Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: passere

Mente du: passer| kassere| massere| pausere

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
passere vb., -r, -de, -t, i sms. passer-, fx passerslag, passertilladelse

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

passere verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [paˈseˀʌ] fra fransk passer 'gå igennem, gå forbi', afledt af latin passus 'skridt' 1 bevæge sig forbi et bestemt punkt eller ad en bestemt strækning overskride 1.a overført ankomme til og derefter forlade et sted efter at være blevet ekspederet, kontrolleret el.lign. 2 nå op eller frem til og derefter forbi et bestemt tidspunkt, antal, beløb el.lign. overskride 2.a gå; forløbe • om tidsrum 3 ske; hænde 3.a få lov at ske eller findes uden indgriben eller påtale; blive accepteret 4 sport skyde uden om (og i mål) • fx i fodbold eller ishockey 5 mad mose ved at presse gennem en sigte el.lign. passere revy gentage sig i erindringen; udspille sig for øjnene af én • fx om en bestemt hændelse eller oplevelse passér gaden bruges af politiet som ordre til at fjerne sig, bevæge sig videre passer substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ne [ˈpasʌ] fra tysk Passer, måske af fransk compas 'kompas, passer' redskab til at tegne cirkler og buer med og til at bestemme afstande med, bestående af to ben der er samlet i et bevægeligt led, og hvoraf det ene ben er forsynet med en spids, det andet med en tilsvarende spids eller en blyantsstift

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • passere: gå forbi, defilere, drage forbi, overhale; forefalde, foregå, hænde, arrivere, finde sted, tildrage sig, se ske; hengå upåtalt, gå an, slæbe af, tillades, tilstedes; anses, gælde, holdes

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
passere passere, v. Høysg.AG.191. -ede ell. (nu ikke i alm. spr.) -te (LTid. 1725.494. EPont.Men.II.24. FrSneed.I. 391. HHans.PD.69. jf. Moth.P42. spec. i bet. 3: LTid.1720.Nr.43.6. Heib.Poet.VI.30. PalM.V.333. JPJac.I.113. JakKnu.CD.55). vbs. -ing (s. d.), jf. Passage.   som hjælpeverbum brugtes tidligere i alm. have
Passer,1 I. Passer, en. (() Passere. LTid.1724.471. Sylvius.Geom.1). flt. -e. (jf. ænyd. passer, om det gaffelformede viserapparat paa en skaalvægt; ligesom sv. passare fra ty. passer, der paa grundlag af fr. compas osv. (i sa. bet.; se Kompas) er dannet af ty. passen, afpasse, afmaale olgn. (jf. III. passe 3, spec. slutn.)

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
dataficere
Jeg skal skrive dataficere og er i tvivl om om det snarere skal afledes med -isere, altså datafisere.
ekspandat
Hvorledes vil man betegne et produkt der er fremkommet ved ekspandering under anvendelse af en ekspander?
en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
gladelig el. gladeligt
Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?
hver(t) eneste + adjektiv
Hvad er adjektivets form efter hver(t) eneste? Jeg vil mene at hver(t) når det står uden eneste, følges af ubestemt adjektiv: hver dansk mand, hvert dansk ...
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
[1]

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?

SprogbrevetDR

Billede/tekst
af Jørn Lund, januar 1987
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Udtale
af Erik Hansen, november 1985
Vanskeligt og umuligt
af Erik Hansen, marts 1986
Er det korrekt?
af Erik Hansen, september 1986
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Stil
af Jørn Lund, oktober 1987
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987
Klicheer
af Jørn Lund, september 1988

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Hvad er størst — dit eller mit sprog?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 26. december 2007
Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Genitiv s
af Kjeld Kristensen, Politiken, 5. maj 2007
Florenbus
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014

Temaer

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
[1]

Nyheder

Nyheder

Nu siger pigerne også fuck
Danske piger er blevet grovere i munden. Det viser en undersøgelse som humorforsker ved Aalborg Universitet Martin Führ har foretaget.
Kom til præsentation af Modersmål-Selskabets årbog
Modersmål-Selskabet har for nylig udgivet deres årbog med titlen "Sprog på banen". Årbogen præsenteres til et debatmøde d. 28. november 2011.
Amagerprojektet – forskning i børn og unges sprog
Forskere fra Københavns Universitet har siden januar 2009 arbejdet på et større projekt om sprog hos børn og unge.
At tale integreret
Beskrivelse af forskningsprojekt
Museer lader sig inspirere af strategisk kommunikation
Ny afhandling fra Center for Virksomhedskommunikation undersøger danske museers voksende fokus på kommunikation.
Vinderen af Teksterprisen 2017 er fundet
Vinderen er Ellen Mygind Kristensen, der i dag får overrakt prisen af Forum for Billedmedieoversættere.
Ny udgivelse: Dansk i Musik. Ordklasser for fuld musik
Bogens emne er tværfagligt arbejde med ordklasserne i dansk- og musikundervisningen, og målgrupperne er indskolingen og mellemtrinnet.
Dansk Sprognævn søger deltagere til forskningsprojekt
Dansk Sprognævn undersøger hvordan breve fra offentlige myndigheder kan blive bedre, og søger derfor 10 borgere der vil fortælle hvordan de oplever nogle breve ...
Platform til alle med læse- og stavevanskeligheder
Ordtavlen samler hjælpemidler til mennesker med læse- og stavevanskeligheder.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006