Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: pil

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. pil sb., -en, -e, -ene (et våben; et tegn), i sms. pile-, fx pilespids; dog pil- i adj., fx pilformet
2. pil sb., -en, -e, -ene (piletræ), i sms. pile-, fx pilekvist

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

pil substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈpiˀl] via middelnedertysk pil 'pil, pilespids' fra latin pilum 'kastespyd', træet har vistnok fået sit navn fordi man har lavet pile af dets tynde, lige grene 1 våben i form af en aflang, tynd pind forsynet med en skarp spids og beregnet til at blive afskudt fra en bue, armbrøst el.lign. • brugt, især tidligere, ved jagt eller kamp 1.a lille kastevåben forsynet med en spids og en styreanordning af fjer eller plastic, især brugt til leg eller sport 1.b tegn eller symbol der ligner et sådant våben i stiliseret form, brugt til at angive retning eller placering 1.c tegn som udpeger et sted på en computerskærm, fx der hvor den næste indtastning vil komme til at stå musepil | markør | cursor 1.d overført fremherskende tendens 2 (større) busk eller op til 30 m højt løvtræ med kortstilkede, helrandede blade og med blomster samlet i dunede rakler (gæslinger) • fx dværgpil eller hængepil • tilhører pilefamilien piletræ | slægten Salix 2.a bøjelige grene (vidjer) fra forskellige arter af denne vækst, brugt til fletning af hegn, kurve, ruser m.m. (med) pil opad/nedad 1 bruges for at angive at en præstation ligger lige over/under den nævnte karakter • fx ved uofficiel karaktergivning i skolen; undertiden angivet ved en opad- eller nedadpegende pil anbragt efter karakteren 1.a bruges for at angive at en udvikling udviser opadgående/nedadgående tendens plus | minus ramt af Amors pil forelsket skyde en hvid pil efter se skyde en hvid pind efter pil selv-reje eller pil-selv-reje substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne uofficiel, men meget almindelig form: pil-selv reje • uofficiel, men meget almindelig form: pil selv reje reje som serveres med skal • i modsætning til færdigpillet reje pil selv-reje eller pil-selv-reje substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne uofficiel, men meget almindelig form: pil-selv reje • uofficiel, men meget almindelig form: pil selv reje reje som serveres med skal • i modsætning til færdigpillet reje pile verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpiːlə] bevæge sig meget hurtigt af sted (med små, hurtige bevægelser); skynde sig; løbe ile pille3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpelə] vist fra nedertysk pellen, pillen, måske fra fransk peler 'skrælle' fra latin pilare 'rykke hår ud', måske afledt af nedertysk pelle 'hud, skal' fra latin pellis 'hud, skind, pels' 1 røre ved eller bearbejde med fingrene, ofte på en undersøgende, fraværende eller nervøs måde 1.a fjerne noget (stykke for stykke) med fingrene eller et redskab 1.b overført få nogen til at aflægge en (uheldig) vane, opgive en idé, el.lign. 2 fjerne en omgivende skal, skræl el.lign. fra noget niks pille ikke pille; ikke røre – uformelt, spøgende pille af gå sin vej i en fart – uformelt skrubbe af pille fra hinanden (i, stykker, ..) adskille i mindre dele pille glorien af nogen eller pille ved nogens glorie overført rette nedsættende kritik mod en anset person pille ned overført kritisere eller irettesætte nogen så vedkommende mister sin (overdrevne) selvtilfredshed, overlegenhed el.lign. pille næse fjerne små klumper af slim og snavs fra næsen med fingrene pille op skille vævet, strikket, syet eller lignende materiale ad så det fremstår som adskilte tråde trevle op pille/tage pynten af overført berøve det ydre lag eller skær af succes, effektivitet, storhed, rigdom el.lign. pille ud udvælge; udtage pille ved/i noget overført lave om på noget; ændre ved noget røre ved skaldet som et æg eller som et pillet æg helt skaldet; meget skaldet

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hvidpil Hvid-pil, en. (hvid pil. Funke.(1801).II.120. Sal.XIV.330). Om plantenavn pilearten Salix alba L. (m. smalle, hvidhaarede blade). CVaupell.S.110. Rostr.Flora.I.101.
Pil,1 I. Pil, en. ( Pile. Pflug.DP.936). flt. -e ell. (nu ikke i rigsspr.) -er (Holb.DH. I.792. LTid.1728.251.283.296. Reiser.I. 312. jf. Feilb.). (æda. pil, sen. oldn. píla, mnt. pil (ty. pfeil), oeng. pil (eng. pile); fra lat. pilum, kastespyd; jf. II. Pil   den hjemlige betegnelse er oldn. ǫr,
Pil,2 II. Pil, en. flt. -e ell. (i rigsspr. især som koll.) d. s. (Blich.(1920).XXII.119. VSO. (u. Piletræ). Skjoldb.A.101. Søiberg.FLP. 34). (glda. d. s. (Småstykker.(1884-91).31), æda. pil (i ssg. pils løf, pileløv. AM.187), pilæ (Harp.Kr.88), oldn. píll; rimeligvis af I. Pil, paa grund af de (hurtigt opskydende) slanke grene ell. disses anvendelse som (drenges) skydevaaben (se DF.1931.66)
Pil,3 III. Pil, et. (sv. dial. pel, pill; dannet til IV. pille (som Skræl til skrælle); jf. III. Pille; især dial.) hvad der pilles af (og kastes bort; fx. m. h. t. kartofler, rejer). Kartoflerne pilledes efterhaanden som de spistes, og Pillet samledes sammen i en Dynge ud for hver. EErichs.S. 102. jf.: Bordet . . flød af spildt Mælk og
Rødpil Rød-pil, en. (ogs. rød pil. Sal.2XIX.173). (jf. Rudpil; nu især dial.) Om plantenavn purpurpil, Salix purpurea L. (VareL.(1807).II.312. VSO.VI.156); ogs. omandre arter som gul pil, Salix alba var. vitellina (JTusch.212), femhannet pil, Salix pentandra L. (smst.215), samt om en bastard mellem purpur- og baandpil. den lange nye Flitsbue . . var skaaret til af to slanke Grene af Rødpil.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bindestreg i gruppesammensætninger og -afledninger
Skal science fiction film skrives i tre ord?
j-dag, J-dag, p-dag, P-dag
Bør j-dag ikke følge p-dag og derfor skrives med lille j?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
nebre; næbre
Jeg bruger ofte ordet "nebre" i et eksempel som "jeg nebrer min potteplanter". Hvad betyder ordet egentlig?
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
uv-stråling eller UV-stråling
Hvorfor kan uv-stråling kun skrives med små bogstaver? Jeg troede det var blevet valgfrit med retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen 2012.

SprogbrevetDR

DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Erik Hansen, maj 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lyske
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006

Temaer

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

pil.mp3
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
pile.mp3

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Opensearch og Facebook på sproget.dk
Sproget.dk kan nu tilføjes som en Opensearchfunktion i din browser. Endvidere kan dine opslag og søgninger på sproget.dk deles med dine Facebookvenner.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994