Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: om

Mente du: o/m| mo| ohm| olm | se flere forslag | oms| orm| -om| m| o| rom| bom| dom| gom| lom| som| tom| vom

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. om konj.; selv om el. selvom; som om; om end el. omend; om muligt
2. om præp., adv.; om kap; om lidt; nu om stunder

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bag om eller bagom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gå bag om den”: [ˈbæˀˈʌmˀ] 1 rundt om eller forbi den bageste del eller bagsiden af bag 1.a overført uden om det umiddelbart foreliggende og ind til et dybere indhold inden om eller indenom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈenənʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “løbe inden om den”: [ˈenənˈʌmˀ] 1 forbi i en bueformet bevægelse langs indersiden uden om 2 på kortvarigt eller uforpligtende besøg hos forbi neden om eller nedenom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈneːðənʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “ikke oven om huset, men neden om det”: [ˈneːðənˈʌmˀ] forbi i en bueformet bevægelse langs den nedre eller sydlige del oven om om1 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈʌmˀ] • efter substantiv i ubestemt form, fx i “hun binder snor om”, også: [ˌʌmˀ] • i de fleste sammensætninger: [ˈʌm-] norrønt um(b), oldengelsk ym(b); i aflydsforhold til latin amb- og græsk amfi- 1 således at nogen eller noget vender sig eller vendes med forsiden i den modsatte retning eller en anden retning i forhold til den nuværende omkring | rundt omme 1.a i en bueformet bevægelse til den modsatte side af noget eller nogen 1.b i en roterende bevægelse, evt. sådan at noget beskadiges 1.c således at et bestemt sted passeres eller besøges på en strækning 1.d frem til et bestemt sted i en bog, et blad el.lign. ved at vende siderne 2 således at noget ændres med hensyn til udseende, form, indhold eller rækkefølge 3 én gang til; forfra, igen 4 således at nogen eller noget falder hårdt eller uimodståeligt til jorden omkuld 5 således at noget er omkranset eller indesluttet omkring 5.a til alle sider set fra et bestemt sted omkring 6 i forskellige, ofte tilfældige retninger inden for et område omkring | rundt 6.a på flere forskellige steder inden for et område omkring 7 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx komme om ved tænke sig om viden om booke om ændre en plads eller billet der tidligere er bestilt hos et rejseselskab, på et hotel, et teater el.lign. ombooke falde om/omkuld (pludseligt) komme fra oprejst til liggende stilling pga. fx træthed eller sygdom gøre om 1 gøre en gang til (og derved få mulighed for at ændre eller forbedre) omgøre | lave om 1.a ændre til det oprindelige; lade gå tilbage omgøre | lave om 1.b ændre; forandre – sjældent lave om 1 ændre (gennemgribende) 2 gøre noget en gang til helt forfra, fx for at undgå fejl lægge vejen forbi (om ad, ad, ..) passere eller besøge nogen eller noget på vej et sted hen smelte om smelte og derefter støbe til en ny form omsmelte spille ˈom begynde forfra; begynde på et nyt spil om2 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ʌm] gammeldansk um; udviklet af gammeldansk æm, omdannelse af gammeldansk æf, som er beslægtet med fx engelsk if 1 bruges til at indlede en ledsætning som indeholder et indirekte spørgsmål, eller som udtrykker usikkerhed eller tvivl formelt hvorvidt 1.a bruges trykstærkt som indledning til et stærkt positivt svar på et spørgsmål 1.b bruges i udråb og kraftudtryk for at udtrykke at den talende aldeles ikke vil eller kan noget bestemt 2 på den betingelse at; under den forudsætning at hvis | forudsat 2.a bruges indrømmende, ofte foran et adjektiv eller adverbium der indgår i en modsætning 2.b uden hensyn til det forhold at selvom | til trods for at 2.c bruges for på en forsigtig måde at udtrykke at noget i høj grad er tilfældet 3 bruges som indledning i en sætning der udtrykker et ønske gid | bare fandeme om .. bruges for at udtrykke at den talende aldeles ikke er eller vil gøre det efterfølgende – kraftudtryk guddødeme om ikke bruges for at udtrykke at det efterfølgende faktisk er sandt selvom den talende synes det lyder utroligt – kraftudtryk fandeme om ikke .. om3 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ʌm] • i nogle konstruktioner, fx foran ledsætn. eller infinitiv, også: [ˌʌmˀ] eller [ˈʌmˀ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gribe om sig”: [ˈʌmˀ] samme oprindelse som adverbiet om 1 i en bue- eller kredsformet bevægelse i forhold til et midtpunkt omkring 1.a i en bevægelse eller position tæt på omkring dør om dør | side om side 1.b i et bue- eller kredsformet greb i forhold til nogen eller noget omkring 1.c i en kreds i forhold til et midtpunkt omkring 1.d hele vejen rundt langs overfladen af 1.e således at et bestemt sted passeres eller besøges på en strækning omkring 1.f overført med nogen eller noget som midtpunkt for opmærksomhed eller interesse omkring 2 bruges ved angivelse af en handling eller et fænomen der udgår fra et midtpunkt 3 med det nævnte som mål eller genstand for en handling, begivenhed eller tilstand angående | vedrørende omkring 3.a med noget som emne eller indhold angående | vedrørende 3.b med noget som formål eller hensigt 4 med henblik på at få eller opnå 4.a med henblik på at afgøre eller tilkæmpe sig 5 bruges ved angivelse af et regelmæssigt tilbagevendende tidspunkt eller tidsrum 5.a bruges ved angivelse af et tidspunkt eller et tidsrum inden for hvilket noget sker 5.b bruges ved angivelse af mængde eller hyppighed for hver tidsenhed i løbet af i 6 efter forløbet af 7 bruges ved angivelse af det tidsrum, omfang eller antal der kræves til udførelsen af en handling 7.a bruges ved angivelse af at en opgave eller sag kun angår nogen bestemt 8 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx om læ pø om pø synes om være om sig -om suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv intetkøn: -et, -er, -erne [-ˈoˀm] fra græsk -oma 'sygelig tilstand', dannet af forbindelsesvokalen -o- og suffikset -ma; især i indlånte ord af græsk oprindelse 1 betegner en svulst af en bestemt type, fx kræft 2 betegner en samling eller en dannelse af noget om bord eller ombord adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ʌmˈboˀɐ̯] 1 i retning (fra land) ind i eller op på et skib eller fly 2 inde i eller oppe på et skib eller fly gå om bord i overført gå i gang med – uformelt kaste sig over om end eller omend konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ʌmˈεn] 1 bruges for at indrømme at noget ganske vist er tilfældet; trods det at selvom | skønt 2 selv hvis det skulle ske at – sjældent oven om eller ovenom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈɒwənʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “ikke neden om huset, men oven om det”: [ˈɒwənˈʌmˀ] forbi i en bueformet bevægelse langs den øvre eller nordlige del neden om

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • om: i løbet af, inden for, se såfremt; omkring; igen, atter, på ny; hvorvidt; gid, Gud give; angående, vedrørende, med hensyn til; omkuld, over ende; hvis, ifald

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bakke op bag bakke op bag vbforb. (1957) (billedlig brug) slutte op om, slutte op bag
  • ingen tvivl om det ingen tvivl om det sbforb. (1968)
  • rundt om rundt om forb. (1968) (i udtryk som) komme (godt) rundt om en sag, et problem
  • skrive hjem om skrive hjem om vbforb. (1988) berette om
  • slå om- slå om- (1955) klædningsstykke som ikke syes på sædvanlig måde, men slås om og med et bånd holdes fast til kroppen
  • som-om- som-om- (1994) virtuel
  • støtte op om støtte op om vbforb. (1983) bakke op

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Om,1 I. Om, en. (ogs. Om(m)e. se bet. 1-2). (ænyd. glda. d. s.; fra mnt. om, onkel, morbroder, søstersøn, hty. oh(ei)m, onkel, ogs.: fælle, kammerat, spec. en møntmesters hjælper, holl. oom(e)) 1)  onkel paa mødrene side; morbroder. Ome. Moth.1O26. 2) (dial., gldgs.) i Dragør (i formen
Om,2 II. Om, en. (alm. skrevet Ohm). (sv. åm; fra ty. ohm, se I. Ame; nu sj., foræld.) rummaal for flydende varer, især vin = omtr. 4 ankere. VareL.(1807).II.382. 1 Ohm Rhinskvin. Hage.1324.
Om,3 III. Om, et. (ænyd. d. s.; substantivering af V. om (1); jf. II. Men; nu næsten kun dial.) som udtr. dels for en mulighed, et valg (ml. flere muligheder). Adam: *“Vov da ey!” – Eva: “Om vove var at vinde?” – | Adam: “Ak om! – men grumme om, som Siælen gyser ved! . . | Hvor fæl en Muelighed? – hvor grusomt et Maaskee?”
om,4 IV. om, præp. og adv. Høysg.AG.3. (æda. um, om (AM.), run. um, oldn. um(b), oeng. ymb(e), ty. um (oht. umbi), lat. amb(i)- (fx. i amb-ire, gaa omkring, se Ambition; jf. ogs. amputere og lat. ambo, begge, se Ambe), gr. amphí (se Amfibie, Amfiteater); jf. omkring, omme   i forsk. udtr. (især ved forb., der er laante fra andre spr.) forekommer
om,5 V. om, konj. (ænyd. glda. d. s., æda. um, sv. no. om; sideform til æda. æm (jf. jy. em. Feilb.II.741), glno. em og til æda. æn og æf (af, of), oldn. ef, eng. if, ty. ob, got. iba, ibai (jf. glda. æda. num, hvis ikke, oldn. nefa, nema, got. niba, nibai), rimeligvis besl. m. glda. æda.
Ruskomsnusk Ruskomsnusk, et ell. (nu sjældnere) en (JBaden.LatL.II.370. Frank.SM.1805. 659. VSO. Brandes.Hellas.(1925).36). (ogs. skrevet Ruskumsnusk. Rahb.Tilsk.1796.619. Oehl.PSkr.I.315. Kierk.XIV.199. CMøll.PF. 460. Buchh.FDK.126. – tidligere ogs. skrevet i tre ord: Rusk om Snusk olgn. VSO. IV.O73. Rusk um Snusk.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 25-28. Adjektiver
De gældende retskrivningsregler (2012) om adjektivers (tillægsords) bøjningsforhold
§ 1-6. Bogstaver og tegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om alfabetets bogstaver, om tegn, accenter og apostrof
§ 45. Indledende bemærkninger
De gældende retskrivningsreglers indledning om kommasætning
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord
§ 40. Indledning
De gældende retskrivningsreglers indledning om tegn og om reglernes karakter
§ 7. Vokaler
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af vokalbogstaver
§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 40-60. Tegnsætning
De gældende retskrivningsregler (2012) om tegnsætning

Typiske problemer

-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Adverbielt -t
Problemet om adverbielt -t (biords-t) et af de sværeste områder inden for dansk grammatik. På disse sider kan du læse om hvornår adverbier skal have endelsen ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Punktum
Læs om reglerne for punktum
Adverbier
Her kan du læse om ordklassen adverbier (biord)
Adjektiver
Her kan du læse om ordklassen adjektiver (tillægsord)
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Bindestreger
Om brug af bindestreger i forkortelser, ved orddeling mv.
R-problemer
Her kan du læse om typiske r-problemer
Grammatiske ord
Læs om de internationale og danske grammatiske ord

Ordlister

Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Titler på danske kongelige
Her kan du se hvordan man taler til og om de kongelige
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Andre ordlister
Her kan du bl.a. se hvordan man omskriver (transskriberer) de kyrilliske bogstaver til det latinske alfabet, og hvordan man tiltaler dronning Margrethe. Du kan ...
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

komma ved "for så vidt"
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?L 158 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, ...
ord på -grafi
Hvordan kan det være at det kun er nogle af de ord der ender på - grafi, der er fælleskønsord når de anvendes om teknikker og lignende, og intetkønsord når de ...
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
jeg undrer om ...
I radioen har jeg hørt en sang hvor der synges Jeg undrer om du ... . Kan man bruge undre på denne måde?
god kritik
Er det sprogligt korrekt når man siger at en bog har fået en god kritik? Efter min mening vender kritik tommelfingeren nedad og kan således ikke være god. Man ...
enig i og enig om
Hedder det at vi er enig i noget eller om noget?
i el. om måneden
Hedder det han tjener 30.000 kr. i måneden eller han tjener 30.000 kr. om måneden?
fryse om fingrene el. fryse på fingrene el. fryse fingrene
Jeg har hørt flere sige fryse fingrene når de mener fryse om fingrene. Det må da være forkert at sige sådan, for der er jo ikke tale om at man fryser fingrene ...
en om'er el. en ommer
Er det korrekt at skrive om'er, eller bør man skrive ommer?
artikel i prædikativer
Er artiklen i 'du er en lærer' forkert, og er der tale om engelsk indflydelse?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Meddele
Kan man meddele om noget?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Garnnøgle
Er det den samme nøgle der er tale om i 'garnnøgle' og 'dørnøgle'?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Over stok og sten
Er "over stok og sten" egentlig et håndværkerudtryk?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Forbedringshus
Er "forbedringshus" fængsel eller strafarbejde?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?

SprogbrevetDR

Advarsler
af Erik Hansen, februar 1990
Advarsel!
af Erik Hansen, maj 1992
En advarsel
af Erik Hansen, september 1986
Friktion
af Jørn Lund, september 1988
Enig i og enig om
af Erik Hansen, oktober 1986
Mindre og færre
af Erik Hansen, maj 1990
Herostratisk
af Jørn Lund, september 1987
Mest om nyhedsformidling
af Jørn Lund, januar 1991
Økonomisk kaos
af Erik Hansen, marts 1990
Opfordring
af Erik Hansen, februar 1991

Mål og Mæle

Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Det siger loven
Find love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om dansk sprog
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
En dybgående forpligtigelse?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Trop
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Godnat
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011

Temaer

Bandeord

Bandeord
Læs om bandeord
Pia02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge
Pia02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge?
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie.
Hvem kan dansk tegnsprog?
Kilder
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Dialekter
Læs mere om dialekter
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
UNESCOs atlas over truede sprog
UNESCOs atlas over truede sprog og dialekter. Du kan læse mere om verdens truede sprog på videnskab.dk.
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Her kan du bl.a. læse om forskellige former for sprog og høre eksempler på konstruerede sprog som volapyk og esperanto
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog
Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes oprindelse
Ordenes etymologi fortæller os noget om det enkelte ords oprindelse og betydningsudvikling
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ord og bogstaver i tal

Test din viden om...
Hyppige og sjældne ord og bogstaver i dansk.
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Ord og bogstaver i tal
Læs mere om hvordan man tæller ord i dansk
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
Læs om hvor ordsprog og traditionen kommer fra
Hvad er et ordsprog?
Læs om de kriterier der kendetegner ordsprog
Ordsprog
Læs om ordsprog og talemåder, som er en del af både tale- og skriftsproget, og de faste vendinger bruges flittigt af sprogbrugere i alle aldre
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Slang

Slang
Her på siden kan du læse mere om slang – fx om hvorfor vi overhovedet bruger slang, og om hvor gamle, slidte slangudtryk forsvinder hen
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Dette tema handler om den såkaldte digitale diskurs. Her kan du læse om de forskellige sociale medier, og hvordan sproget på dem typisk ser ud
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Kilder og forslag til videre læsning
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Ungdomssprog
Læs i dette sprogtema om ungdomssprog, dvs. multietnisk dansk, skældsord og engelske låneord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Quizzer og øvelser
Quizzer og øvelser er dels for sjov og dels for at man kan teste om man har forstået de typiske problemer.
Ad eller af?
Adverbier (biord)
Udtale
Herunder finder du quizzer der tester din viden om udtale.
Bindestreger
Øvelser med og om bindestreger
Ungdomssprog
Etymologi. Ordenes historie
Retskrivning
Blandede øvelser om nogen og nogle
Test din viden om ældre slang

Ordmuseum

Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Rebslagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Ordforråd
I femte og næstsidste video skal Thomas lære om ordforråd, dvs. hvor vores ord kommer fra.
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Verballed (udsagnsled)
I den tredje video skal Thomas lære om verballedet (udsagnsleddet), altså det led i sætningen som man sætter bolle under.
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Udtale
I den sjette og sidste video skal Thomas høre mere om ordenes udtale.
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Mangt om meget
Nyt nummer af Mål og Mæle.
Symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier
Den 26. april 2017 afholdes det 4. symposium om sprogbrug og interaktion i de nye medier.
Seminar om grammatikalisering
Roskilde Universitetscenter afholder fredag den 12. december 2008 seminar om grammatikalisering.
Nyt på sproget.dk – sprogtema om ungdomssprog
Du kan nu også læse om ungdomssprog under sprogtemaer på sproget.dk.
Ny svensk bog om sprog i Norden
Fredrik Harstad og Annica Anderson har skrevet en bog om nordisk sprog på kryds og tværs
Indslag om sprog i DR2 Morgen
"Ordet på Bordet" i DR2 Morgen sætter hver uge fokus på et aktuelt sprogligt fænomen.
Seminar om nye ord
Dansk Sprognævn indbyder til seminar om nye ord d. 5.-6. november 2013.
Foredrag om grammatik
Fredag d. 2. maj kan du på Aarhus Universitet høre Henrik Jørgensen fortælle om fundamentfeltet og dets udfyldning i talt sprog.
13. konference om Leksikografi i Norden
Københavns Universitet Amager, KUA, lægger lokaler til 3 dage om nordiske ordbøger.
Foredrag om faktisk: [fɑs], [ˈfɑɰis] eller [ˈfɑgdisg]
Den 25. april kan du [fɑs] komme til foredrag på RUC om den fonetiske reduktion af faktisk

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Om om
Mål & Mæle 25:1, 06/2002
Om sproget.dk
Informationer om sproget.dk
Hammershus til tema om navne
Hammershus slot
Temaer i slang
Låneord og arveord
Hvilken dialekt taler du?
Test dig selv – genitiv (ejefald)
Værd at vide
Om nogle af de redaktionelle valg
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Genopdaget slang