Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: paf

Mente du: plaf| af| pa| gaf | se flere forslag | laf| pak| pal| pap| par| pas| pat| raf| pdf| pif| puf
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. paf adj., itk. d.s., -fe; som prædikativ kan paf være ubøjet, fx vi blev helt paf el. paffe
2. paf lydord; pif paf

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

paf1 lydord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈpɑf] fra tysk paff bruges for at efterligne lyden af et dæmpet smæld eller knald, fx fra et pistolskud eller fra en prop der springer af en flaske pif paf puf bruges for at gengive (lyden af) at noget foregår hurtigt eller pludseligt paf2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, -, -fe, som prædikativ også: - [ˈpɑf] dannet til lydordet paf midlertidig stum eller handlingslammet pga. forbløffelse eller sindsbevægelse himmelfalden målløs

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • paf: perpleks, forbavset, forbløffet, himmelfalden, lamslået, målløs, uforstående

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Paf,1  I. Paf, et. flt. d. s. (ty. paff, holl. paf; substantivering af III. paf; dagl., især barnespr.) (stærkt, pludseligt) knald (som ved et skud olgn.). jf.: *Jeg tog mit eeneste Gevær . . | Og skiød, og skiød, og Paf i Paf, | Hvis Skuddene kun rigtig traf, | Sank ned til Helvede med Latter. Bagges.II.250.
paf,2 II. paf, adj. (l. br. baf. Tilsk.1920.II.110. FBrandt.(Ugeskr.f.Læger. 1934.713)). flt. (sj.) -fe (Blækspr.1924.53 ( Danner rim med  Kaffe)). (sv. ty. baff, paff, holl. paf i sa. bet.; sa. ord som III. paf; dagl.) overordentlig forbavset, forbløffet, overrasket (vel egl.: som naar man pludselig hører et skud), saa at man (i øjeblikket) er ganske maalløs ell. ude af stand til at foretage sig noget; ogs.: stum ell. lammet (for et øjeblik) af forbitrelse, raseri olgn. (kun (i reglen ubøjet) som præd., appos. olgn.).
paf,3 III. paf, interj. (sj. baf, pjaf). (ty. baff, paff, nt. holl. paf; jf. pif, puf samt blaf (se u. blaffe), plaf) 1) (dagl., især barnespr., oftest i forb. m. pif (s. d.)) som efterligning af (lyden af) et knald, skud olgn. Bagges.DV.VIII.159. D&H. “Bums!” der sloge de en Potte paa Døren, “Pjaf!” der skøde de Nytaar ind.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær