Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: pas

Mente du: aps| ps| pa| as | se flere forslag | spas| pms| pps| bas| das| fas| gas| has| jas| las| mas| nas| paf| pak| pal| pap| par| pat| pis| pus| pøs| a/s

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. pas sb. (fk.), -ser el. pas, passe(r)ne (en melding i kortspil); melde pas
2. pas sb., -set, pas, -sene (rejsepas), i sms. pas-, fx paskontrol
3. pas sb., -set, -ser el. pas, passe(r)ne (bjergpas)
4. pas sb. (itk.), pas (dansetrin) (jf. pas de deux)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

faux pas substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [foˈpɑ] eller [foˈpa] af fransk faux 'falsk, fejlagtig' og pas 'skridt, trin' uheldig handling hvormed man krænker nogen fejltrin pas1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set, -, -sene [ˈpas] fra tysk Pass, vist afkortning af italiensk passaporto, ordret '(tilladelse til at) passere havnen' officielt legitimationsbevis der bruges som dokumentation for indehaverens nationalitet og identitet ved rejser til andre lande • pas kan også udstedes for dyr, bl.a. hunde, katte og heste rejsepas biologisk pas elektronisk journal hvor en cykelrytters blodprofil og øvrige testresultater noteres i forbindelse med dopingkontrol, og som siden 2008 har været obligatorisk for at kunne deltage i professionelle cykelløb – kendt fra 2007 blodpas pas2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -set, - (eller -ser), -sene (eller -serne) [ˈpas] via tysk Pass og fransk pas fra latin passus 'skridt' 1 farbar passage mellem to bjergtoppe i en bjergkæde bjergpas 2 zoologi = pasgang pas3 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -sen, -ser eller -, -serne eller -sene [ˈpas] fra fransk (je) passe '(jeg) lader (spillet) passere', af passer 'gå forbi' 1 melding i kortspil om at man intet har at spille 1.a overført bruges som udtryk for at man er ude af stand til at besvare et spørgsmål det ved jeg ikke melde pas overført erklære at man giver fortabt over for et spørgsmål, en opgave el.lign. pas4 substantiv, intetkøn (eller uofficielt: fælleskøn) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) pluralis: - [ˈpa] eller [ˈpɑ] fra fransk pas 'trin' pas de deux (trois, quatre, ..) i ballet: dans eller sammensætning af dansetrin hvor to (tre, fire, ..) dansere indgår pas de deux pas5 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈpas] udvidet brug af kortmeldingen pas ikke særlig begejstret; betænkelig eller usikker pas de deux substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en eller (uofficielt) -'en, -er eller (uofficielt) -'er, -erne eller (uofficielt) -'erne [padəˈdø] eller [pɑ-] fra fransk pas de deux 'trin for to' i ballet: dans for to dansere • består traditionelt af en fælles indledende dans (adagio), en herresolo, en damesolo og til sidst en fælles afsluttende dans (coda) solo pa substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈpæˀ] oprindelig lydord, til dels afkortning af substantivet patte det at blive ammet • også om moderbrystet som et spædbarn får mælk fra – gammeldags, nedsættende patte passe1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpasə] via tysk passen fra fransk passer 'gå (forbi), passere' 1 have den rigtige størrelse, ydre form el.lign. i en bestemt sammenhæng 1.a have et indhold, udtryk, præg el.lign. der minder om, svarer til eller på anden måde stemmer overens med noget andet harmonere 1.b virke velegnet eller harmonisk sammen med noget andet så helhedsvirkningen bliver smuk eller behagelig stå | matche klæde | harmonere 1.c være i besiddelse af de rette egenskaber og derfor egne sig til en bestemt opgave, et bestemt forhold el.lign. 2 (kunne) have på; have en kropsform der svarer til 2.a bruge samme tøj- eller skostørrelse 3 hjælpe fx en syg eller svækket person med de daglige fornødenheder: påklædning, personlig hygiejne, mad osv. pleje 4 have opsyn med og evt. sørge for mad til se efter 5 sørge for at noget fungerer, vedligeholdes, udføres, holdes i gang el.lign. 6 være sand stemme 7 svare til nogens ønske, lyst eller behov på et bestemt tidspunkt behage | tilfredsstille 7.a være nogens (helt eget) ønske eller indfald det kunne lige passe bruges som ironisk kommentar for at udtrykke at man finder en situation helt urimelig det kunne lige mangle finde en grimasse der kan passe anlægge et passende ansigtsudtryk, især for at skjule skuffelse, vrede el.lign. få så hatten passer overført få noget i rigelig mængde, fx kritik, skældud eller alkohol – kendt fra 1970, uformelt pas din egen næringsvej pas dig selv – uformelt passe butikken overført aktivt medvirke til at et foretagende fortsætter, ofte mens (andre) ansvarlige personer er midlertidigt fraværende passe/gå som fod i hose overført passe godt; gå meget nemt passe ˈind få til at passe i en bestemt sammenhæng, fx ved at tildanne eller omdefinere indpasse passe ind i nogens kram være i god overensstemmelse med nogens planer eller ønsker vand på nogens mølle passe op 1 indhente og evt. standse, fx for at kontakte eller overfalde 2 opvarte; pleje passe på 1 være forsigtig og opmærksom for at prøve at undgå noget farligt, risikabelt el.lign. tage sig i agt for 2 holde opmærksomt øje med for at beskytte eller skåne 2.a holde vagt; bevogte for at undgå flugt 3 være omhyggelig eller påpasselig med; sørge for passe på som en smed passe meget på – sjældent passe sig = sømme sig passe sig selv 1 være uden opsyn; fungere uden indblanding 2 holde sig for sig selv uden andres hjælp eller selskab 2.a lade være med at blande sig – bruges ofte i hånlige afvisninger passe som hånd i handske passe fuldstændig passe som fod i hose passe tiden være opmærksom på hvad klokken er, fx for at overholde en aftalt mødetid passe ˈtil ændre den ydre form så den passer til bestemte omgivelser tilpasse passe2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈpasə] fra fransk passer egentlig 'gå forbi' 1 melde pas i (kort)spil 1.a overført erklære at man giver fortabt over for et spørgsmål, en opgave el.lign. melde pas

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • pas: bjergvej, gennemgang, kløft, snævring, passage, stræde, sund; rejsepas, indrejsetilladelse, rejsetilladelse, frit lejde, papirer, visum, attest, legitimation(spapirer)

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • biologisk pas biologisk pas sbforb. (2007)
  • penge, pas og pessar penge, pas og pessar sbforb. (o. 1975) (i forbindelse med charterrejser) det nødvendige at medtage

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Faux pas, et. (fra fr. faux pas; jf. falsk Trin i citat 18.årh., se II.falsk sp.708,33)
det at gøre noget der er urigtigt efter almindelige moralbegreber ell. efter skik og brug; fejltrin (2). JBaden.FrO. ArbOFr. NDO. Desværre gjorde (Rebild)festens direktør bagefter et faux pas, som helt tog humøret fra Carl (Brisson).
Lavepas Lave-pas, et ell. en (Feilb.). (Lav-. Biehl.(Skuesp.VI.459). jf. Feilb.II.367(lagpas).387. – som attrib. forb. lave pas. Gram. Nucleus.1848. jf. ndf.; ogs. m. foransat best. art.: VSO.). (ænyd. d. s.; smsat. af III. lave og Pas i bet.: maade, maal; jf. -tid; nu kun dial.) 1) ret orden ell. tilstand. Nu er alt ved lave Pas.
Pas,1 I. Pas, en ell.  et (VSO.). (tidligere ogs. skrevet Passe. JBaden.FrO. jf. Meyer.5(1874)). flt. d. s. ell. -ser. (ænyd. d. s. (i forb. raabe pas, give efter); af det fr. meldingsudtr. (je) passe, sp. paso (ell. pase), præs. af fr. passer, sp. pasar, se II. passe; sml. II-V. Pas; jf. Polskpas)  
Pas,2  II. Pas, en (Moth.P37. KomGrønneg.III. 99) ell. (nu) et. flt. d. s. (fra fr. pas, skridt, trin, af lat. passus (se Passus); egl. sa. ord som III. Pas; jf. Dansepas; dans.) særlig taktmæssig bevægelse i (kunst-) dans; dansetrin. Kom lad os dantze en Menuet tilsammen for at see, hvilke Pas jeg giør.
Pas,3 III. Pas, en (i bet. 1 (jf. dog VSO. MO.);  i bet. 2: Pflug.DP.414. KSelskSkr.I.289. LTid.1756.27) ell. et (i bet. 2; allr. Moth.P 34). Høysg.AG.36. flt. -ser ell. d. s. (i bet. 2.1: Sal.2III.317. jf. Glahder.Retskr.) ell. (nu næppe br.) -se (i bet. 2.1: Ørst.VI. 171. Grundtv.PS.VIII.348). (ænyd. d. s., ty. eng.
Pas,4 IV. Pas, et. Høysg.AG.36. flt. -ser (DL.3–11–9. Æreboe.184. Forordn.27/11804. §8. VSO. MO. Drachm.DJ.II.206. Saaby.7) ell. (nu alm.) d. s. (HCAnd.XI.171. MR.1856. 64. jf. Glahder.Retskr.) ell.  -se (Holb.DH. II.741. Æreboe.185. MR.1849.161). (ænyd. d. s., ty. pass, ital. passo,
Pas,5 V. Pas, et ell. en. flt. (i bet. 2) d. s. (ænyd. glda. d. s., mnt. pas, hty. pass, fr. pas, skridt (som længdemaal), (regelmæssigt) mellemrum; fra lat. passus, skridt (se III. Pas); jf. III. passe og Passer samt Kompas) 1) (uden for forb. tilpas (s. d.) og saa pas (se bet. 1.4) nu kun dial.) som udtr. for et vist (ringe, normalt, passende) maal
Pas,6 VI. Pas, subst. (Pasch. JBaden.FrO. Meyer.8). flt. -ser (OrdbS.). (ty. pasch; vist omdannelse af fr. passe-dix, se Passedix) betegnelse for kast i terningspil med to ell. (nu) tre terninger, hvorved begge ell. alle tre terninger viser lige mange øjne; navnlig i forb. m. num. som pas een osv., tre enere osv. *Pas Tre og Pas Fire – De rafled og drak.
Pas de deux, en. (fra fr. pas de deux, dansetrin (udført) af to)
dansenummer i ballet udført af to dansere. Meyer.1(1837). BerlFrO.(1938).  overf. *De tvende Størrelser (: to politikere) saa man før | En Pas de deux at træde. VKorfitsen.PE.36. Forfatteren (lader) Personerne danse en Slags psykologisk afstemte pas de deux'er.
tilpas,2 II. tilpas, adv. (og adj.). (især tidligere ofte (skrevet) i to ord: til pas). i adjektivisk anv. undertiden (l. br.) bøjet i best. f. og flt.: -se (det tilpasse gran overspændthed, der hører sværmerisk ungdom til. Bogens Verden.1943.299. se ogs. u. veltilpas og ndf. sp. 136428). (ænyd. d. s. og

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 24. Substantiver med pluralis på -ere
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte substantiver (navneord) i pluralis (flertal)
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 27. Adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn
§ 28. Adjektiver på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn, singularis og pluralis
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)

Typiske problemer

Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Vartov
Hvorfra stammer navnet Vartov?
begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
ansat i el. på el. ved
Hedder det ansat i, på eller ved en institution eller en virksomhed?
deltog han på el. i messen
Hedder det i eller på en messe?
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene
Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ...
gladelig el. gladeligt
Kan det virkelig passe at der ikke skal t på gladelig i en sætning som han deler gladelig ud af sin viden?
headupdisplay, headup, ord på -up
Hvordan skrives headupdisplay?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Sang – på dansk og tysk
Findes "sang" også som et ord på tysk?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Nullerne
Hvorfor hedder det "nullerne" og ikke "enerne"/"etterne"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, april 1995
Falske venner
af Erik Hansen, oktober 1986
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
En advarsel
af Erik Hansen, september 1986
Nydannelser
af Jørn Lund, november 1986
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Udsagn og kildehenvisning
af Jørn Lund, januar 1987
Hjerte- og bevidstløshed
af Erik Hansen, maj 1987
Stil
af Jørn Lund, oktober 1987
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pas på de små ord
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 1. juni 2013
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Pia03_512K_Stream.mp4
Er der forskel på hvilke bandeord unge med indvandrerbaggrund bruger ift. andre unge?
Pia03_512K_Stream.webm
Er der forskel på hvilke bandeord unge med indvandrerbaggrund bruger ift. andre unge?
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
[1]

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Eksempel på tegnsprog
Width is 720 Duration is 54.152 Video Type is Flash FLV Height is 576
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Handelsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...
Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.

Nyheder

Nyheder

Aber taler også sammen
En ny undersøgelse viser at de vestafrikanske Cambell-marekatte har et fint udviklet sprog som de bruger til at kommunikere indbyrdes med.
Nyt fra Sprognævnet 2014/4: Retskrivning med retskrivning på
Så er årets sidste Nyt fra Sprognævnet udkommet.
Følg Den Danske Ordbog på Twitter
Den Danske Ordbog har lanceret en Twitterprofil: @DenDanskeOrdbog.
Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Månedens emne på dialekt.dk: sætningskløvning
Månedens emne på dialekt.dk handler om sætningskløvning, herunder den såkaldte "nyhedskløvning" der ofte bruges i netbaseret nyhedsformidling.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige
Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
Nu er der tilføjet 31 nye svar til sproget.dk's samling af svar fra Sprognævnet.
De 10 mest besøgte sider på sproget.dk i 2017
Hvilke sider var sproget.dk's brugere mest inde på i 2017? Vi har samlet årets top-10.
Den Danske Ordbog tilføjer 1.445 nye ord — mød redaktørerne på Bogforum
Fredag den 10. november opdateres Den Danske Ordbog. Samme dag kan du møde redaktørerne på Bogforum i København.