Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: op

Mente du: po| ohp| o| p | se flere forslag | bop| hop| kop| pop| top| åop

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
op adv.; op ad trappen (jf. opad); op over bakken (jf. opover); op til huset (jf. optil)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

op adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʌb] norrønt upp, oldengelsk up; beslægtet med adverbiet over, præpositionen over og åben; udtrykket være op til nogen fra engelsk it is up to you 'det er op til dig' 1 i retning eller bevægelse fra et lavere punkt imod eller til et højere • især i lodret eller stejl bevægelse opad ned | nedad oppe 1.a i bevægelse frem foran kroppen eller ansigtet og hen imod et højere punkt eller en anden person ned 1.b bort fra et underlag, en beholder, et leje el.lign. og hen til et højereliggende sted • ofte i en bevægelse med hænderne ned 1.c bruges for at udtrykke at noget tvinges bort fra et underlag eller et fæste med en (voldsom) bevægelse med et redskab eller med hænderne 1.d i bevægelse med kroppen fra en lavereliggende eller inaktiv position og mod en højere; hen imod lodret eller opretstående stilling ned 1.e i lodret eller opretstående stilling ned 1.f vendt i retning mod et højere punkt; med den pågældende side synlig eller vendt ud imod beskueren • om positionen for en ting eller legemsdel opad nedad | ned 1.g hen til sin højeste position (hvorved noget fx åbnes, lukkes eller bliver synligt) ned 2 bruges for at udtrykke at noget gives en (blivende) placering på et bestemt, højereliggende sted ned 2.a bruges for at udtrykke at noget etableres eller tager form, især i højden ned 2.b bruges for at udtrykke at noget noteres eller nedfældes på papir, ofte i en bestemt form ned 3 i retning mod en lokalitet som ligger højere, eller som efter den talendes logik eller orientering opfattes som højereliggende • især i forbindelse med retning mod nord eller mod strømmen ned | hen 3.a hen til en bestemt, ofte højtstående person eller institution (uden tydelig forestilling om retning) 3.b hen til et bestemt sted som befinder sig længere fremme (mod et mål) 3.c bruges i udtryk for at nogen skal til eksamen eller overhøres oppe 4 i bevægelse fra et punkt under en overflade og gennem den • især i forbindelse med at noget (pludselig) bliver synligt frem ned 4.a frem fra en skjult eller fastlåst position el.lign. frem 4.b i en position hvor noget skiller sig ud i forhold til det omkringliggende frem | ud 4.c bruges for at udtrykke at nogen indfinder sig et bestemt sted, pludselig eller som led i en aftale 5 ind i en højereliggende beholder, fx ved hjælp af undertryk 5.a ind eller ned i en beholder eller et hulrum som derved (efterhånden) fyldes 6 (næsten) i berøring med; meget tæt på 7 (næsten) hen til et højereliggende punkt eller niveau på en skala el.lign. • ofte med det pågældende punkt eller niveau som det højest mulige eller tænkelige ned 7.a i perioden hen til et omtalt tidspunkt eller en omtalt begivenhed 7.b fra et bestemt punkt eller niveau på en skala og mod et højere frem | opad 7.c bruges for at angive en bevægelse i et tidsforløb, i retning mod nutiden ned 7.d bruges for at angive at noget eller nogen er nået langt i eller befinder sig langt henne i et tidsforløb oppe | hen 8 bort fra en fastlåst eller lukket position eller tilstand så noget (igen) ligger frit, eller så der dannes en åbning i 9 hen imod en højere grad eller et større omfang ned 9.a bruges for at angive en bevægelse hen imod et mere tilfredsstillende eller velfungerende niveau 9.b bruges sammen med visse verber for at udtrykke at handlingen giver meget lyd 10 bruges for at udtrykke at en bevægelse, et forløb eller en proces begynder eller sættes i gang 10.a bruges for at udtrykke en udvikling eller vækst i en bestemt, opadgående retning 11 bruges for at udtrykke at en proces som hidtil eller midlertidig har ligget stille, (atter) begynder at udvikle sig 11.a bruges for at udtrykke at nogen eller noget (atter) bliver eller gøres aktiv, funktionsdygtig, tilstedeværende el.lign. 11.b bruges for at udtrykke at noget (atter) gøres til genstand for tankemæssig virksomhed 12 bruges for at udtrykke at en bevægelse bringes til ophør 12.a bruges for at markere afslutningen på en proces eller et forløb, eller i forbindelse med en opgørelse, opregning el.lign. 12.b således at noget eller nogen ikke længere fungerer, er aktiv eller eksisterer 13 bruges for at udtrykke at noget eller nogen samles et bestemt sted i en større mængde eller danner fx en linje, en formation eller et lukke sammen 14 bruges for at udtrykke at noget deles i flere stykker, dele el.lign. ind 15 bruges for at udtrykke en sammenligning eller konfrontation mellem to parter eller størrelser 16 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx bakke op følge op komme op at leve op til lægge op til op at stå rette op ånde lettet op gå op og ned ad nogen være i tæt, daglig kontakt, ofte så tæt at det kan virke belastende, trættende eller irriterende op og ned 1 skiftevis i retning mod et højereliggende punkt og tilbage igen 1.a i stadig bevægelse mellem to punkter eller lokaliteter frem og tilbage 2 bruges for at udtrykke at noget ændres radikalt eller giver anledning til forvirring, rådvildhed el.lign. 3 bruges om en langvarig og kedsommelig mundtlig eller skriftlig fremstilling 4 i lodret eller opretstående stilling være op til nogen bruges for at udtrykke at det er den pågældende persons ansvar at træffe en bestemt afgørelse opart substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʌbˌɑːd] uofficiel, men almindelig form: op-art • uofficiel, men almindelig form: op art kendt fra 1965; fra amerikansk engelsk op art, afkortning af optical art 'optisk, synspåvirkende kunst' retning inden for billedkunst og design som arbejder med optiske effekter i form af fx sort-hvide mønstre, enkle geometriske figurer og stærke farvekontraster • opstod omkring 1960 optisk kunst pop op-menu eller pop-op-menu substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -er, -erne [pʌbˈʌb-] uofficiel, men meget almindelig form: pop-op menu • uofficiel, men meget almindelig form: pop-up menu • uofficiel, men meget almindelig form: pop op menu kendt fra 1995; første led fra engelsk pop-up egentlig 'fare op' menu der kaldes frem på skærmen ved klik på en museknap eller tryk på en tast genvejsmenu | kontekstmenu pop op-bog | pop op-vindue pop op-vindue eller pop-op-vindue substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [pʌbˈʌb-] uofficiel, men meget almindelig form: pop-op vindue • uofficiel, men meget almindelig form: pop op vindue kendt fra 1989; første led fra engelsk pop up egentlig 'fare op' (firkantet) felt på en computerskærm der i bestemte situationer dukker op på skærmen, og hvori der vises eller kan indtastes informationer oprykke verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʌbˌʁœgə] 1 flytte nogen eller noget op på et højere niveau, fx i en højere klasse eller række rykke op 2 rive noget op eller løs fra et sted – sjældent rykke op opsende verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, opsendte, opsendt [-ˌsεnˀə] 1 sende op i luften eller atmosfæren • især et rumfartøj sende op 2 formulere eller udtrykke i ord – undertiden højtideligt opskyde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, opskød, opskudt [-ˌsgyˀðə] skyde i vejret; hæve sig i terrænet – sjældent, formelt skyde op opvække verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, opvakte eller -de, opvakt eller -t 1 vække til live; genoplive • især i religiøs sammenhæng sjældent vække op 2 anspore; vække til handling – sjældent sjældent vække op 3 forårsage; fremkalde – sjældent oppe1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈʌbə] afledt af op, jævnfør yppe oppe sig gøre en særlig indsats for at blive bedre; gøre sig umage

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • op: i vejret, opefter, til vejrs

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bakke op bag bakke op bag vbforb. (1957) (billedlig brug) slutte op om, slutte op bag
  • bløde op bløde op vbforb. (1966) (billedlig brug) mildne
  • boote op boote op vbforb. (1991) (førsteordet med tilnærmet engelsk udtale) starte en pc op med et program
  • dulle op dulle op vbforb. (1992) maje ud; klæde iøjnefaldende el. udfordrende; stadse op
  • gå op i sømmene gå op i sømmene vbforb. (1968)
  • glamme op glamme op vb. (2009) gøre glamourøs, piffe op
  • hooke op hooke op vb. (2000) kapre
  • hotte op hotte op vbforb. (1993) spidse til
  • jazze op jazze op vb. forb. (1991) pifte op
  • knappe op knappe op vbforb. (1973) (billedlig brug) åbne

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
netop  netop, adv. næ̀t òp. Høysg. AG.100. (i 18. aarh. alm. i to ord net op, se ndf.). (sv. dial. nättopp, knap, næppe, no. dial. nettupp, akkurat, ganske; af III. net 5 og op) 1) egl.: helt, lige op til et maal, men heller ikke mere; saaledes at noget lige er tilstrækkeligt, lige slaar til (men heller ikke mere
op op, adv. Høysg.AG.98. (æda. op, up (AM.185. Lund.Ordb.156), run. upp, oldn. upp, eng. up, ty. auf (sml. ty. ob, se Opagt, Opmand), jf. got. iup; besl. m. aaben, oven, over; sml. I-II. oppe, I. Opper, yppe, ypperst   i adskillige tilfælde foreligger paavirkning fra ty. auf, se u. bet. 1.3, 3.2, 5.1, 10.1 samt bet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Tegn

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Rigtigt kort
Dansk Sprognævns anbefalede forkortelser, 2003

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

lukke op, slukke op
Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
skrive op el. skrive ned
Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?
åbne op
Kan man bruge udtrykket åbne op? Er det open up fra engelsk der er tillempet det danske sprog?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
bedder for bedre
Kender DSN udtalen bedder (rimer på vædder) for bedre?
begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
bilen er sjov at køre i
Hvorfor kan man ikke sige: Bilen er sjovt at køre i?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Stikke op for bollemælk
Hvorfor hedder det "at stikke op for bollemælk"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Grønlangkål
Ved du hvorfor det hedder "grønlangkål"?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?

SprogbrevetDR

Op og ned
af Erik Hansen, marts 1994
Man dig op!
af Erik Hansen, marts 1991
Tekstning
af Jørn Lund, december 1993
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, marts 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Racisme
af Erik Hansen, april 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Bakke op og bakke ned
af Henrik Lorentzen, Politiken, 16. juni 2007
Flakon
af Henrik Andersson, Politiken, 9. januar 2008
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Joergen02_512K_Stream.mp4
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Joergen02_512K_Stream.webm
Hvorfor kan det ikke gøres endeligt op hvor mange ord der er i dansk?
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Hvorfor hidse sig op over et komma?
Dansk Sprognævn vil undersøge hvorfor danskerne reagerer så voldsomt på ændringer af komma- og retskrivningsregler.
Etisk Råd har gjort resultaterne op
Som afslutning på en kampagne om etik og sprogbrug har Etisk Råd udsendt et debatmateriale.
Den nye finanslov lægger op til besparelser på danskkurser
Regeringen vil med næste års finanslov spare 200 millioner kroner på danskundervisning for voksne udlændinge.
Slå yderligere 187 ord op i Retskrivningsordbogen
Ordbogen er den 29. november 2017 blevet opdateret med en række opslagsord så du nu kan slå endnu flere ord op.
Opensearch og Facebook på sproget.dk
Sproget.dk kan nu tilføjes som en Opensearchfunktion i din browser. Endvidere kan dine opslag og søgninger på sproget.dk deles med dine Facebookvenner.
Tvillingers hemmelige sprog
En You-tube video med et tvillingepar der på trods af deres meget unge alder fører en engageret samtale, har fået millioner af hits på få måneder. Peter Bakker ...
Skal punktum være komma?
Dansk Sprognævn overvejer at ændre praksis for tegnsætning i tal
Dialogkaffe og 779 andre nye ord tilføjes i Den Danske Ordbog
I dag, den 8. marts 2019, tilføjer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab endnu en portion nye ord og ordbetydninger til Den Danske Ordbog.
Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier
Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.
Hvordan lærer man et nyt sprog?
Den nye bog "Veje til et nyt sprog" henvender sig til undervisere, studerende og personer som er i gang med at lære et nyt sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Vidensdeling/videndeling
Vidensdeling/videndeling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998