Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: pjus

Mente du: pjusk| jus| pus| plus | se flere forslag | sjus

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
pjus sb., -set, pjus, -sene; et lille pjus

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

pjus substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set, -, -sene [ˈpjus] måske blanding af pjevs og pus lille, spinkelt eller svageligt levende væsen, ofte et barn eller et dyr – sjældent, kærligt eller medfølende pjevs

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Pjus,1 I. Pjus, et. (sa. ord som dial. pjus, tynd dyne, daarlig pude, pjaltet dynevaar olgn. (MDL.692. DF.1929.114); (m. j - indskud) af Pus, dynevaar, daarlig dyne olgn., jf. DF.1929.113ff.; i bet. 2 vistnok til pjusse; dagl.)  1) om (daarligt) sengetøj, (daarlige) beklædningsgenstande ell. ejendele, skrammel olgn.; kluns; habengut; ragelse.
Pjus,2 II. Pjus, et. flt. d. s. (m. indskudt j af Pus i sa. bet.; jf. Kattepjus (u. Kattepus), II. Pjusk samt Pjævs; dagl.) brugt som spøg., kælende ell. medfølende betegnelse for (lille) barn, dyrs unge olgn.; ogs. om voksne: sølle, stakkels fyr; stakkel; oftest i forb. lille pjus. “Sé paa Ungen . .” “Saadant et lille Pjus . . Den kan ikke en Gang støtte paa Benene.”

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...