Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: plaf

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. plaf sb., -fet, plaf, -fene (kort smæld fra fx et skydevåben)
2. plaf lydord

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

plaf substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -fet, -, -fene [ˈplɑf] egentlig lydord, jævnfør tysk plaff 1 kort smæld, især fra et pistolskud el.lign. 1.a som lydord bruges for at efterligne denne lyd plaffe verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈplɑfə] skyde (med et skydevåben) – uformelt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Plaf,1 I. Plaf, et. flt. d. s. (af II. plaf ell. plaffe; jf. Blaf (2), Pluf) knald; smæld. Stormen tog stadig til (og) slog Plaf mod Ruderne. Bergstrøm.Vendepunkter.(1894).69.   især om (lyd af) skud. Oehl.(1851).XXI. 191. *Fra Vindverne knalded det Plaf i Plaf: | de vilde skyde Uhyret (dvs.: en elefant). Kaalund.306. Feilb.
plaf,2 II. plaf, interj. (ty. plaff; jf. I. Plaf, plaffe, III. paf, puf) som efterligning af knaldende lyd, skud olgn.; ogs. (jf. II. bums, pladask ofl.) m. h. t. noget pludseligt, uventet indtrædende. EJessen. EtymO.181. (man læser) om Personer, som Plaf! om vendte sig og siden huskede Klokkeslettet, det skete paa. ASandemose.Klabavtermanden.(1927).128.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...