Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: præg

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
præg sb., -et, præg, -ene

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

præg substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈpʁεˀj] dannet af præge 1 det sammenfattede indtryk som en person, genstand, begivenhed el.lign. giver, og som afspejler beskaffenhed, egenskaber og træk ved personen, genstanden osv. karakter 2 aftryk, mærke, mønster el.lign. der er afsat i et materiale ved hjælp af et prægestempel, en patrice el.lign. • især om aftryk af talværdi, årstal, landenavn osv. på en mønt bære præg af vise synlige eller åbenbare tegn på sætte sit præg på 1 påvirke i en bestemt retning præge 2 give en bestemt karakter præge præge verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpʁεːjə] fra tysk prägen 'presse ind' 1 karakterisere; kendetegne 2 påvirke i en bestemt retning og dermed give en særlig beskaffenhed, værdi, nuance el.lign.; give et karakteristisk præg 2.a have stærk indflydelse på en persons psyke, forestillingsverden el.lign. 3 frembringe et mønster, mærke, ornament el.lign. i et materiale ved at presse et prægestempel, en patrice el.lign. hårdt imod det 3.a frembringe et aftryk eller mærke med en bestemt værdiangivelse og evt. et årstal, portrættet af en regent el.lign. på et lille rundt stykke metal og derved gøre dette til gangbar mønt i et land præge ind 1 få en forestilling, opfattelse, anskuelse el.lign. til at sætte sig varigt fast i nogens bevidsthed – sjældent prente ind | sjældent indpræge 2 præge et mønster el.lign. ind i et materiale – sjældent sjældent indpræge

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • præg: aftryk, billede, kendetegn, mærke, spor, stempel; ejendommelighed, særegenhed, karakter, holdning, fremtoning, allure, egenart, udseende, jf. air

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Præg Præg, et ell. (nu næppe br.) en (Holb. Ep.III.475. Lodde.NT.48. Graah.PT.I. 321.322. LTid.1752.315. Schytte.IR.II.224). ( Præge, en. Slange.ChrIV.120.269. 685). flt. (l. br.) d. s. (jf. ty. (ge)präge; til II. præge) 1) aftryk, mærke, frembragt (ved tryk) med en genstand med særlig tegning;
Prægehammer Præge-hammer, en. (Præg. jf. VSO.). (foræld.) hammerlignende redskab, hvormed man slog mønt. VSO. MO.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter

Typiske problemer

Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

fager/favr
På dansk har vi et lidt gammeldags ord fager som man tidligere brugte til at beskrive smukke landskaber og skønne ungmøer. Hvorfor skifter det stavemåde når ...
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
ondere og slemmere
Er der noget der hedder ondere, ondest og slemmere, slemmest, eller skal man altid bruge værre og værst i stedet?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
nulte
Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at ...
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?
social arv
Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?
triumfalisme
Findes ordet triumfalisme i dansk, og hvad betyder det?
ussel mammon
Er ussel mammon ved at skifte betydning? Jeg kender det fra udtrykket at sælge sig selv for ussel mammon, som for mig betyder ‘at gøre noget alene for pengenes ...
[1]

SprogbrevetDR

Sproget i Danmarks Radio
af Erik Hansen, juni 1992
Vejrtrækning
af Jørn Lund, november 1986
Kort
af Jørn Lund, november 1987
Regionalsprog — og andre udtalevarianter
af Jørn Lund, januar 1988
Klicheer
af Erik Hansen, februar 1988
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1995
Roser
af Jørn Lund, november 1986
Naturlighed
af Jørn Lund, februar 1987
Tak for pausen
af Jørn Lund, januar 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Efterfølgende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordsprog

Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Humaniorastuderendes skriftlige niveau kritiseres
Dårlig tegnsætning, grammatiske fejl og usikkerhed præger de studerendes opgaver.
Foredrag om Lis Jacobsen: en tornado i dansk filologi
Selskab for Nordisk Filologi afholder torsdag d. 7. okt. foredrag om Lis Jacobsen, grundlægger af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, aktiv ...
Sprogminuttet på P1 om Lis Jacobsen, DSL's grundlægger
Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Lis Jacobsen i Sprogminuttet på P1 onsdag d. 1. december 2010.
Når ord sætter spor — Status for Literacy 2017
Fredag den 8. september afholdes Status for Literacy på Campus Carlsberg i København.
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse
Den sproglige verden. Sprogsociologi, sprogpsykologi, sprogfilosofi
Ny bog om sproglig kommunikation.
Mailgate, kødklister og askesky - ord og udtryk fra 2010
Dansk Sprognævn har lagt en liste over ord der har præget samfundsbilledet i 2010, på sin hjemmeside.
Gæsteforelæsning på Aarhus Universitet med William F. Hanks fra University of California, Berkeley
Tirsdag den 7. juni taler William F. Hank om en kolonivariant af yucatekisk maya.
Det norske fremskridtsparti angrer hård sprogbrug efter terrorangreb
Terrorangrebene i Norge den 22. juli får det norske fremskridtspartis leder, Siv Jensen, til at fortryde den hårde retorik i indvandrerdebatten.
Konference: National (ud)dannelse under opbrud
Torsdag d. 26. og fredag d. 27.4 fra 10-17.30 afholder Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), en international konference med titlen ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Forretningsløshed
Mål & Mæle 24:1, 05/2001