Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: om-

Mente du: om| kom-| o/m| im- | se flere forslag | oms| mo| ohm| olm| orm| -om| m| o| rom| bom| dom| gom

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. om konj.; selv om el. selvom; som om; om end el. omend; om muligt
2. om præp., adv.; om kap; om lidt; nu om stunder

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • anmode om: bede om, begære; fordre, kræve; opfordre til
  • bekymre sig om: bryde el. kere sig om, tage hensyn til, ænse, tænke på, tage sig af, skøtte om
  • belære om: foreholde, irettesætte
  • bryde sig om: holde af, kunne lide, have noget tilovers for, jf. elske; give agt på, kere sig om, bekymre sig om
  • dreje sig om: angå, berøre, vedrøre, anbelange, gælde, handle om, være tale om, jf. vedkomme
  • drive om: vanke om, spadsere, slentre, gå uden mål og med
  • ikke drømme om: ikke (i sin vildeste fantasi), falde på, ikke tænke på, aldrig ville gøre
  • erindre om: minde om; huske på
  • erkyndige sig om: skaffe sig at vide, skaffe sig oplysning om; spørge sig for, forhøre sig om
  • falde om(kuld): vælte
  • om fornødent: hvis det er nødvendigt, om det behøves, hvis det gøres nødigt
  • forvisse sig om: sikre sig, påse, kontrollere, verificere, se efter at, undersøge om
  • have hørt en fugl synge om: fået nys om, erfaret rygtevis
  • læren om gadenavne: hodonymik
  • være om en hals: være fortabt, i knibe, hænge på den, være ude at svømme, være den
  • handle om: dreje sig om, angå, vedrøre
  • hed om ørerne: bange, forskrækket, nervøs
  • opgive håbet om: skyde en hvid pind efter, kigge i vejviseren efter; anse for tabt (uopnåelig)
  • lade hånt om: blæse , skide på, forsømme, give en god dag, ikke bryde sig om, være ligeglad med, ikke tage hensyn til, desavouere, kimse ad, lade uænset, negligere, slå hen, tilsidesætte, trodse, blæse en lang march, lade ryge og rejse, give løbepas, ignorere
  • kere sig om: tage hensyn til, bryde sig om
  • koncentrere sig (om): samle sig; fokusere på
  • lade som om: foregive, give det udseende (ell. skin) af, ville synes (ell. forekomme); stille til skue; jf. illudere
  • langt om længe: omsider, endelig
  • vikle om sin lillefinger: gøre føjelig, tæmme
  • minde om: erindre om, bringe i erindring, huske på, kræve, rykke; ligne
  • mistvivle om: betvivle, nære tvivl om; jf. skeptisk; mistænke
  • om morgenen: på morgenkvisten, tidlig på dagen, mane
  • om natten: nocte
  • noget om det: noget om snakken, kød på benet
  • få nys om: erfare rygtevis, høre; opsnuse, skaffe sig at vide, have hørt en fugl synge om, komme under vejr med
  • om: i løbet af, inden for, se såfremt; omkring; igen, atter, på ny; hvorvidt; gid, Gud give; angående, vedrørende, med hensyn til; omkuld, over ende; hvis, ifald
  • (være) om sig: opmærksom, vågen, vaks, på tæerne, på stikkerne, med på noderne; med på den værste; vaks ved havelågen, årvågen, som passer på, bjærgsom
  • om end: omendskønt, hvorvel, ihvorvel, skønt
  • overbevise sig om: blive sikker på, indse, undersøge, sikre sig, få syn for sagn
  • overtydet om: forvisset om, vis el. sikker på, (ganske) rolig for, overbevist
  • rift om: efterspørgsel efter el. om, run på, slagsmål el. kamp om
  • sadle om: skifte mening, ændre kurs, ombestemme sig; jf. tage skeen i den anden hånd
  • tale om (beskæftige sig med) det samme: tærske langhalm på, perseverere, leve højt på, køre på frihjul
  • selvom, selv om: om end, lad være at, uanset at, uagtet, selv i tilfælde af at, på trods af, til trods for, skønt
  • skøtte om: bryde sig om, kere sig om
  • slå om: skifte retning, ændre signaler, ændre kurs, kovende, lægge over på den anden bov, tage skeen i den anden hånd, gå til den modsatte yderlighed
  • slå om sig med: vigte sig med, vise sig, brovte med
  • synes om: holde af, kunne lide, finde behag i, have sympati for, sværme for, ynde, elske
  • ikke ville høre tale om: være døv for, afvisende, vende det døve øre til, sætte kikkerten for det blinde øje; jf. ignorere
  • ikke tale om: aldrig i livet, bestemt ikke, ikke på vilkår
  • ikke være i tvivl om: se vide
  • være ude om: (selv) skyld i, kunne takke sig selv for
  • være uenig om: have forskellige (divergerende) opfattelser af
  • vende om: gøre omkring, slå bak, ændre (el. skifte) signaler, bøje af, slå om, foretage en kovending
  • vidne om: bære vidne(sbyrd) om, vise, bære præg el. mærke af, afgive forklaring, deponere; bevidne
  • vige uden om: bøje af for, undvige, undgå, gå af vejen for
  • være om sig: se om sig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bakke op bag bakke op bag vbforb. (1957) (billedlig brug) slutte op om, slutte op bag
  • ingen tvivl om det ingen tvivl om det sbforb. (1968)
  • rundt om rundt om forb. (1968) (i udtryk som) komme (godt) rundt om en sag, et problem
  • skrive hjem om skrive hjem om vbforb. (1988) berette om
  • slå om- slå om- (1955) klædningsstykke som ikke syes på sædvanlig måde, men slås om og med et bånd holdes fast til kroppen
  • som-om- som-om- (1994) virtuel
  • støtte op om støtte op om vbforb. (1983) bakke op

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
om- om-, i ssgr. ; i ssgr. m. refl. sig (omsiggribende osv.) alm. ; undertiden m. hovedtryk paa et flg. led, se omendskønt, omskønt samt adj. (især paa -(l)ig), der er afl. af verber, fx. om-byttelig, -gængelig, -hyggelig(hed), -skiftelig(hed), -stændelig(hed), -stændig(hed), -stødelig, -tvistelig(hed), -tænksom,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
1. Hvilke opslagsord?
2. Betydningsoplysninger
3. Orddelingsangivelser
6. Bøjningsoplysninger
8. Ét eller flere ord?
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
Ændrede stave- og ordformer
Liste over de senest ændrede stave- og ordformer

Typiske problemer

Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

en om'er el. en ommer
Er det korrekt at skrive om'er, eller bør man skrive ommer?
enig i og enig om
Hedder det at vi er enig i noget eller om noget?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene
Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ...
i el. om måneden
Hedder det han tjener 30.000 kr. i måneden eller han tjener 30.000 kr. om måneden?
interessent - om igen
OBS! (jf. "interessent", NfS, 1999/3)
jeg undrer om ...
I radioen har jeg hørt en sang hvor der synges Jeg undrer om du ... . Kan man bruge undre på denne måde?
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
7-9-13; 7,9,13; syv-ni-tretten; syv, ni, tretten
Skal der komma eller bindestreg i besværgelsen 7-9-13?
adverbialer med el. uden -t
Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Bræselætter
Er "bræselætter" det samme som "armbånd"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?

SprogbrevetDR

Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, februar 1987
Et spørgsmål om køn
af Jørn Lund, november 1988
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, januar 1991
Lidt om bedler (billeder)
af Jørn Lund, september 1993
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Pia02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge?
Pia02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.

Nyheder

Nyheder

Nyt nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik"
I det nyeste nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik" kan du læse om udtalen og funktionen af det lille ord "mm", om svarordet "jojo" og om konstruktionen "hva ...
Ny blog om sprog: Lingoblog
Den nye blog om sprog og lingvistik, Lingoblog, drives af ansatte og studerende ved Aarhus Universitet. Bloggen blev lanceret den 1. februar 2018.
Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Seminar om leksikalsk semantik
Den 11. juni 2018 inviterer Lingvistkredsen til seminar om leksikalsk semantik. Titlen er "Semantic systems and word meaning".
Lingvistkredsens årsmøde med foredrag om dansk i udlandet
Den 13. november holder Lingvistkredsen årsmøde, og her vil Karoline Kühl holde foredrag om dansk i et kontaktlingvistisk perspektiv.
BEMÆRK: Udsat pga. coronavirus. Symposium om sprogbrug i digitale medier
Onsdag den 29. april 2020 arrangerer Dansk Sprognævn et symposium om sproget i digitale medier på Syddansk Universitet.
Konference om importord: Er dansk under pres?
Kom med til konference den 7. november 2018 på Københavns Universitet, og bliv klogere på det danske sprogs tilstand.
Foredrag: Professor Elisabeth Engberg-Pedersen om at udtrykke usikkerhed i dansk tegnsprog
Den 21. februar 2019 kan du komme til foredrag med fokus på dansk tegnsprog, og hvordan tegnsprogsbrugere udtrykker usikkerhed.
Advarsel om planlagt nedetid for sproget.dk
På grund af en planlagt strømafbrydelse vil sproget.dk være lukket fra mandag den 6. januar kl. 22.00 til tirsdag den 7. januar kl. 8.00. I samme tidsrum vil ...
Foredrag om grammatikundervisning i skolen
Den australske seniorforsker Mary Macken-Horarik gæster Nationalt Videncenter for Læsning og vil her fortælle om sin forskning i grammatikundervisning.