -de (Kyhn.PE.49. Esp.§187a. Dania. IX.38. Flemløse.23) ell. (gldgs., vulg.) prøfte (jf. Moth.P166); part. -et ell. (nu ikke i rigsspr.) -t (Graah.PT.I.314. Esp.§187a. Dania.IX.38. Thorsen.110. Flemløse.23) ell. (gldgs., vulg.)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Slutkommaet — sådan sættes det
Trin for trin-gennemgang af hvordan man sætter slutkommaer ved ledsætninger
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...
10.-klasseprøve
Vi skal ændre 10.-klasses-prøve til at overholde Retskrivningsordbogen 2012 uden den anden bindestreg, kan vi stryge s'et?
eksklusiv(e) og inklusiv(e)
Jeg er tit usikker på om jeg skal bruge eksklusiv eller eksklusive. Hedder det fx cyklen koster 3500 kr. eksklusiv eller eksklusive moms? Og hvad hvis momsen ...
håndlavet eller håndlavede
Hedder det Køb vores håndlavet smykker eller Køb vores håndlavede smykker? Og hvorfor? Hvad er reglen?
ikke have mange brikker at flytte rundt med
Hvor gammelt er udtrykket ikke have mange brikker at flytte rundt med?
med el. uden s (fuge-s)
Nogle af mine kolleger har s i vidensbaseret, andre skriver det uden s, altså videnbaseret. Hvad er det korrekte?
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?
komma foran hvor
Jeg er i tvivl om kommaerne i denne sætning: "I den tid hvor musikerne skal øve symfonien på fuld tid er de helt og aldeles koncentrerede mens de efter ...
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Forbedringshus
Er "forbedringshus" fængsel eller strafarbejde?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, juni 1990
Advarsel: betydningsskred!
af Erik Hansen, januar 1995
Farlige ord
af Erik Hansen, april 1995
De og dem
af Erik Hansen, oktober 1985
Kort
af Erik Hansen, oktober 1985
Udtale
af Erik Hansen, maj 1986
Utopi
af Erik Hansen, maj 1986
GÆSTER I STUDIET
af Jørn Lund, december 1986
Tekstning af norsk
af Jørn Lund, september 1987
Olympiade/Olympiske Lege
af Jørn Lund, september 1987

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Pral og blær
af Sabine Kirchmeier direktør i Dansk Sprognævn
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale

Nyheder

Nyheder

Kronik om retskrivning og prøveresultater
Berlingske Tidende bragte d. 25. april en kronik som diskuterer grundene til at skoleelever klarer sig dårligt i prøver i dansk.
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Danmarks Sprogmuseum
Danmarks Sprogmuseum, som forventes opført i Århus i de kommende år, har etableret en blog.
Hvad er forskellen på "forskning" og "videnskab"?
Selv om man slår op i en ordbog, kan det alligevel være svært at se forskellen på to ord.
Europæisk sprogdag
Den 26. september 2009 fejres den europæiske sprogdag "European Day of Languages".
Artikel på Sprogmuseet.dk om esperanto i amerikansk film og skønlitteratur
Jens S. Larsen skriver på Sprogmuseet.dk om det internationale plansprog esperantos status i USA anno 2010.
Franskstuderende for en dag på Københavns Universitet
Franskfaget på Københavns Universitet indbyder 3.g’ere med fransk på A-niveau eller som studieretningsfag til at følge en dag som franskstuderende.
Nyt på sproget.dk – spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Redaktionen på ordnet.dk besvarer jævnligt sproglige spørgsmål fra hjemmesidens brugere. Nu kan du læse spørgsmålene og svarene her på sproget.dk.
Jyder slår københavnere i dialekttest
Den hidtil største undersøgelse af hvor gode vi er til dialekter, er netop afsluttet. Resultaterne viser at både køn, alder og hvilken landsdel man kommer fra, ...
Nye øvelser på sproget.dk
Det er nu muligt at teste sin viden om gamle datidsbøjninger på sproget.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Hvad er nye ord?
Kontakt
Sådan kommer du i kontakt med sproget.dk
Retskrivningen på sproget.dk
Test dig selv – genitiv (ejefald)
Links
sproget.dk's linksamling