Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: omvende

Mente du: omvendt| omvinde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

omvende vb., -r, omvendte, omvendt (få til at ændre opfattelse, især religiøst)

Den Danske Ordbog

omvende verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, omvendte, omvendt [-ˌvεnˀə] 1 få til at skifte religiøs tro • fx fra en ikkekristen tro til kristendommen kristne 1.a få til at ændre mening omvende sig skifte religiøs tro • fx fra en ikkekristen tro til kristendommen konvertere

Dansk Synonymordbog


  • omvende: kristne; reformere, change, frelse, forvandle, konvertere, døbe; invertere

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
omvende omvende, v. omvènde. Høysg.AG.19.74. -te ell.  -ede (Holb.Kh. 476). vbs. -else (s. d.), -ing (s. d.), jf. Omvenderi. (ænyd. glda. d. s., oldn. umvenda; især til IV. om 13(1); jf. omvendt samt omkere) 1) m. (mere ell. mindre tydelig) forestilling om (forandring m. h. t.) sted ell. plads (rækkefølge); nu næsten kun som part. (adj.), se

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
logik for burhøns
Hvor gammelt er udtrykket logik for burhøns, og er udtrykket en variant af logik for agerhøns, eller er det omvendt?
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
senior; senior- i sms.; seniorkonsulent
Hvordan bruger man ordet senior? Og har det kun noget med alder at gøre? Der findes jo fx seniorjournalister, som ikke nødvendigvis er ældre mennesker.
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?
tyske militære grader
Skrives tyske militære grader fra nazitiden med stort eller småt?
vind-vind-
I bøger om ledelse støder jeg ofte på ordet vind/vind-situation. Altså det at begge parter i en sag får noget ud af det. Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Fiskeskib eller fiskerskib?
Hvilken stavemåde er korrekt: "fiskeskib" eller "fiskerskib"?

SprogbrevetDR

Transmission
af Erik Hansen, oktober 1985
Frygt og Bæven
af Erik Hansen, februar 1986
Negre og sorte
af Erik Hansen, juni 1987
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1987
Billede og tekst
af Jørn Lund, januar 1988
Udtale
af Erik Hansen, maj 1988
Falske venner
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Erik Hansen, juni 1988
Stavning
af Jørn Lund, september 1989
Falske venner
af Erik Hansen, marts 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011

Temaer

Bandeord

Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ord og bogstaver i tal

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Kan bantusprog oversættes til dansk – og omvendt?
I en artikel fra 16. januar 2011 på Sprogmuseet.dk skriver Jørgen Dalsgaard om sine vanskeligheder med at oversætte begreber til bantusprog.
Er Lars doven, og Peter dum?
I det nye nummer af Mål & Mæle giver en navneforsker en beskrivelse af betegnelser som dovenlars og dummepeter - navne som har fået generel betydning.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.
Nordisk miniordbog på nettet
Fredag d. 1. februar 2013 åbner en ny netordbog for nordiske børn og unge.
Udsendelse om korrekt sprogsjusk
Ruben Schachtenhaufen fortæller i en podcast om sjusk i dansk talesprog.
Dansk er ikke hvad det har været
Lyde forsvinder, bøjninger smuldrer, og stavemåder ændrer sig. At dansk hele tiden ændrer sig, kan man lige så godt vænne sig til, siger sprogeksperter.
Forskningsprojekt om det offentlige sprog
Forskningsprojekt fra Dansk Sprognævn konkluderer at borgerne har lettere ved at forstå breve fra det offentlige når der er gjort en indsats for at forbedre ...
Har alle ord en modsætning?
I et forsøg på bedre at kunne gebærde sig i verden kategoriserer mennesket dets omverden; typisk i tematiske modsætningspar som for eksempel "mand" versus ...
Cykelstier bliver endnu mere super
Cykelsuperstier skifter navn til Supercykelstier.
Opdateret slangordbog med nye funktioner
Nyt undervisningsmateriale om slang er nu tilgængeligt.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999