Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: os

Mente du: so| obs| oms| ose | se flere forslag | oss| o| s| ost| dos| sos| cos| fos| hos| los| mos| ros

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. os sb., -en (røg, lugt)
2. os pron., akkusativ af vi; hun har købt en bog til os

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

Os symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet osmium os1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈoˀs] af uvis oprindelse, måske beslægtet med odør, ozon, måske med vind 1 uren, ubehagelig og ildelugtende røg, fx fra bilers udstødning eller fra mad der steges 1.a gennemtrængende lugt eller stank os2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʌs] eller [ʌs] norrønt oss, gotisk uns, latin nos 1 bruges som bøjningsform af det personlige pronomen vi når dette fungerer som objekt for et verbum eller er styret af en præposition 1.a bruges i stedet for vi efter verber som være eller blive, ofte efter end og som samt undertiden som del af eller bestemmelse til subjektet 2 bruges som refleksivt pronomen i 1. person pluralis blive mellem os ikke blive fortalt videre til andre det er mig/os en glæde bruges som indledende høflighedsformular i en tale, et formelt brev el.lign. jeg/vi er glade for mellem os (sagt) eller sagt mellem os sagt i al fortrolighed ose verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de (eller oste), -t (eller ost) [ˈoːsə] 1 udsende kraftig røg med en ubehagelig lugt, fx ved ufuldstændig forbrænding 1.a bevæge sig et sted hen og samtidig udsende ildelugtende røg 1.b ryge (meget) og puste tobaksrøg ud pulse | dampe 2 lugte stærkt og ubehageligt stinke 2.a overført bære stærkt præg af; være gennemsyret af signalere 3 gå i forretninger og se på varerne uden at købe noget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • os: tåge, damp, em, hørm, kvalm, røg; lugt, stank, odør

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Os,1 I. Os, en. (Vos olgn. Gram.Nucleus. 1797. NvHaven.Orth.129. MDL.653(“sydl. Fyen.”). –  Aas. Agerbech.FL.104.116). uden flt. (ænyd., glda. o(o)s, oes, wo(o)s, woes (fk., undertiden intk.), æda. o(o)s (AM. Harp.Kr.13.14 osv.) og wos (smst.10), fk. (fem.), sj. intk. (AM.38), fsv. o(o)s, intk., mnt.
Os,2 II. Os, en. ( Aas. Garboe.HA.81). uden flt. (sv., no. d. s., jf. mnt. wos, damp af noget kogende; maaske egl. sa. ord som I. Os; jf. III. ose) 1) em, damp ell. lugt, der stiger op fra noget varmt, opvarmet, fremkommer ved kogning, stegning, bagning olgn. (jf. Mad-, Stegeos). Osen eller Emmen af heedt, kogende Vand og andet.
Os,3 III. Os, en. flt. -e (PNSkovgaard.B. 233) ell. d. s. (HVClaus.DL.36). se ogs. u. bet. 2. (æda. os (i stednavne, se ValdJord.59ff.), oldn. óss; maaske sa. ord som lat. os, mund; jf. dog ogs. II. ose) 1) (dial. ell. (nu især) som del af stednavne ell. (i best. f.) som selvstændigt stednavn, se JohsSteenstr.DS.101)
os,4 IV. os, pron. se vi.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg

Typiske problemer

Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
bøjning i præsens og imperativ pluralis
Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?Eksempler på det første: "Synger og ...
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
delbetaling, delbetale
Jeg arbejder for et svensk firma der handler med danskere. I firmaet bruges ordene delbetaling og delbetale; kan man bruge dem på dansk?
den første (og) den bedste
Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret?
element el. batteri
Min kollega og jeg diskuterer ofte sproglige spørgsmål, og nu er vi kommet i tvivl om der er forskel på et element og et batteri. Det vil glæde os meget hvis ...
en eller et battle
Battle er en dyst inden for hiphopmusik, men hedder det en eller et battle?
endelsen -ur
hvad betyder endelsen -ur i ord som kultur, kandidatur og lignende?
epicenter
Den Danske Ordbog definerer epicenter således: 'punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum'. Ordbogen kender altså ikke til at ordet ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Inden for eller indenfor?
Hvornår skriver man "inden for" og hvornår "indenfor"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Stikke op for bollemælk
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?

SprogbrevetDR

Vi eller os?
af Erik Hansen, februar 1988
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Udtale
af Jørn Lund, september 1989
Udtale
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Godt!
af Erik Hansen, februar 1994
Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Det gamle ord verden
af Ebba Hjorth, Politiken, 6. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Ord der gør dig gammel
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. september 2008
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Lad os få gang i sproget!
14. september 2010 går startskuddet til en 2-årig kampagne om sprog i Danmark. En kampagne der sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring.
Indoeuropæerne lærte også sprog af os
Nyt studie viser at oldtidens bønder lånte indoeuropæerne en række ord.
Symposium om sprog, bevidsthed og sprogtilegnelse
Forskerskole Øst afholder symposium på Syddansk Universitet i Odense d. 1.-2. november 2010.
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Ny amerikansk ordbog vil gøre teknologiens sprog forståeligt
Ordbogen Sideways Dictionary vil gøre teknologiske udtryk tilgængelige for brugere uden it-baggrund.
Fællessang i sproglig belysning
Over 300.000 danskere synger i øjeblikket med hver morgen når Phillip Faber sætter sig til klaveret. Men traditionen for at synge sammen er på ingen måde ny.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Antal besøg på sproget.dk
Redaktionen bag sproget.dk vil gerne takke for den store interesse og de mange kommentarer.
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

infoark
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Have eller være gået
Mål & Mæle 26:1, 06/2006
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004